Uforskammethed under fødsel.

Jeg oplevede det under forløbet med min søn som til sidst endte i akut ks, og mit forløb var frygteligt, var søde ind imellem, men var nogle som hjorde et svært forløb endnu sværere, både under indlæggelse op til, under fødselsforløbet, og på Barselsgangen efter ks. Især på fødselsstuen, måtte min mand trække dem til side og give en røffel. Jeg havde bla fået lagt en vigtig plan, bla omkring fødestillinger osv og der var ikke meget forståelse, de vekslede mellem ks og vag.fødsel, og da jeg til sidst ikke kunne mere, blev jeg nærmest set ned på, men var sidste gang de måtte give ve-drop og var efterhånden ret dårlig pga ssf, så gav automatisk et dårligt forløb efterfølgende, fordi jeg nåede at blive så syg

Bestemt ikke.. 

Det eneste tidspunkt jeg følte mig ret irriteret på var da jeg mødte på fødegangen med 1 minut mellem veerne hvor jordemødrene stod og diskuterede hvem der skulle tage mig "hun er jo bare førstegangs, så hun skal med sikkerhed bare sendes hjem igen".... Der var jeg TEMMELIG sur.. 

Men jeg fik en fantastisk ung jordemoder som tog mig dybt seriøst, og hun var noget overrasket over mig da jeg kom på fødelejet og hun så sagde at jeg var 9-10 cm åben og jeg bare skulle gøre som min krop bad mig om.. Min dreng var født 10 min senere.. 

Jeg synes jeg fik rigtig fin behandling. De var både søde og hjælpsomme

Anonym skriver:

godaften derude

jeg skriver egentlig denne tråd i undren og generel nysgerrighed.

jeg har endnu ikke selv født et barn, men mange fra min familie/venner/bekendte som har født har oplevet at enten læger, jordemødre eller hvem der ellers er til stede af personale under deres fødsler, har på en eller anden måde opført sig uforskammet, nedladende eller været ubehagelige. Min mor har også fortalt om fødslen af min lillesøster, hvor hun simpelthen følte sig så dårligt behandlet. Er det noget I har oplevet? 

 

Min skældte ud hele tiden under fødslen. Jeg fattede så ikke halvdelen fordi hun talte norsk hvilket jeg også fandt latterligt at jeg ikke havde fået afvide inden.

Frk.S skriver:

Jeg oplevede kun at folk omkring mig var søde og rare.... specielt hende med "stofferne" - hun fik vist afvide at hun var min bedste ven, hvis hun kunne hjælpe mig med de smerter! 

De er os de bedste dem der har sagerne

overhovedet ikke...

men var lykkelig for at min kæreste var der da jeg ikke var speciel konstruktiv i mit ordvalg til jordmoder da presseveerne satte ind...

jeg kunne for det første næsten ikke sammensætte mere end 2 ord ad gangen og derudover var jeg ret tæt på at begynde at smide ting efter hende da jeg ikke følte der skete nok og hun bare sagde husk at trække vejret dybt igennem masken med ilt og den bare slet ikke ville virke korrekt overhovedet...

Så hun var supersød og fantastisk og rigtig god til at tage kontakt til manden i stedet som kiggede på mig og vidste præcis hvad der skulle svares og siges og gøres hvornår

Anonym skriver:

godaften derude

jeg skriver egentlig denne tråd i undren og generel nysgerrighed.

jeg har endnu ikke selv født et barn, men mange fra min familie/venner/bekendte som har født har oplevet at enten læger, jordemødre eller hvem der ellers er til stede af personale under deres fødsler, har på en eller anden måde opført sig uforskammet, nedladende eller været ubehagelige. Min mor har også fortalt om fødslen af min lillesøster, hvor hun simpelthen følte sig så dårligt behandlet. Er det noget I har oplevet? 

 

Havde simpelthen jordens mest fantastiske jordemoder. Fik på intet tidspunkt smertelindrende og det var simpelthen fordi hun var så meget på og hjalp mig under hver eneste ve til at trække vejret rigtigt, og det var så fantastisk. Ved godt det var en hurtig fødsel, men hun var der bare konstant.
Dog skulle jeg efterfølgende syes og var bristet så meget og så højt oppe at det skulle syes af overlægen på afdelingen, og han var altså ikke jordens mest behaglige menneske. Jeg var meget bange fordi jeg ikke brød mig om at have mistet kontrollen på den måde og fordi jeg kunne, til trods for bedøvelse, mærke hver eneste gange han stak nålen ind og trak den igennem, og hvordan han bare strammede vildt hårdt til. Blev meget ked af det og græd, bad ham om at stoppe, men han sagde bare vredt at jeg skulle slappe af. Efterfølgende når jeg tænker på situationen føler jeg det nærmest som et overgreb hvor jeg var fuldstændig frihedsberøvet. Meget ubehageligt, og var sikker på at havde han udvist mere mellidenhed havde jeg også været mere tryg ved situationen.

Der var en jordemoder og en sundhedsassistent til stede til fødslen :-) jordemoderen var så sød, rigtig erfaren og meget rolig omkring det hele,mens jeg asynes at ssa'en var så dum. Hun begyndte smådiskussioner med jordemoderen og hun var bare så hårdhændet bagefter da hun skulle mærke om min livmoder trak sig sammen!

Jeg har ikke oplevet ubehagelige jordemødre under mine to fødsler.

Men da jeg kom ind på hospitalet ved nr. 2 fødsel og min mand siger til jordemoderen der tog i mod os, at jeg havde pressetrang kiggede hun på mig og sagde "det lød bestemt ikke som om jeg havde pressetrang".

Jeg tænkte bare idiot hvad ved du om det, men havde for ondt til at sige noget og prøvede at koncentrere mig om ikke at presse.
Vi bliver vist ind på en fødestue hvor hun siger, at hun lige skulle finde den jordemoder studerende der skulle med til fødslen. Jeg tænker bare du kan da ikke forlade mig nu.
Da hun kommer tilbage og undersøger mig må hun jo så konstatere at jeg er 10 cm åben og et kvarter efter er vores søn født.

Jeg havde ikk decideret uforskammede jm'er, mere bare generelt inkompetente 

Jeg fik en jordemoderstuderende som primær-jordemoder. Hun var på sidste semester og skulle derfor prøve selv at styre det. Hun havde dog en uddannet med som backup. men, ingen af de to kunne tage beslutninger! og de kunne heller ikk finde ud af at mærke på mig. Hver gang de skulle tjekke hvor meget jeg havde åbnet mig, så blev de i tvivl og skulle tilkalde 3 andre der også lige skulle mærke! Blev temmelig smertefuldt til sidst  Udover det så var meldingen KONSTANT at vi liiiiiige ser tiden an 2 timer mere. Havde så veer i 46 timer, så det var ret mange gange at få den melding. De tøvede i øvrigt ca 8-9 timer med at give mig epi, selvom jeg tiggede og bad om det. (Havde vestorm og åbnede mig top-langsomt) og da den så ENDELIG blev lagt, kunne de ikke se at den IKKE virkede! Det var min mor der opdagede at jeg var helt våd på ryggen, og så at slangen var faldet ud!!? Men stadig, gjorde de ikk noget ved det.! De troede åbenbart at der var helt almindeligt at have ligeså store smerter efter en epi var blevet lagt  

Da der langt om længe var vagtskifte, kom den dejligste jm ind. Hun bestilte en ny epi som det første, og lagde et vedrop, og pludselig var jeg smertefri og åbnede mig fuldt på 1-2timer. Så lå den lille godt nok skævt, og vi måtte ned og have er ks, men alt i alt tog det 5 timer fra vagtskiftet til vi havde en baby ude i verden! Og de andre burde have gjort det samme 12 timer tidligere.