Uforskammethed under fødsel.

Anonym skriver:

Haha, se den situation kan jeg levende forestille mig  

Hi hi, hun grinede også lidt og sagde at hun også var blevet inviteret til fødselsdag hos en anden fødende kvinde.

For lige at uddybe mit svar fra før.... så endte min fødsel ret dramatisk og endte i AKS, hvilket betød at der var RIGTIG mange folk omkring mig - og jeg synes de alle sammen var super søde og rigtig gode til at informere, berolige mig, osv. Flere af dem var også forbi efterfølgende og snakke med os.

Anonym skriver:

Ja! Min veninde, som fødte tvillinger i sommers, oplevede også en gammeldags jordemoder. min veninde fortalte mig at jordemoderen havde fundet det passende at kommentere på at min veninde skulle være enlig mor, midt under fødslen! Så mærkeligt synes jeg. Men jeg håber du får en bedre oplevelse denne gang 

Held og lykke med din forestående fødsel 

Anonym skriver:

godaften derude

jeg skriver egentlig denne tråd i undren og generel nysgerrighed.

jeg har endnu ikke selv født et barn, men mange fra min familie/venner/bekendte som har født har oplevet at enten læger, jordemødre eller hvem der ellers er til stede af personale under deres fødsler, har på en eller anden måde opført sig uforskammet, nedladende eller været ubehagelige. Min mor har også fortalt om fødslen af min lillesøster, hvor hun simpelthen følte sig så dårligt behandlet. Er det noget I har oplevet? 

 

Uha jeg havde en meget nedladende JM ved fødslen for 4 uger siden... Jeg skulle oprindeligt have født på Rigshospitalet, men blev sendt til Holbæk (5 min kørsel fra vores hjem). Hun var meget nedladende i den måde hun snakkede til os på - og så var hun møgsur over at vi ikke var kommet til Rigshospitalet, men lillebror havde for travlt  Efterhånden som fødslen skred frem, og hun fandt ud af at jeg var for langt i fødslen til at blive sendt videre, blev hun mere snaksaglig og sød  Vi startede med at få en balle fordi vi kom forbi Holbæk  Øhh ja, prøv du at tage toget med veer og 3 min imellem 

Ja, oplevede det ved første fødsel med den jordmoderne jeg havde. 

Anden gang var der intet, det var verdens sødeste jordemoder.

nu havde jeg 3forskellige under min fødsel og ingen var nedladene overhovede de var super søde og det syntes min mor og kæreste også

Ja!

Efter fødslen blev vi indlagt på neo, og der var en kvinde der i den grad var noget at en sur matrone. Hun talte nedladende konstant, og gav mig virkelig den dårligste følelse.

Trods det, var alle andre der var omkring mig, både ved fødsel og efter, smadder søde 

Håber jeg får nogle der er lige så søde næste gang, minus hende den sure fra neo 

Mor og meget mere skriver:

Nej, tværtimod. Jeg blev nærmest forelsket i jordemoren til min datters fødsel og græd af bevægelse,  da hun kom og sagde farvel nogle timer efter fødslen. 

Selvfølgelig er der ansatte, som kan opleves som ubehagelige af nogle fødende - man har jo følelserne uden på tøjet, og samtidig kan det være nødvendigt, at der tales med store bogstaver, hvis situationen er kritisk, og den fødende ikke magter at samarbejde. 

Men - der er også situationer, hvor skosælgere, fysioterapeuter, skolelærere og frisører kan virke ubehagelige, så det ville undre mig mere, hvis lige netop jordemødre aldrig trådte lidt ved siden af - eller bare blev fejlfortolket. 

Ih det samme var jeg ved storebrors fødsel, jeg tudbrølede da hun sagde farvel, fordi hun bare havde været så fantastisk gennem en træls fødsel.

Og heldigvis var det hende der tog mig igennem lillesøsters fødsel også, blev helt lettet da jeg så at det var hende, trods jeg var bange ovenpå det der skete første gang.

Så her husker jeg ingen dumme eller ubehøvlede kommentarer, de var virkelig søde 

Anonym skriver:

godaften derude

jeg skriver egentlig denne tråd i undren og generel nysgerrighed.

jeg har endnu ikke selv født et barn, men mange fra min familie/venner/bekendte som har født har oplevet at enten læger, jordemødre eller hvem der ellers er til stede af personale under deres fødsler, har på en eller anden måde opført sig uforskammet, nedladende eller været ubehagelige. Min mor har også fortalt om fødslen af min lillesøster, hvor hun simpelthen følte sig så dårligt behandlet. Er det noget I har oplevet? 

 

Jeg oplevede ikke at min jordemoder var træls under fødsel tværtimod var hun en stor hjælp. Hun var bare uforberedt på den hurtige fødsel (fik hverken klyx eller skiftet tøj)

Men operationsholdet som blev tilkaldt fordi min livmoder stod og blødte var uforskammet. De var nedladende og spurgte jordemoderen flere gange om det nu var nødvendigt at lægge mig i narkose i en rigtig "øv" tone (hvilket det var da jeg havde moderkagerester i livmoderen som gjorde den ikke kunne trække sig sammen)

Min første jordemoder var rigtig rar og brugte tid på at lære mig at kende, men da der så var vagtskifte lige omkring det tidspunkt hvor min presseveerne begyndte at vise sig, fik jeg en jordemoder, der var helt anderledes. Det var tydeligt at hun bare lige skulle have det overstået. Hun hilste knapt nok på mig, og hørte slet ikke efter hvad jeg sagde. Hun VILLE have mig om på alle fire, selvom jeg forsøgte at forklare at min søns hjerterytme faldt meget hver eneste gang jeg bevægede mig ud af rygliggende. Det endte med at jeg sagde "så bliver det som du vil have det", og fik mig moslet hele vejen rundt, med det resultat at hjerterytmen faldt og jeg meget hurtigt skulle tilbage igen. Jeg har efterfølgende læst min journal, og i den er det meget klart at vi netop havde problemer med min søns hjerterytme.

Da jeg skulle presse, fungerede det ikke, men der var ingen kommunikation eller støtte fra hende til mig. Jeg kunne ikke presse (kunne faktisk knapt nok mærke presseveerne), men det eneste jeg fik at vide var at jeg ikke gjorde det rigtigt. Ikke et eneste råd om hvordan jeg kunne få det til at fungere. Da min søn så skal ud, bliver han taget med cup, og på det tidspunkt kan jeg slet ikke overskue projektet mere og jeg tror faktisk jeg går lidt i panik. Men hun råber bare af mig at nu skal jeg tage mig sammen, for ellers skal han ud på en anden måde ...

Jeg har fuld forståelse for at jeg som den fødende har følelserne uden på tøjet, men jeg mener faktisk at det er hendes job at støtte mig der hvor jeg er. I dette tilfælde fik jeg ikke et gram af støtte af hende. Jeg vil tro at hun var hos mig i 4-5 timer (det tog nok lidt længere tid end hun havde regnet med ...), og vi snakkede faktisk ikke sammen overhovedet. Heller ikke rigtig efterfølgende, hvor jeg lå og blev syet i et par timer, og var nødt til selv at sige at jeg ville vide hvad der foregik. Det var lægen der svarede ...

Heldigvis var der en masse andre tilstede under forløbet, som støttede og guidede mig, men de havde jo også en masse andre ting de skulle. Så når jeg tænker på min fødsel, sender jeg en venlig tanke til

Ulrik, der trak mit barn ud i verden

overlægen, der tog sig god tid til at finde ud af hvordan det hele skulle sidde sammen igenog samtidig svarede på mine spørgsmål

laboranterne, der kom og hilste hver gang de skulle sendes afsted med blodprøver

min første jordemoder, der lige kom og skulle se hvem det var havde været så besværlig da jeg var på jordemodercenteret til efterfødselssamtale

sygeplejerskerne, der tog sig af mig i dagene efter, som jeg har meget svært ved at huske

den fantastise mandlige overlæge, der selvom han scannede mig i numsen med en dildoscanner, fik mig til at føle mig som en kvinde med værdighed

hende, der kom med mad, som gav min mand lov til at lave min portion, selvom det var mod reglementet, fordi jeg ikke ville spise, hvis maden rørte ved hinanden.

sygeplejersken, der introducerede mig til isbind

fysioterapeuten, der hjalp mig med at lære at holde på det hele igen

og alle de andre fantastisk omsorgsfulde mennesker, der arbejder på Skejby.

MEN den jordemoder, der var på stuen til sidst, er jeg faktisk stadig irriteret på den dag idag. Også selvom hun gav mig en kold undskyldning for at hun havde råbt af mig ...