Samtale på hospitalet

Jeg var i dag til samtale på Roskilde hospital - eller.. Det vil sige jeg var blevet kaldt ind for at få at vide, at jeg skulle tale med en anden. Ret skuffende.

Jeg skal højst sandsynligt have planlagt kejsersnit, da jeg er ekstremt bange for, at føde vaginalt. Min mor og mormor brækkede begge halebenet under deres fødsler, og for en del år siden døde en bekendt under fødslen. Derudover er jeg bare i det hele taget rigtig bange for hele forløbet. Nå, men som sagt var jeg blevet henvist til en læge, af min jordemoder, for at tale kejsersnittet igennem, men da jeg kommer derop sidder der tre damer og sender mig videre til en anden jordemoder. De brugte i alt 3 minutter på mig. De lagde dog godt ud med at sige, at de ikke ville presse mig til noget overhovedet, da de godt kunne forstå, at jeg var bange med de historier jeg har, men alligevel bliver jeg sendt videre til en anden jordemoder, som skal lave en fødselsplan sammen med mig, så jeg kan undgå kejsersnit. Her føler jeg mig bare presset til, at skulle gennemgå noget, som jeg virkelig ikke har lyst til, eller kan håndtere. Var jo netop blevet sendt op på hospitalet, fordi min jordemoder heller ikke ser andre udveje end kejsersnit.

Jeg tror måske jeg har brug for, at høre fra andre der måske har stået i samme situation, eller som har kunne gennemgå en vaginal fødsel trods kæmpe angst.
Undskyld hvis det blev langt og rodet!

Søde ven 

Jeg synes, det lyder som om, de har negligeret dig og dine behov i det her forløb. Du føler dig tydeligvis ikke hørt, og det gør dig bestemt ikke mindre utryg.

Jeg vil råde dig til, at begynde at tale i mere TYDELIGE vendinger. Ikke sige "Jeg ved ikke, om jeg har så meget lyst til at føde vaginalt", men i stedet "Jeg ønsker at få foretaget et kejsersnit. Jeg har mine grunde, og jeg har truffet min beslutning. Det vil give mig ro, at det bliver føjet ind i min journal hurtigst muligt, eftersom jeg er i uge 32 nu. Jeg er naturligvis interesseret i at blive klædt så godt på som muligt til indgrebet, og jeg ønsker at kende forløb og riscisi på forhånd."

Sundhedssystemet er nogle gange tungt at danse med. Men du er i din gode ret til at ønske PKS. Når fagfolk forsøger at tale dig fra det, er det jo i bedste mening, men desværre må din personlige integritet ofte betale prisen. 

Jeg kender Roskilde Sygehus rigtig udmærket, og det er fyldt med dygtige, dejlige og dedikerede fagfolk, - men der er også (endnu) et par gamle dinoer ansat, og den type er altså noget tykhudede og ikke specielt fintfølende over for en (kommende) mors sårbarhed (og så er det sagt på en pæn måde).

Så mit råd til dig: Speak up and speak clearly!

baby012 skriver:

Lyder præcis som mig 

Det nemlig det der er så forbandet svært, at føle sig magtesløs, at være ræd for at miste kontrollen over sin egen krop, og hvad man skal igennem .. 

Jeg føler med dig, jeg sender mange varme tanker og håber inderligt at du kommer rigtig godt igennem din fødsel uanset hvordan det kommer til at forløbe 

Har ondt af de kvinder som aldrig går lov at opleve en vaginal fødsel, det simpelthen bare en fantastisk oplevelse.. 

 

men samtidig ved jeg hvor svært der er at føle sig presset til noget man ikke har lyst til.. 

For mig gik det hele font alligevel og det bar så stor en oplevelse, men det jo nok ikke alle som kommer ud på den anden side og kunne sige, ej hvor var det fedt"

Det er nemlig rigtig rigtig svært, at være så bange for noget man ikke har prøvet. Tusind tak for din varme besked

Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver "klar" til at skulle igen en en vaginal fødsel, men jeg håber det da! Men lige nu er jeg simpelthen bare for bange

Jeg synes det er så dejligt for dig, at du fik en dejlig oplevelse ud af det, og håber sådan, at jeg også får en god oplevelse ligemeget hvad det ender med

Mor til Majbørn skriver:

Flere i min nære familie fik dødsfødte børn (som jeg husker tydeligt) pga snævert bækken, hvilket kan være arveligt.

Jeg fødte vaginalt (endda på Roskilde) - du er velkommen til at skrive en pb til mig, hvis det er.

Tak, sender dig en besked

LuLy skriver:

Lige præcis. Ingen af mine børn har været "påvirket" af at være blevet taget ved kejsersnit. Det er værre for moren at få ks end barnet

Det er også min tanke, altså at det er værre for mig end det er for min dreng. Og hvis jeg er mere tryg ved kejsersnit, så har jeg en idé om at det også er bedst for ham

Frk. Himmelblå skriver:

Søde ven 

Jeg synes, det lyder som om, de har negligeret dig og dine behov i det her forløb. Du føler dig tydeligvis ikke hørt, og det gør dig bestemt ikke mindre utryg.

Jeg vil råde dig til, at begynde at tale i mere TYDELIGE vendinger. Ikke sige "Jeg ved ikke, om jeg har så meget lyst til at føde vaginalt", men i stedet "Jeg ønsker at få foretaget et kejsersnit. Jeg har mine grunde, og jeg har truffet min beslutning. Det vil give mig ro, at det bliver føjet ind i min journal hurtigst muligt, eftersom jeg er i uge 32 nu. Jeg er naturligvis interesseret i at blive klædt så godt på som muligt til indgrebet, og jeg ønsker at kende forløb og riscisi på forhånd."

Sundhedssystemet er nogle gange tungt at danse med. Men du er i din gode ret til at ønske PKS. Når fagfolk forsøger at tale dig fra det, er det jo i bedste mening, men desværre må din personlige integritet ofte betale prisen. 

Jeg kender Roskilde Sygehus rigtig udmærket, og det er fyldt med dygtige, dejlige og dedikerede fagfolk, - men der er også (endnu) et par gamle dinoer ansat, og den type er altså noget tykhudede og ikke specielt fintfølende over for en (kommende) mors sårbarhed (og så er det sagt på en pæn måde).

Så mit råd til dig: Speak up and speak clearly!

Hvor varmer din besked mig bare rigtig rigtig meget!
Tusind tak!

Du har helt ret, føler slet ikke, at de har lyttet på mig og det gør mig så ked af det og frustreret! Jeg vil helt sikkert tage imod dit råd og forsøge at snakke direkte ud af posen - det er jeg nok ikke så god til, desværre du har helt ret i det du siger om personalet derude. Nogle af dem er fantastiske mennesker, men der er altså også et par stykker der får sagt tingene på en rigtig rigtig dårlig måde muligvis de tre jeg var til samtale med. De havde i hvert fald ikke "tid" til at lytte til mig, men havde derimod travlt med at sende mig hurtigt videre.

Jeg skal derud igen på torsdag i næste uge for at tale med hende den jordemoder de sendte mig videre til, og bliver simpelthen nødt til at være mere direkte så de forstår mig og min beslutning.

Tusind tak igen

jeg har ingen personlige erfarringer mht hverken fødsel eller kejsersnit da jeg ikke er nået dertil i livet endnu, men jeg ville også bare sige at jeg godt nok synes nogen af de svar du har fået er en anelse grove.. jeg mener der er jo ikke så vidt jeg forstår talr om at du ikke har gjort dig overvejelserne omkring risikoen der er forbundet med ks, og ej heller at du ikke ved at kroppen i nogen tilfælde skulle være bygget til fødsel.. så jeg forstår ærligt ikke behovet for at de skal lyde bedrevidende.. hvis det er ks du ønsker, og ks du føler dig mest tryg ved med din forhistorie så synes jeg dels at dette skal respekteres, og dels at det er det du skal fastholde.. jeg er absolut Ikke af den holdning at man skal udholde npget man ikke har det godt med bare fordi man kan. 

 

Lykke:) skriver:

Det er det nemlig fik du planlagt kejsersnit på grund af din angst for at føde?

Ja det gjorde jeg og jeg fik min søn op med det samme og jeg kunne nyde det med det samme gik kun smertestillende i 3 dage så jeg fortryder overhovedet ikke og var oppe og gå senere på dagen

jydeinden skriver:

jeg har ingen personlige erfarringer mht hverken fødsel eller kejsersnit da jeg ikke er nået dertil i livet endnu, men jeg ville også bare sige at jeg godt nok synes nogen af de svar du har fået er en anelse grove.. jeg mener der er jo ikke så vidt jeg forstår talr om at du ikke har gjort dig overvejelserne omkring risikoen der er forbundet med ks, og ej heller at du ikke ved at kroppen i nogen tilfælde skulle være bygget til fødsel.. så jeg forstår ærligt ikke behovet for at de skal lyde bedrevidende.. hvis det er ks du ønsker, og ks du føler dig mest tryg ved med din forhistorie så synes jeg dels at dette skal respekteres, og dels at det er det du skal fastholde.. jeg er absolut Ikke af den holdning at man skal udholde npget man ikke har det godt med bare fordi man kan. 

 

Tusind tak for dit svar!
Som du skriver er jeg HELT klar over at der er risiko ved et kejsersnit og er også udemærket klar over at kroppen er bygget til en fødsel. Det eneste jeg har et "problem" med er det psykiske i en vaginal fødsel - som du ganske rigtigt har forstået. Tak for dit svar!

Trinebaby skriver:

Ja det gjorde jeg og jeg fik min søn op med det samme og jeg kunne nyde det med det samme gik kun smertestillende i 3 dage så jeg fortryder overhovedet ikke og var oppe og gå senere på dagen

Se dét er noget jeg kan lide at høre! Det betyder meget for mig stadig at kunne være tilstede og opleve min søn blive født. Og som du skriver er jeg faktisk heller ikke bange for, at det skal blive et smertehelvede bagefter, for det kan jeg håndtere - hvilket jeg ikke føler jeg kan hvis jeg skal føde vaginalt

Lykke:) skriver:

Se dét er noget jeg kan lide at høre! Det betyder meget for mig stadig at kunne være tilstede og opleve min søn blive født. Og som du skriver er jeg faktisk heller ikke bange for, at det skal blive et smertehelvede bagefter, for det kan jeg håndtere - hvilket jeg ikke føler jeg kan hvis jeg skal føde vaginalt

Det bare vigtigt du siger du har taget det valg og står ved det ! De prøvede også og overtale mig men jeg var fast besluttet så fik det så som jeg ville have jeg havde et rigtig godt forløb du må også godt skrive hvis du vil vide noget