Samtale på hospitalet

Jeg fik pks på mit eget ønske på Roskilde i 2010, og jeg følte på intet tidpunkt at de prøvede at overtale mig til at føde naturligt .. De fortalte mig 'selvfølgelig' om risici ved ks, men det var også det

baby012 skriver:

Jeg kan sagtens følge dig  

da vi havde været til md, brød jeg sammen i bilen og ville bare ikke føde, jeg tiggede min JM men der var intet som hjalp  

følte mig så magtesløs, bange og i det hele taget kunne jeg ikke glæde mig!  

det kunne jeg tilgengæld anden gang da jeg vidste hvad jeg gik ind til  

Det er præcis der jeg står lige nu!
Er så bange! Føler mig ekstremt magtesløs og føler slet ikke, at jeg kan glæde mig til den fantastiske oplevelse det er, at få et barn - netop fordi jeg muligvis skal igennem det her jeg slet ikke har mod på.

HÅBER, at hvis der kommer en anden gang, at jeg kan glæde mig over hvad der skal ske!

Maja_4000 skriver:

Jeg fik pks på mit eget ønske på Roskilde i 2010, og jeg følte på intet tidpunkt at de prøvede at overtale mig til at føde naturligt .. De fortalte mig 'selvfølgelig' om risici ved ks, men det var også det

Det var da egentlig underligt! Jeg skal nemlig føde på Roskilde!
Må jeg spørge hvorfor du fik det på eget ønske? Og hvad de sagde og gjorde og i det hele taget hvordan hele din oplevelse med det var?
Super fedt, at høre fra en fra samme hospital!

Lykke:) skriver:

Tak for dit svar

Jeg er bange for, at det går galt og jeg brækker halebenet ligesom min mormor og mor gjorde, at jeg dør, at mit barn dør, smerterne i forbindelse med veerne og når der skal presses, om jeg brister, at jeg ingen kontrol har over min krop, om det går galt så det alligevel ender med et kejsersnit, og så også at jeg ingen kontrol har over hvornår det sker, altså hvornår fødslen går i gang (ved godt den sidste her bare er noget man må affinde sig med)

Men der er super mange ting der spiller ind som gør, at jeg simpelthen er så bange for det og føler bare slet ikke, at jeg kan falde til ro og føle en fødsel naturlig. Jeg ved godt, at jeg selv har valgt at skulle have mit barn - men havde på ingen måde troet, at det ville skræmme mig SÅ meget som det åbenbart gør. Det er tanker jeg har fået her senere i graviditeten, ikke nogle jeg har gået med før. er simpelthen bare så ked af, at jeg har det sådan her og at jeg slet ikke kan tænke på noget andet lige for tiden. Tror det er fordi, at det pludselig er ret tæt på, og jeg føler jo nærmest at fødslen kan gå i gang hvert øjeblik selvom jeg kun er 31+2

Jeg må altså indrømme at de årsager du remser op efter min mening på ingen måde retfærdiggør et kejsersnit, det er tanker og bekymringer som ALLE gravide har. 

PÅ NÆR det med at både din mor og din mormor har brækket halebenet, den kan jeg godt forstå er ekstra bekymrende. Men er der nogen forklaring på hvorfor lige dét er sket for dem begge?

modesty skriver:

Jeg må altså indrømme at de årsager du remser op efter min mening på ingen måde retfærdiggør et kejsersnit, det er tanker og bekymringer som ALLE gravide har. 

PÅ NÆR det med at både din mor og din mormor har brækket halebenet, den kan jeg godt forstå er ekstra bekymrende. Men er der nogen forklaring på hvorfor lige dét er sket for dem begge?

Min mors veninde døde for en del år siden under sin fødsel. Det synes jeg nu også er en 'lovlig' grund. Er udemærket godt klar over at mange gravide har de samme tanker som mig og er bange. Men jeg kan slet ikke forholde mig til tanken som mange andre kan.

Nej, der er ingen forklaring på hvorfor det skete for dem begge. Min mormor fik kun min mor og min mors brud skete ved 3 fødsel. De fejler intet i forhold til knogler nogle af dem

Jeg kan godt forstå de forsøger at tale med dig om din frygt og forsøge at berolige dig og hjælpe dig, det behøver ikke være af ond mening

Jeg håber du får en god fødsel ligemeget hvordan barnet kommer til verden og hjælp til at bearbejde de grimme tanker du går med!

tarkoflen skriver:

Jeg kan godt forstå de forsøger at tale med dig om din frygt og forsøge at berolige dig og hjælpe dig, det behøver ikke være af ond mening

Jeg håber du får en god fødsel ligemeget hvordan barnet kommer til verden og hjælp til at bearbejde de grimme tanker du går med!

Det kan jeg også godt forstå, at de gør. Jeg blev simpelthen bare så ked af det, da jeg føler, at selvom min egen jordemoder og jeg har "taget en beslutning" skal de lige prøve igen med en anden jordemoder som jeg ikke kender og aldrig har mødt. Og så blev jeg ked af, at de brugte 3 minutter på, at tale med mig uden at tale med mig, kun sende mig videre.

Men tusind tak! Håber også, at jeg får det bedste ud af det, uanset hvad der skal ske

Lykke:) skriver:

Jeg var i dag til samtale på Roskilde hospital - eller.. Det vil sige jeg var blevet kaldt ind for at få at vide, at jeg skulle tale med en anden. Ret skuffende.

Jeg skal højst sandsynligt have planlagt kejsersnit, da jeg er ekstremt bange for, at føde vaginalt. Min mor og mormor brækkede begge halebenet under deres fødsler, og for en del år siden døde en bekendt under fødslen. Derudover er jeg bare i det hele taget rigtig bange for hele forløbet. Nå, men som sagt var jeg blevet henvist til en læge, af min jordemoder, for at tale kejsersnittet igennem, men da jeg kommer derop sidder der tre damer og sender mig videre til en anden jordemoder. De brugte i alt 3 minutter på mig. De lagde dog godt ud med at sige, at de ikke ville presse mig til noget overhovedet, da de godt kunne forstå, at jeg var bange med de historier jeg har, men alligevel bliver jeg sendt videre til en anden jordemoder, som skal lave en fødselsplan sammen med mig, så jeg kan undgå kejsersnit. Her føler jeg mig bare presset til, at skulle gennemgå noget, som jeg virkelig ikke har lyst til, eller kan håndtere. Var jo netop blevet sendt op på hospitalet, fordi min jordemoder heller ikke ser andre udveje end kejsersnit.

Jeg tror måske jeg har brug for, at høre fra andre der måske har stået i samme situation, eller som har kunne gennemgå en vaginal fødsel trods kæmpe angst.
Undskyld hvis det blev langt og rodet!

Jeg havde det ligesom dig var virkelig angst så jeg fik pks for 3 uger siden det virkelig forfærdeligt og gå og have det sådan

Trinebaby skriver:

Jeg havde det ligesom dig var virkelig angst så jeg fik pks for 3 uger siden det virkelig forfærdeligt og gå og have det sådan

Det er det nemlig fik du planlagt kejsersnit på grund af din angst for at føde?

Lykke:) skriver:

Jeg var i dag til samtale på Roskilde hospital - eller.. Det vil sige jeg var blevet kaldt ind for at få at vide, at jeg skulle tale med en anden. Ret skuffende.

Jeg skal højst sandsynligt have planlagt kejsersnit, da jeg er ekstremt bange for, at føde vaginalt. Min mor og mormor brækkede begge halebenet under deres fødsler, og for en del år siden døde en bekendt under fødslen. Derudover er jeg bare i det hele taget rigtig bange for hele forløbet. Nå, men som sagt var jeg blevet henvist til en læge, af min jordemoder, for at tale kejsersnittet igennem, men da jeg kommer derop sidder der tre damer og sender mig videre til en anden jordemoder. De brugte i alt 3 minutter på mig. De lagde dog godt ud med at sige, at de ikke ville presse mig til noget overhovedet, da de godt kunne forstå, at jeg var bange med de historier jeg har, men alligevel bliver jeg sendt videre til en anden jordemoder, som skal lave en fødselsplan sammen med mig, så jeg kan undgå kejsersnit. Her føler jeg mig bare presset til, at skulle gennemgå noget, som jeg virkelig ikke har lyst til, eller kan håndtere. Var jo netop blevet sendt op på hospitalet, fordi min jordemoder heller ikke ser andre udveje end kejsersnit.

Jeg tror måske jeg har brug for, at høre fra andre der måske har stået i samme situation, eller som har kunne gennemgå en vaginal fødsel trods kæmpe angst.
Undskyld hvis det blev langt og rodet!

Det er lidt sjovt som vi mennesker er forskellige..

Min største frygt var at skulle have KS.. Tanken om at de skulle skære i en, og at man bruger et stykke tid på at komme sig, være i smerter og ikke kunne nyde det første stykke tid ( havde btw en fantastisk fødsel)

Håber du får fundet en løsning med din jm - ingen bør rende rundt med en frygt og føle sig pålagt at føde vaginalt (dog prøver de tit at overtale, da det jo er det bedste for babyen)

Pøj pøj