Samtale på hospitalet

Jeg valgte pks ved mit 2. barn fordi jeg også var skrækslagen for at mit ks fra den første skulle springe op under fødslen.
De prøvede også først at overtale mig til en normal fødsel og det gør de, især ved førstegangsfødende, fordi at der er en begrænsning på hvor mange børn man må få med ks. Så hvis man allerede har fået ks ved den første, så er man i lidt større risiko for ks 2. gang og så er chancen minimal for at man kan føde normalt 3. gang. Og hvis man får ks 3. gang kan man risikere at få at vide at man skal steriliseres fordi man ikke MÅ blive gravid igen pga arvæv.

Lidt lang forklaring, men det er derfor de "kæmper" lidt for en normal fødsel. Men bare hold fast i det du gerne vil! Det er vigtigt man er tryg - og så slemt er det heller ikke for et barn at blive taget ved ks!

Lykke:) skriver:

Det kan jeg også godt forstå, at de gør. Jeg blev simpelthen bare så ked af det, da jeg føler, at selvom min egen jordemoder og jeg har "taget en beslutning" skal de lige prøve igen med en anden jordemoder som jeg ikke kender og aldrig har mødt. Og så blev jeg ked af, at de brugte 3 minutter på, at tale med mig uden at tale med mig, kun sende mig videre.

Men tusind tak! Håber også, at jeg får det bedste ud af det, uanset hvad der skal ske

Ok på den måde, det kan jeg virkelig godt forstå, din jm skulle have forberedt dig bedre og de skulle have taget sig tid til dig, det er der ingen tvivl om!

Min mors veninde døde for en del år siden under sin fødsel. Det synes jeg nu også er en 'lovlig' grund. Er udemærket godt klar over at mange gravide har de samme tanker som mig og er bange. Men jeg kan slet ikke forholde mig til tanken som mange andre kan.

Nej, der er ingen forklaring på hvorfor det skete for dem begge. Min mormor fik kun min mor og min mors brud skete ved 3 fødsel. De fejler intet i forhold til knogler nogle af dem

Jeg kommer lige på banen igen, håber du kan tåle det
Det er ganske forfærdeligt at din mors veninde døde under fødslen, men det synes jeg da ikke har noget at gøre med dig - forstå mig ret, nu ved vi jo (os på "baby") at hun døde, så skulle vi også fravælge en vaginal fødsel, fordi det skete for din mors veninde.

Et tæt familiemedlem af mit mistede sin søn i maven få dage inden termin, skulle jeg så fravælge en graviditet?

Jeg selv brækkede halebenet for 12 år siden - jeg "overlevede" og har endda født på ryggen uden at mærke det mindste til mit haleben

Jeg synes det er trist at du er så angst for den fødsel..
Man kan jo ikke forudsige en fødsel og i princippet kan alt ske, men tro mig, din krop ved hvad den skal.

Hvis det er fordi du er bange for at dø under fødsel, så sker det jo ved at du forbløder og det må der næsten være større chance for ved et ks
Jeg fødte selv på Roskilde og som skrevet før blødte jeg fordi min livmoder ikke ville trække sig sammen og jeg måtte opereres. Jordemoderen handlede meget hurtigt, ved min blødning og var ganske fantastisk under fødslen.

 

Jeg vedhæfter et lille link http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/flere-er-angste-for-at-foede.html

Britt88 skriver:

Det er lidt sjovt som vi mennesker er forskellige..

Min største frygt var at skulle have KS.. Tanken om at de skulle skære i en, og at man bruger et stykke tid på at komme sig, være i smerter og ikke kunne nyde det første stykke tid ( havde btw en fantastisk fødsel)

Håber du får fundet en løsning med din jm - ingen bør rende rundt med en frygt og føle sig pålagt at føde vaginalt (dog prøver de tit at overtale, da det jo er det bedste for babyen)

Pøj pøj

Ja, det er lidt sjovt at vi er så forskellige - men samtidig ret godt!

LuLy skriver:

Jeg valgte pks ved mit 2. barn fordi jeg også var skrækslagen for at mit ks fra den første skulle springe op under fødslen.
De prøvede også først at overtale mig til en normal fødsel og det gør de, især ved førstegangsfødende, fordi at der er en begrænsning på hvor mange børn man må få med ks. Så hvis man allerede har fået ks ved den første, så er man i lidt større risiko for ks 2. gang og så er chancen minimal for at man kan føde normalt 3. gang. Og hvis man får ks 3. gang kan man risikere at få at vide at man skal steriliseres fordi man ikke MÅ blive gravid igen pga arvæv.

Lidt lang forklaring, men det er derfor de "kæmper" lidt for en normal fødsel. Men bare hold fast i det du gerne vil! Det er vigtigt man er tryg - og så slemt er det heller ikke for et barn at blive taget ved ks!

Vidste faktisk ikke, at der var en begrænsning som sådan. Har dog hørt om, at man skal passe godt på arret ved nummer to graviditet

Tak for dit svar! Det er nemlig utrolig vigtigt for mig, at jeg er tryg! Og nej, så slemt er det heller ikke for barnet, der er vel en grund til, at der bliver foretaget en del kejsersnit og hvis det var helt galt, ville man vel heller under ingen omstændigheder kunne "bede" om det.

tarkoflen skriver:

Ok på den måde, det kan jeg virkelig godt forstå, din jm skulle have forberedt dig bedre og de skulle have taget sig tid til dig, det er der ingen tvivl om!

Det synes jeg nemlig også, at de skulle. For min jordemoder sagde at jeg skulle til samtale med en læge der ville tale kejsersnittet igennem med mig for at jeg var helt klar på hvad der skete. På mig lyder det ret meget til, at der er taget en beslutning om, hvad der skal ske

Jenny12 skriver:

Jeg kommer lige på banen igen, håber du kan tåle det
Det er ganske forfærdeligt at din mors veninde døde under fødslen, men det synes jeg da ikke har noget at gøre med dig - forstå mig ret, nu ved vi jo (os på "baby") at hun døde, så skulle vi også fravælge en vaginal fødsel, fordi det skete for din mors veninde.

Et tæt familiemedlem af mit mistede sin søn i maven få dage inden termin, skulle jeg så fravælge en graviditet?

Jeg selv brækkede halebenet for 12 år siden - jeg "overlevede" og har endda født på ryggen uden at mærke det mindste til mit haleben

Jeg synes det er trist at du er så angst for den fødsel..
Man kan jo ikke forudsige en fødsel og i princippet kan alt ske, men tro mig, din krop ved hvad den skal.

Hvis det er fordi du er bange for at dø under fødsel, så sker det jo ved at du forbløder og det må der næsten være større chance for ved et ks
Jeg fødte selv på Roskilde og som skrevet før blødte jeg fordi min livmoder ikke ville trække sig sammen og jeg måtte opereres. Jordemoderen handlede meget hurtigt, ved min blødning og var ganske fantastisk under fødslen.

 

Jeg vedhæfter et lille link http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/flere-er-angste-for-at-foede.html

Det kan jeg

Det at hun døde under sin fødsel har skræmt mig helt vildt! Jeg ved godt, at det er i sjældne tilfælde det her sker, men det har sat en frygt i mig som jeg har meget svært ved at takle. Jeg tror altså bare, at nogle mennesker (mig selv) tager tingene lidt for let til sig - altså, fordi hun døde er jeg røv bange, måske også fordi jeg kendte hende. Jeg ville ikke have samme frygt hvis jeg ikke kendte personen. Når jeg læser om skrækfødsler herinde fx er jeg på ingen måde ramt af det personligt. Men ligeså snart det er tæt på, så rammer det mig ekstremt hårdt!

Jeg ved godt, at min krop er bygget til det, og jeg ville ØNSKE at jeg kunne tænke på det som en naturlig ting der skal ske, men det kan jeg bare ikke. Jeg er ikke bange for et kejsersnit - måske fordi jeg er blevet opereret før og kender min krops reaktion på det. som jeg har beskrevet tidligere er der utrolig mange ting under fødslen som gør mig utrolig utryg ved hele forløbet.

Jeg kan ikke åbne din artikel

Lykke:) skriver:

Det er præcis der jeg står lige nu!
Er så bange! Føler mig ekstremt magtesløs og føler slet ikke, at jeg kan glæde mig til den fantastiske oplevelse det er, at få et barn - netop fordi jeg muligvis skal igennem det her jeg slet ikke har mod på.

HÅBER, at hvis der kommer en anden gang, at jeg kan glæde mig over hvad der skal ske!

Lyder præcis som mig 

Det nemlig det der er så forbandet svært, at føle sig magtesløs, at være ræd for at miste kontrollen over sin egen krop, og hvad man skal igennem .. 

Jeg føler med dig, jeg sender mange varme tanker og håber inderligt at du kommer rigtig godt igennem din fødsel uanset hvordan det kommer til at forløbe 

Har ondt af de kvinder som aldrig går lov at opleve en vaginal fødsel, det simpelthen bare en fantastisk oplevelse.. 

 

men samtidig ved jeg hvor svært der er at føle sig presset til noget man ikke har lyst til.. 

For mig gik det hele font alligevel og det bar så stor en oplevelse, men det jo nok ikke alle som kommer ud på den anden side og kunne sige, ej hvor var det fedt"

Lykke:) skriver:

Jeg var i dag til samtale på Roskilde hospital - eller.. Det vil sige jeg var blevet kaldt ind for at få at vide, at jeg skulle tale med en anden. Ret skuffende.

Jeg skal højst sandsynligt have planlagt kejsersnit, da jeg er ekstremt bange for, at føde vaginalt. Min mor og mormor brækkede begge halebenet under deres fødsler, og for en del år siden døde en bekendt under fødslen. Derudover er jeg bare i det hele taget rigtig bange for hele forløbet. Nå, men som sagt var jeg blevet henvist til en læge, af min jordemoder, for at tale kejsersnittet igennem, men da jeg kommer derop sidder der tre damer og sender mig videre til en anden jordemoder. De brugte i alt 3 minutter på mig. De lagde dog godt ud med at sige, at de ikke ville presse mig til noget overhovedet, da de godt kunne forstå, at jeg var bange med de historier jeg har, men alligevel bliver jeg sendt videre til en anden jordemoder, som skal lave en fødselsplan sammen med mig, så jeg kan undgå kejsersnit. Her føler jeg mig bare presset til, at skulle gennemgå noget, som jeg virkelig ikke har lyst til, eller kan håndtere. Var jo netop blevet sendt op på hospitalet, fordi min jordemoder heller ikke ser andre udveje end kejsersnit.

Jeg tror måske jeg har brug for, at høre fra andre der måske har stået i samme situation, eller som har kunne gennemgå en vaginal fødsel trods kæmpe angst.
Undskyld hvis det blev langt og rodet!

Flere i min nære familie fik dødsfødte børn (som jeg husker tydeligt) pga snævert bækken, hvilket kan være arveligt.

Jeg fødte vaginalt (endda på Roskilde) - du er velkommen til at skrive en pb til mig, hvis det er.

Lykke:) skriver:

Vidste faktisk ikke, at der var en begrænsning som sådan. Har dog hørt om, at man skal passe godt på arret ved nummer to graviditet

Tak for dit svar! Det er nemlig utrolig vigtigt for mig, at jeg er tryg! Og nej, så slemt er det heller ikke for barnet, der er vel en grund til, at der bliver foretaget en del kejsersnit og hvis det var helt galt, ville man vel heller under ingen omstændigheder kunne "bede" om det.

Lige præcis. Ingen af mine børn har været "påvirket" af at være blevet taget ved kejsersnit. Det er værre for moren at få ks end barnet