Ungdom = feste/gå i byen?!?!

he he jeg er 39, og jeg er ikke færdig med at gå i byen Jeg har hverken styr på min økonomi eller har en uddannelse, men jeg er dælme god til at være mor til lige præcis mine børn


Nogle gange er det ikke lige det mest praktiske eller mest fornuftige eller noget i den stil, men nogle gange skal man måske ikke være så fornuftig.

Jeg var kun 18 ved min ældste, og jeg skulle igennem en del modning da, men han har aldrig været elsket mindre end ved alle andre mødre.


Ung/gammel i dont care, det er måden man er mor på, som betyder noget. Om man er færdig med at gå i byen, er uddannet, eller ej tror jeg ikke gør den store forskel når man til sidst står og skal se tilbage, men måden man er sammen med sine børn betyder alt.

mn skriver:

Jeg har nu læst flere af de andres kommentar omkring at de mister fritiden til dem selv. Nu er jeg godt nok ikke selv mor, men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på hvis man bor med sin mand/kæreste så forstår jeg ikke hvorfor han ikke kan tage sig af sit barn imens man selv bruge lidt tid på sig selv hvor man f.eks. tager et langt bad, tager neglelak på, lægger en ansigtsmaske eller noget helt 4. Jeg tænker bare at hvis man vil have fritid er det et valg man tager.

Du har helt ret 

mn skriver:

Jeg har nu læst flere af de andres kommentar omkring at de mister fritiden til dem selv. Nu er jeg godt nok ikke selv mor, men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på hvis man bor med sin mand/kæreste så forstår jeg ikke hvorfor han ikke kan tage sig af sit barn imens man selv bruge lidt tid på sig selv hvor man f.eks. tager et langt bad, tager neglelak på, lægger en ansigtsmaske eller noget helt 4. Jeg tænker bare at hvis man vil have fritid er det et valg man tager.

Det er jo ikk nødvendigvis en dårlig ting at have mindre frihed man har jo selv valgt barnet til, og må derfor også tage konsekvenserne af at få barn. Nemlig mindre egotid, mindre spontanitet osv.

men!! Det debatten lyder på, er bare at mange helt unge tror at den eneste forandring ved at få børn er, at de ikk kan gå i byen så ofte. og det er så dét vi snakker om, at det er jo ikk kun byturene der bliver cuttet for. der er mange hensyn at tag med et lille barn, som mange unge ikk lyder til at have taget op til overvejelse

Mor11 skriver:

Det er jo ikk nødvendigvis en dårlig ting at have mindre frihed man har jo selv valgt barnet til, og må derfor også tage konsekvenserne af at få barn. Nemlig mindre egotid, mindre spontanitet osv.

men!! Det debatten lyder på, er bare at mange helt unge tror at den eneste forandring ved at få børn er, at de ikk kan gå i byen så ofte. og det er så dét vi snakker om, at det er jo ikk kun byturene der bliver cuttet for. der er mange hensyn at tag med et lille barn, som mange unge ikk lyder til at have taget op til overvejelse

som jeg har skrevet her i tråden. jeg tror "VI" unge bliver misforstået... for MIT vedkommende, er den eneste grund til at jeg kan finde på at skrive og sige sætninger som " og jeg heller hverken drak eller gik i byen i forvejen......." , KUN fordi at det er det alle I ANDRE kommentere med hele tiden. Så min erfaring er at det er noget "i gamle" pådutter "os unge".... MEN... hele denne her umodenhed vs modenhed's debat, er i min verden helr hen i vejret.. for det afhænger ikke af hvilken ALDER man har, men hvilket SIND man består af.... OG MODENHED... og det er ikke nødvendigvis noget der kommer med alderen. det har jeg mange eksempler på det ikke gør, og omvendt også AT det gør. 

 

så det er altså mennesket du snakker med og om, og ikke personens alder eller antal af u-lands rejser, der afgøre noget som helst 

Jeg tror tit at man forbinder det at være ung med at gå i byen og feste fordi mange unge jo er glade for det og det er en del af det at være ansvarsfri og hygge sig og at man ved at få barn/børn afskriver mange af disse muligheder. Men selvfølgelig er der også meget andet der hører sig til at være ung og nogen unge har jo også interesser og hobbyer de bruger deres tid på. Selv brugte jeg al min tid på heste som ung men ønskede mig allerede som 18-årig at blive mor, fordi jeg følte det ville give mig retning og formål i livet og parametre som fester og gå i byen ville aldrig blive et afsavn, da jeg aldrig har gjort det eller har haft lyst til det.

Fik dog først barn da jeg lige var fyldt 23, men ved i mig selv at det ville have været det samme om jeg havde været 18 eller 23 for jeg har altid været som jeg er nu også i en alder af 33. Det at få barn gav mig lige præcis den retning og det mål med mit liv som jeg manglede og selvom man ikke skal få barn på det grundlag ved virkede det nu engang og ville da ikke ane hvad jeg skulle have gjort med mit liv hvis ikke jeg havde fået barn. For nogen er det helt det rigtige uanset alder men jeg kender da også kvinder i en moden alder, som slet ikke har lagt deres "vilde" liv fra dem, hvor man tænker de ikke virker klar til opgaven for alting handler om hvornår barnet skal passes næste gang samt hvor skønt det bliver når børnene flytter hjemmefra for så skal livet til at leves igen sir de.

Så det handler om mange ting i ens personlighed og selvfølgelig er ikke alle modne nok til at forstå hvad det er for et ansvar de påtager sig hvis de får barn i en ung alder og for mange bliver det nok lidt sort/hvidt med at de ikke synes det er interessant at gå i byen. Det dækker nok mere over at man ikke føler behov for at udleve dette og behovet for at stifte familie og leve den tilværelse med de ansvar der følger med er det man finder meningsfyldt for en selv. For nogen er det som helt unge de føler sådan og for andre er det senere i livet.

 

 

 

Lykke:) skriver:

Jeg er kun 20 år, og skal have min dreng til december, og det ser jeg intet galt i.
Jeg mener, at man kan være ligeså klar som 20årig som man kan som 30årig. Synes det er forkert at sætte alder på hvornår det er "okay" at blive mor. Jeg personligt er meget mere moden end dem jeg kender på 20 år, og jeg føler mig bestemt ikke som en på 20! Min mor var selv 21 da hun fik mine brødre og jeg, og jeg ELSKER at min mor stadig er "ung" og kan være det sammen med os. Det kan godt være, at hun ikke havde en uddannelse da hun blev mor, men det har hun fået og vi har bestemt ikke lidt af, at have en ung mor.
Så for mig at se handler det LANGT mere om modenhed og hvor man står i sit liv end det handler om alderen.
Men vil give dig HELT ret i, at ungdom ikke kun er at feste og drikke hjernen ud!

(Dette indlæg er ikke til dig, bare min generelle mening)

helt sikkert ikke noget man kan dømme på alder. en på 20 kan bestemt være en lige så god mor. tror bare ikke man kan sætte sig ind i hvor hårdt det kan være som mor før man står i det (mig selv inkl. 29 år) , og så kan det nok være lidt mere overvældende for NOGEN unge mødre end en der er det ældre. på ingen måde for at generalliserer for alle er bestemt forskellige 

l.kjoeller skriver:

helt sikkert ikke noget man kan dømme på alder. en på 20 kan bestemt være en lige så god mor. tror bare ikke man kan sætte sig ind i hvor hårdt det kan være som mor før man står i det (mig selv inkl. 29 år) , og så kan det nok være lidt mere overvældende for NOGEN unge mødre end en der er det ældre. på ingen måde for at generalliserer for alle er bestemt forskellige 

Jeg tror nu ingen kan sætte sig ind i det, ung som ældre. Nogle unge er bestemt ikke modne nok, men det er ældre heller ikke altid. Igen, tror det kommer HELT an på modenhed og hvor man er i sit liv

wamse skriver:

he he jeg er 39, og jeg er ikke færdig med at gå i byen Jeg har hverken styr på min økonomi eller har en uddannelse, men jeg er dælme god til at være mor til lige præcis mine børn


Nogle gange er det ikke lige det mest praktiske eller mest fornuftige eller noget i den stil, men nogle gange skal man måske ikke være så fornuftig.

Jeg var kun 18 ved min ældste, og jeg skulle igennem en del modning da, men han har aldrig været elsket mindre end ved alle andre mødre.


Ung/gammel i dont care, det er måden man er mor på, som betyder noget. Om man er færdig med at gå i byen, er uddannet, eller ej tror jeg ikke gør den store forskel når man til sidst står og skal se tilbage, men måden man er sammen med sine børn betyder alt.

Helt enig!

Lykke:) skriver:

Jeg tror nu ingen kan sætte sig ind i det, ung som ældre. Nogle unge er bestemt ikke modne nok, men det er ældre heller ikke altid. Igen, tror det kommer HELT an på modenhed og hvor man er i sit liv

Helt enig

Jeg tror aldrig at man kan forberede sig helt, heller ikke engang selvom det ikke er ens første, for hvert barn er forskelligt, og der kan støde nogle problemer til, som man aldrig ville kunne forberede sig til, uanset alder

Man kan heller ikke forudsige om man måske skulle pludselig stå med alt selv, fordi man bliver single eller andet.

Jeg elsker mine weekender uden børn, for det er mig tid, og det vil jeg gerne stå ved

Lykke:) skriver:

Jeg tror nu ingen kan sætte sig ind i det, ung som ældre. Nogle unge er bestemt ikke modne nok, men det er ældre heller ikke altid. Igen, tror det kommer HELT an på modenhed og hvor man er i sit liv

Også det jeg skriver . Måske rammer virkeligheden lidt hårdere hvis man er helt ung. Igen ikke sikkert men det ville det have gjort ved mig for ti år siden