Ungdom = feste/gå i byen?!?!

grinny skriver:

For mig var min undgom bl.a. at komme i byen og fyre den af, men lige så meget min uddannelse!

Jeg er ÜBER glad for at jeg har fået min uddannelse inden jeg får mit første barn 

Dejligt for dig, at du er glad for dine valg, jeg vil bare lige pointere, at for nogen kan det være rigtigst at få børn under studiet.

Jeg fik mine 2 første mens jeg gik på uni, jeg var da 24 og 26 år.
Jeg har aldrig fortrudt et sekund - og ville gøre det igen, hvis jeg skulle leve om.
Jeg har så fået nummer 3 her 8 år efter den første, i fuldtidsjob, og selvom det på mange måder er skønt, så er det altså også monster hårdt.

Fordele og ulemper ved begge scenarier.

Tvebakken skriver:

Dejligt for dig, at du er glad for dine valg, jeg vil bare lige pointere, at for nogen kan det være rigtigst at få børn under studiet.

Jeg fik mine 2 første mens jeg gik på uni, jeg var da 24 og 26 år.
Jeg har aldrig fortrudt et sekund - og ville gøre det igen, hvis jeg skulle leve om.
Jeg har så fået nummer 3 her 8 år efter den første, i fuldtidsjob, og selvom det på mange måder er skønt, så er det altså også monster hårdt.

Fordele og ulemper ved begge scenarier.

Jeg har da heller ikke skrevet nogen steder hvad der er rigtigt eller forkert?

JEG er glad for MIN beslutning, det har jo overhovedet ikke noget med din beslutning at gøre, at jeg skriver at jeg er rigtig glad for at have taget en uddannelse først er fordi jeg har nogle personlige grunde i bagagen.

o1Mutte skriver:

Altså jeg er 22, er gift, uddannet og har fast job bil og vovhund

Og nu vil jeg altså gerne stifte familie

jeg tror heller ikk det er møntet på "en som dig" det er nok mere dem der ikke har mere end liiiige forladt folkeskolen sådan forstår jeg "helt unge piger", sådan 17-19år-ish  

Men jeg er selfølgelig også kun 23, og føler mig gaaaammel. Hahaha 

selv om man er ung tror jeg vi er vidt forskellige hvor unge vi endelig er. siden jeg var 16 har jeg følt mig som en på 25 ansvar hele tiden og gik ikke i byen drikker ikke og går stadig ikke de ting, men tog også tidlig ansvar for min familie (mor søskende osv)

da jeg var 22 blev jeg gravid og må indrømme jeg havde faktisk troede jeg ikke skulle have børn fordi jeg har altid haft den mening det ville jeg bare ikke men da jeg fandt min kæreste ændret jeg mening 100% og jeg blev gravid og jeg må indrømme nu hvor jeg er 26 det er det bedste jeg har gjord ingen fortrydelse eller noget tog hg inden jeg fik Daniel men fik den ikke gjord færdig ikke pga af daniel men en masse andet i mit liv.

nu er jeg så 26 og det er først nu jeg er klar til Job, uddannelse færdig osv men jeg er også 100% klar på det punkt har jeg været såå langsom eller det har været svært for mig igen pga en masse i min fortid...

tror bare vi alle er forskellige, men ja om man er ung eller gammel eller midt i mellem skal alle jo vide der følger jo rigtig meget med når man får et barn

Mor11 skriver:

jeg tror heller ikk det er møntet på "en som dig" det er nok mere dem der ikke har mere end liiiige forladt folkeskolen sådan forstår jeg "helt unge piger", sådan 17-19år-ish  

Men jeg er selfølgelig også kun 23, og føler mig gaaaammel. Hahaha 

Du har nok ret

Hehe jeg føler mig også som en oldsag jeg synes det er hyggeligt at sidde en lørdag aften og drikke kaffe og løse suduko Mine veninder ryster bare på hovedet af mig og kalder mig bedste.. Haha

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Jeg er enig.

At modnes til at blive mor, handler i høj grad om lige præcis dét. At blive moden. Og det kræver oplevelser og erfaringer, af den ene og den anden og den tredje slags, som ikke har noget med druk og fest at gøre. Man skal vokse som menneske for at kunne give sine børn den ballast de har brug for i deres videre færd i livet.

Det er selvfølgelig individuelt hvornår man modnes, men jeg oplever langt oftere yngre mødre der bare ikke er klar, end jeg møder ældre mødre der ikke er klar.

Som en af mine veninder, der selv er ung mor, engang sagde til mig: Vent med at blive mor til du bare absolut og 100% og slet, slet, overhovedet ikke kan undvære et barn i dit liv. Så er du klar.

SjeBets skriver:

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Jeg har nu læst flere af de andres kommentar omkring at de mister fritiden til dem selv. Nu er jeg godt nok ikke selv mor, men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på hvis man bor med sin mand/kæreste så forstår jeg ikke hvorfor han ikke kan tage sig af sit barn imens man selv bruge lidt tid på sig selv hvor man f.eks. tager et langt bad, tager neglelak på, lægger en ansigtsmaske eller noget helt 4. Jeg tænker bare at hvis man vil have fritid er det et valg man tager.

mn skriver:

Jeg har nu læst flere af de andres kommentar omkring at de mister fritiden til dem selv. Nu er jeg godt nok ikke selv mor, men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på hvis man bor med sin mand/kæreste så forstår jeg ikke hvorfor han ikke kan tage sig af sit barn imens man selv bruge lidt tid på sig selv hvor man f.eks. tager et langt bad, tager neglelak på, lægger en ansigtsmaske eller noget helt 4. Jeg tænker bare at hvis man vil have fritid er det et valg man tager.

Som du siger: Du er ikke selv mor.

Ikke for noget, men du aner ikke hvad du snakker om. 

mn skriver:

Jeg har nu læst flere af de andres kommentar omkring at de mister fritiden til dem selv. Nu er jeg godt nok ikke selv mor, men jeg kan da ikke lade vær med at tænke på hvis man bor med sin mand/kæreste så forstår jeg ikke hvorfor han ikke kan tage sig af sit barn imens man selv bruge lidt tid på sig selv hvor man f.eks. tager et langt bad, tager neglelak på, lægger en ansigtsmaske eller noget helt 4. Jeg tænker bare at hvis man vil have fritid er det et valg man tager.

Prøv du at lægge neglelak imens en 9 mdrs baby kravler rundt på dig, en 2 årig tegner på sofaen og en 5 årig vil ha flettet hår, alle de ting skal Mor ordne, fordi ungerne vil ha Mor, og så siger man jo ikke bare gå væk, spørg far. Fritid er helt umuligt i mit liv :-P hvis jeg går i bad er der altid en der skal tisse, en der vil trøstes eller en der lige vil fortælle at Mikkel har fået hamster. Og det er ikke bare ind i mellem, Det er altid. Jeg er Mor altid ;-) Min mand hjælper fint til og er der, men det er altid mig ungerne kommer til, og som sagt, kan man ikke bede dem gå væk, og jeg vil heller ikke forevise familien fra hus og hjem fordi jeg lige vil ha fred til en ansigtsmaske ;-)

C-Dog skriver:

Prøv du at lægge neglelak imens en 9 mdrs baby kravler rundt på dig, en 2 årig tegner på sofaen og en 5 årig vil ha flettet hår, alle de ting skal Mor ordne, fordi ungerne vil ha Mor, og så siger man jo ikke bare gå væk, spørg far. Fritid er helt umuligt i mit liv :-P hvis jeg går i bad er der altid en der skal tisse, en der vil trøstes eller en der lige vil fortælle at Mikkel har fået hamster. Og det er ikke bare ind i mellem, Det er altid. Jeg er Mor altid ;-) Min mand hjælper fint til og er der, men det er altid mig ungerne kommer til, og som sagt, kan man ikke bede dem gå væk, og jeg vil heller ikke forevise familien fra hus og hjem fordi jeg lige vil ha fred til en ansigtsmaske ;-)

Hahaha, præcis!!!

Vores barn er ikke specielt mor-fikseret, men hvis en af os går i bad fx, så kan vi være 100% sikker på at der står en lille fis på den anden side af døren og spørger "moar? Mooar? Moooooooar?!!" og det samme med far,  indtil vi er færdige så der er ikk meget afslapning/frihed over dét