Ungdom = feste/gå i byen?!?!

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

SjeBets skriver:

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

fx når jeg skriver om mit liv/forklare om mine valg omkring mit liv som ung mor. Så nævner jeg engang imellem det med byen. Ikke fordi det i mit hoved har noget som helst med mine valg at gøre, men fordi at det er det som ALLE nævner når man snakker om unge mødre. 

vi er gift, har en datter på snart 2, og er i fertilitets behandling. Vi havde kendt hinanden i 3 år da jeg fødte vores datter. Vi planlagde vores datter kort efter vi fandt sammen.. 

Jeg fortryder ikke vores valg. Jeg var klar. Og jeg føler ikke jeg har givet afkald på noget. Jeg HAR ikke givet afkald på noget. Tværtimod har jeg fået alt det jeg ønsker. Og det er ikke kun min datter jeg mener, det er hele mit liv og vores hverdag som en FAMILIE. jeg elsker sådan som mit liv har formet sig 

 

Men nu føler jeg mig heller ikke som en på 19. Jeg ser mig selv som en meget moden og ansvarlig kvinde. jeg er lige der hvor jeg skal være,  og har den helt rigtige alder, når man ser på mig som person 

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Det har jeg også selv tænkt over, men jeg tror det er en af de ting man ikke helt kan forholde sig til før man har baby og så kan se hvor meget tid osv det reelt kræver at have en baby

 

For mig (som relativt ung mor på 22) har det 'væreste' at undvære været alene tiden med min kæreste - slet ikke det at gå i byen, feste, drikke osv <- det er jo småting i forhold til livet som forældre.

Er dog sådan omtrent 100000000000000000000000000000000x mere tilfreds med livet som babymor med sofahygge om aften med kæreste end som ikke mor og en masse 'dates' med kæreste


mange bekendte spurgte mig da jeg var gravid: ej er det ikke svært ikke at må drikke?

eehm.. nej jeg er jo ikke alkoholiker

Jeg må indrømme, jeg heller ikke forstår, hvorfor unge piger skal have så travlt med at blive mødre.

Hvis man savner noget i livet / parforholdet, så kan man tage ud og opleve verden / Danmark / ting der er sværere at gøre, når man først har fået en baby.

Jeg var 27, da jeg fik min den første, og selvom jeg gerne havde været et par år yngre, er jeg alligevel glad for, at jeg var så gammel, som jeg var.
Jeg vidste, hvem jeg selv var, og hvilede i mig selv. Da jeg 6 mdr senere blev enlig mor, var jeg super glad for, jeg ikke var 5 eller 10 år yngre

FrkZier skriver:

Det har jeg også selv tænkt over, men jeg tror det er en af de ting man ikke helt kan forholde sig til før man har baby og så kan se hvor meget tid osv det reelt kræver at have en baby

 

For mig (som relativt ung mor på 22) har det 'væreste' at undvære været alene tiden med min kæreste - slet ikke det at gå i byen, feste, drikke osv <- det er jo småting i forhold til livet som forældre.

Er dog sådan omtrent 100000000000000000000000000000000x mere tilfreds med livet som babymor med sofahygge om aften med kæreste end som ikke mor og en masse 'dates' med kæreste


mange bekendte spurgte mig da jeg var gravid: ej er det ikke svært ikke at må drikke?

eehm.. nej jeg er jo ikke alkoholiker

Hahaha. Det spørgsmål har jeg også fået 1000 gange  Meeeega dumt! 

Jeg selv fik barn som 21årig, og det var helt perfekt ift uddannelse, job, forhold osv men jeg lever nok også et liv som enhver anden 30årig, og føler mig også en del ældre end mine jævnaldrende, men det har jeg det fint med  

jeg har også tænkt på det med at de heeelt unge piger siger "jeg er færdig med st feste, så nu er jeg klar". Jeg tænker også at ungdom er meget mere end det. Det er ligeså meget friheden til bare lige at være sig selv. pioriterer sig selv og gøre præcis hvad man SELV vil, NÅR man vil. Det er bare SLUT når man bliver mor. i hvertfald for mit vedkomne. Jeg prioriterer altid min søns behov først, så må mit komme i 2. række og tit når vi ikke til mit behov før kl 21 om aftenen og så når man altså ikk så meget, når man skal op kl bæ næste morgen  

og selfølgelig kan man gøre alt med sit barn, men hver gang man skal ud, skal der pakkes og planlægges og overvejes og ens fokus er bare et andet sted, så pludselig er en tur på bakken bare ikk helt det samme mere.  

Jeg synes man skal give sig selv lov til lige at nyde friheden uden sine forældres regler, inden man binder sig op på babys regler.  

PT skriver:

Jeg må indrømme, jeg heller ikke forstår, hvorfor unge piger skal have så travlt med at blive mødre.

Hvis man savner noget i livet / parforholdet, så kan man tage ud og opleve verden / Danmark / ting der er sværere at gøre, når man først har fået en baby.

Jeg var 27, da jeg fik min den første, og selvom jeg gerne havde været et par år yngre, er jeg alligevel glad for, at jeg var så gammel, som jeg var.
Jeg vidste, hvem jeg selv var, og hvilede i mig selv. Da jeg 6 mdr senere blev enlig mor, var jeg super glad for, jeg ikke var 5 eller 10 år yngre

Jeg er meget enig i dine betragninger. Jeg forstår heller ikke de unge, der har så travlt med at få børn.

Jeg synes man bør opbygge sin egen identitet inden man får børn. Jeg fik min den ældste da jeg var 25 og det synes jeg var tidligt. Jeg må indrømme, at det sidste jeg tænkte på da jeg var 18-24, det var børn.

Jeg har prioriteret at opbygge et liv, hvor jeg er selvforsørgende og kan forsørge mine børn, uden at være afhængig af andre.

Hvis jeg havde fået børn som teenager/ung, ville jeg virkelig føle, at jeg var gået glip af meget.

 

SjeBets skriver:

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Jeg er kun 20 år, og skal have min dreng til december, og det ser jeg intet galt i.
Jeg mener, at man kan være ligeså klar som 20årig som man kan som 30årig. Synes det er forkert at sætte alder på hvornår det er "okay" at blive mor. Jeg personligt er meget mere moden end dem jeg kender på 20 år, og jeg føler mig bestemt ikke som en på 20! Min mor var selv 21 da hun fik mine brødre og jeg, og jeg ELSKER at min mor stadig er "ung" og kan være det sammen med os. Det kan godt være, at hun ikke havde en uddannelse da hun blev mor, men det har hun fået og vi har bestemt ikke lidt af, at have en ung mor.
Så for mig at se handler det LANGT mere om modenhed og hvor man står i sit liv end det handler om alderen.
Men vil give dig HELT ret i, at ungdom ikke kun er at feste og drikke hjernen ud!

(Dette indlæg er ikke til dig, bare min generelle mening)

For mig var min undgom bl.a. at komme i byen og fyre den af, men lige så meget min uddannelse!

Jeg er ÜBER glad for at jeg har fået min uddannelse inden jeg får mit første barn 

SjeBets skriver:

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Når jeg siger til unge piger "Husk at nyde din ungdom" så handler det heller ikke kun om druk og fester, så handler det også om uddannelser, rejser, jobs osv.
For det er hårdt at blive forældre, og det må være endnu hårdere, for nogen, hvis der også skal klares en uddannelse oveni, fordi man skal læse når man kommer hjem og skal være mor samtidig og gud hvor ville jeg synes det var hårdt

Så ungdom for mig er ikke KUN druk og alt det, selvom det selvfølgelig indgår i begrebet "ungdom"

SjeBets skriver:

Nu kommer jeg lige med en betragtning, som nok vil fornærme nogle.

jeg har over den seneste tid læst om unge piger der gerne vil være mødre, og ganske forståeligt, børn er dejligt. 

Men en af argumenterne er at de har haft deres ungdom fordi den enten har festet færdig eller de har aldrig gidet at feste/gå i byen.

Jeg var selv ung mor, ikke planlagt, men det skete og jeg tog ansvar. Men der er da så meget andet i at være ung end bare at feste og gå i byen. Det fandt jeg ud af da jeg stod som ung-enlig mor. Og der skal ingen tvivl være om at jeg elsker min datter, men hvor ville jeg så gerne have ventet 5-6-7 år med at have fået hende, og det var bestemt ikke fordi at jeg ville gå i byen og feste hjernen ud.

Skal så siges at jeg var i et fast forhold da det skete, og vi havde været sammen i 3 år dengang. Og regnede da bestemt ikke med at ende med at blive enlig mor.

 

som sagt bare en betragtning og en lille undren over at man kun tror ungdom er at feste/gå i byen.

Altså jeg er 22, er gift, uddannet og har fast job bil og vovhund

Og nu vil jeg altså gerne stifte familie