Da min datter fik sit første lyserøde prinsesse sværd var det da med og med stolthed i børnehaven - her hjemme hos os er det faktisk hende der er mest optaget våben af de tre børn og der bliver leget på livet løs - ikke krig men en del jeg bestemmer og styrer (sgu lidt nervøs for hendes sadistiske tendenser
).
Drengene har noget stående men en pind, en pude, en mærkelig ting fra køkkenet kan i lige så høj grad udgøre et våben når man skal være en ninjago, en kamp droide eller hvad det kan være.
Jeg er gennemgribende pacifist og vil med stolthed fortælle hvis mine drenge er militærnægtere. Men jeg anerkender også deres fantasiverden inkluderer noget med våben - bare lydene lige nu hvor de leger med LEGO er tjuiii, bruov, vrååå og der er massere små våben til deres legofigurer. Det betyder ikke det er ensporet, ja egentlig kan jeg høre på snakken det vist også handler om en cirkushest - drenge er lige så skønne mangfoldige, kreative, fantasifulde som piger også selvom der er våben med i legen.
Ville jeg de fik våben med i børnehave - i det hele taget er jeg ikke meget for legetøj i børnehaven, og lange dumme sværd der kan gøre ondt eller verdens største maskingevær ville jeg af hensyn til de andre børn og voksne nok sige nej til. Men en lille uskadelig pistol vil jeg da hellere foretrække en nintendoer, små dumme mærker som danner mode sov. Så jo havde de behovet fik de lov, men de har aldrig spurgt ;-)
Anmeld