Det "søde" singleliv...

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Jeg fandt faktisk min på nettet.

Jeg meldte mig på en side og skrev med en hel del (de fleste skriver søde, smukke, pus og alt det der) og det er jeg bestemt ikke til. De vil nærmest mødes når man har skrevet i et par timer.

nå men, så skrev jeg til en jeg egentlig synes så ret sød ud, og han viste sig også at være helt nede på jorden, og pressede ikke på for at mødes, det skulle være når jeg var klar.

og hey - vi har været kærester lige fra 1 date  dvs 5 år

Det kan lade sig gøre den vej, men jeg troede ski ikke på det

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

MorTilGustav skriver:

Oh yes, jeg er helt i samme båd som dig (og åbenbart også nogle andre stykker herinde). Har været single siden 07 og føler også jeg har prøvet ALT: Datingsider (uden held, der er sjældent kemi), at spørge alle venner og veninder om de kender nogen man kunne matche med (ja, men nej, alle er optaget..) og bare prøve at leve efter ordsproget man heeeele tiden hører: "det kommer når du mindst venter det". Så jeg lever vel lidt efter en blanding af de tre  Prøver at "være ligeglad" og tilfreds med at være alene. Og det går ok, for har det fint i mit eget selskab, men savner dog stadigt at føle at nogen holder af en  Så vi må vel bare krydse fingre

Jeg er nok ude i samme taktik. Hvis jeg krydser fingere for dig, krydser du så for mig?

Vi skal også huske på fordelene ved at være alene, for der er et par stykker Selvom jeg savner en at dele hverdagen med!

esioul skriver:

Jeg fandt faktisk min på nettet.

Jeg meldte mig på en side og skrev med en hel del (de fleste skriver søde, smukke, pus og alt det der) og det er jeg bestemt ikke til. De vil nærmest mødes når man har skrevet i et par timer.

nå men, så skrev jeg til en jeg egentlig synes så ret sød ud, og han viste sig også at være helt nede på jorden, og pressede ikke på for at mødes, det skulle være når jeg var klar.

 

og hey - vi har været kærester lige fra 1 date  dvs 5 år

Det kan lade sig gøre den vej, men jeg troede ski ikke på det

DEJLIGT at vide, at der også kan lykkes

Jeg er heller ikke til den direkte tone, som du beskriver. Der skal gerne være ro på

LouiseVous skriver:

Jeg mødte min kæreste via face, en singlenside derinde. :-)

Dejligt Hvilken side er det?

LinLin skriver:

Jeg synes internet dating virker helt fint; jeg har da i hvert fald fundet min mand derigennem (match.com) for snart 6 år siden

Han joker stadig med at jeg kostede 600 kr!

Så er spørgsmålet om det var dyrt - eller billigt sluppet

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Jeg blev som dig single juni 12 og ja i starten er der jo masser andre ting at tænke på end at finde en ny - mit kom her maj/juni 13 hvor jeg godt kunne mærke at jeg savnede en kæreste - prøvede også datingsider men allerede efter ret par dage droppede jeg det - det er vist bare ikke mig. 

De fleste af veninderne har kæreste på og ja når man er alene m et barn så er det jo begrænset hvor meget tid man har syns også når jeg var i byen at når det kom op at man har barn så falder interessen noget så tror altså også det gør det sværere end ellers. 

Nå men for et måned siden var jeg i byen m en veninde og mødte en fyr som fik mit nr - vi har nu været på ca 5 dates og det er super hyggeligt - ved ik om det nogensinde blir noget seriøst men i hvert fald er det hyggeligt lige nu og må indrømme at det er rart at være i noget hvor der er fokus på mig - netop fordi næsten alt min tid går med at være mor og hvor sønnen er fokus (det skal ik lyde som om det er et problem for det er det ikke) men har savnet at være andet end bare mor Pernille

Mamalou skriver:

ce

Dejligt Hvilken side er det?

PernilleogLouis skriver:

Jeg blev som dig single juni 12 og ja i starten er der jo masser andre ting at tænke på end at finde en ny - mit kom her maj/juni 13 hvor jeg godt kunne mærke at jeg savnede en kæreste - prøvede også datingsider men allerede efter ret par dage droppede jeg det - det er vist bare ikke mig. 

De fleste af veninderne har kæreste på og ja når man er alene m et barn så er det jo begrænset hvor meget tid man har syns også når jeg var i byen at når det kom op at man har barn så falder interessen noget så tror altså også det gør det sværere end ellers. 

Nå men for et måned siden var jeg i byen m en veninde og mødte en fyr som fik mit nr - vi har nu været på ca 5 dates og det er super hyggeligt - ved ik om det nogensinde blir noget seriøst men i hvert fald er det hyggeligt lige nu og må indrømme at det er rart at være i noget hvor der er fokus på mig - netop fordi næsten alt min tid går med at være mor og hvor sønnen er fokus (det skal ik lyde som om det er et problem for det er det ikke) men har savnet at være andet end bare mor Pernille

Jeg har også indtrykket af, at jeg bliver fravalgt fordi jeg har min søn. Men det er også helt okay, for hellere det end at en fyr går ind til noget, han alligevel ikke mener han kan/vil leve op til - hvis du forstår? 

Det lyder rigtig spændende med din date - eller hvad man kalder en fyr, man har set 5 gange Jeg kan sagtens følge dig i, at det er rart med noget Pernille-tid - det lyder meget genkendeligt!

Bliver lidt nysgerrig på hvor i byen du mødte ham? På bar eller diskotek? Virker måske lidt som et underligt spørgsmål, men min veninde har nævnt at hun mener vi skal på "bar-rundtfart" og lede efter en sød fyr til mig