Kære tøser!
Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til.
I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen.
Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk?
Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd! 
Vh. Louise
Anmeld