Det "søde" singleliv...

jeg har været single siden 07.. så hvis du finder ud af noget så giv besked.. tror jeg snart kunne bruge lidt medvind

Som andre skriver kunne fx sport være en ide.

Måske noget forening/netværk af en art. Der er fx JCI (junior chamber international) hvor der er mulighed for at netværke, personlig udvikling og samtidig deltage i projekter og gøre en forskel.

FruK skriver:

"Ikke ung mere"!!? Lurede lige på din profil... Der står at du er 28. Så er vi nok ikke helt enige om, hvornår man holder op med at være ung. 

Jeg var 28 da jeg fik mit første barn. 30 da jeg blev alene. 36 da jeg mødte min mand. Og 38 da jeg fik mit 2. barn.

Jeg vil mene, at der er håb for dig! 

Tak. Håbet dør aldrig, heldigvis

Tror det er de der personlige "grænser" jeg har sat mig, og som nok bare kræver lidt tid at ændre. Og måske et lille pres udefra. Men jeg har indset og accepteret, at jeg er nødt til at handle og tænke efter hvordan situationen nu engang er, og ikke hvordan, den kunne have været.  

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Hejsa

Blev selv single sidst i 20'erne, og alle mine veninder havde fast kærester, så byture blev det ikke meget til (havde heller ikke selv lyst til at skulle ud og "jage" i bylivet). Så jeg oprettede en profil, som jeg også hoppede til og fra i et års tid. Min tilgang til sidst blev ikke at finde en kæreste men bare møde nye mennesker. Pludselig  (efter maaaaange dates mere end 30 på det år) mødte jeg en fantastisk mand. Vi er nu gift på 4. år og har en lille dreng.

Ja det kan være hårdt at date, men også sjovt, selv om det ikke er nogen man har kemi med. det kommer an på, hvilke forhåbninger du tager til date med. Dating sites kombineret med at møde nye mennesker gennem sportsaktiviteter og venners venner, skal nok give pote. Hvis jeg engang (forhåbentlig aldrig!) bliver single igen, ville jeg i hvert fald ikke udelukke at gå på dating sites igen i perioder. Men holde alle muligheder åbne.

Anja

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Ciss skriver:

Jeg traf min mand i en fotoklub. Vi startede med at dele en fælles interesse og tage på fototurer sammen.

Mit råd ville være at forsøge at gøre plads i timeplanen for en eller anden aktivitet eller et kursus, du synes ville være morsom (og som ikke bare involverer piger, så muligvis ikke en strikkeklub eller et pigefodboldhold). Om du ikke træffer manden i dit liv er der altid en mulighed for der at få nye venner, som man deler en interesse med, og får man nye venner har de nye venner osv, og pludselig en dag, så har man truffet ham alligevel.

 Lykke til med det hele.

Der er flere der har foreslået en fritidsaktivitet eller hobby, og det overvejer kraftigt. Jeg skal bare lige komme på, hvad det skal være. Som jeg har skrevet tidligere, så har jeg i nogen tid overvejet mountainbike, måske det kan blive vejen frem. Ellers må jeg forhøre mig hos veninder, kollegaer osv. om de mon kender en sød fyr, der tør tage med mig på date

Tak for tippet

Twinkle little star skriver:

Jeg har set min fyr nu i snart et år, ham fandt jeg da juleøllet kom sidste år.. Min veninde ville spontant have mig med i byen.. jeg ledte ikke efter noget.. Men det kom pludseligt  

Der er et stykke til juleøllet kommer  Men tanken om at gøre noget andet er egentlig meget god. Det er der flere der foreslår, og jeg tænker som en gal på, hvad jeg lige skal finde på.

Min veninde har foreslået, at vi skal på en lille "barrundfart" en fredag eller lørdag eftermiddag. Det kan være jeg skal holde hende op på det forslag

Tak for tippet

Kamulla skriver:

jeg har været single siden 07.. så hvis du finder ud af noget så giv besked.. tror jeg snart kunne bruge lidt medvind

Hvis jeg skal opsummere de forslag, der er kommet her i debatten, så er det vi singler skal gøre: Nogle mener man helt skal stoppe den "intensive" søgning på datingsiderne, og ligge det til side, da fyren kommer når man mindst venter ham. Nogle mener, at datingsiderne er positivt eventuel kombineret med de andre forslag. Det er også foreslået, at man skal tænke i andre baner, f.eks. tage til arrangementer/fester man ikke tidligere har prøvet, eller starte til en ny hobby/fritidsaktivitet. Blinddates arrangeret af omgangskredsen er også foreslået.

Jeg har af gode grunde ikke prøvet endnu, men jeg stopper i hvert fald på Dating.dk, og prøver at tænke på noget andet end at finde mr. right (selvom det nu ikke er noget der fylder voldsomt). Jeg vil nok forsøge at søge andre græsmarker. Ærgelig du bor så langt væk, ellers kunne vi tage afsted sammen

Var det noget du kunne bruge til noget?

Tanja1234 skriver:

Som andre skriver kunne fx sport være en ide.

Måske noget forening/netværk af en art. Der er fx JCI (junior chamber international) hvor der er mulighed for at netværke, personlig udvikling og samtidig deltage i projekter og gøre en forskel.

Også en rigtig god idé! Udfordringen ligger bare i, at jeg er alenemor og derfor kun har begrænset tid til at deltage i en forening. Ikke at ideen afvises af den grund, det er bare noget jeg af gode grunde er nød til at tænke ind

Tak for tippet!

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Hej

jeg har været single siden 11novemver 2012. da gik mig og min søns far fra hinanden ..

jeg havde det lige præcis som dig der i starten.
men nu mangler jeg virkelig os en at dele livet med og først og fremmest jeg har LYST til en kæreste ( dejligt at ha den følelse igen)
men jeg prøvede os det der dating.dk og jeg betalte en gang, så droppede jeg det igen.. det var sleeeet ikke mig ! ..

jeg blev for nylig ret så forelsket - men det var ikke gengældt

nu tænker jeg FUCK mænd!

mit råd vil være tag det stille og roligt