Det "søde" singleliv...

Mamalou skriver:

Kære tøser!

Jeg har været single siden start juni 2012, hvor min søns far og jeg gik fra hinanden. Det første lange stykke tid, var den en rigtig svær tid, så det eneste jeg kunne fokusere på var min søn, min rolle som alenemor og at få samarbejdet op at køre med faderen. Samtidig skete der også en del arbejdsmæssigt, så jeg havde mere end nok at se til. 

I løbet af juni måned begynder jeg at tænke i "kæreste-baner". Jeg begynder at savne en at dele livet med. Jeg opretter mig på Dating.dk og hold da op hvor det går. Især i starten sker der en masse, og jeg er på flere dates, men ingen fører rigtig til noget. På flere dates har der ikke været kemi, og når jeg har følt kemi har det ikke været gengældt. I dag - ikke engang 10 uger efter jeg oprettede profilen på Dating har jeg slettet den, for jeg er simpelthen kørt træt i det... Og det går mig faktisk lidt på, men hvad gør jeg når jeg virkelig ikke orker det ræs? Jeg synes det er vildt overfaldisk (er jeg også selv derinde) og så bliver det lidt det samme om og om igen. 

Jeg vil jo stadig gerne have en kæreste - uden at være desperat - og hvor finder man lige sådan en, når man kun går i byen en sjældent gang i mellem, stort set møder de samme folk hver dag (privat og på arbejde) og ikke orker dating.dk? 

Hvad siger I piger? Gode råd modtages med kyshånd!

Vh. Louise

Hejsa,

Nu ved jeg ikke om du er et sportsmenneske.. men mit forslag lyder på at begynde til en sportsgren.. eller bare en fritidsinteresse.. en hvor kvinder og mænd er blandet sammen.. eks. løb eller mountainbiking..kajakroning.. bare for at nævne lidt.. 

Det er lidt svært hvis man er genert.. det kender jeg godt 

Men nogle gange skal man springe ud i det.. og ikke tænke for meget..

Det der med at gå i byen for at finde en kæreste har jeg aldrig gidet..selvom jeg gik meget i byen var det kun for at danse og have det sjovt..

 Jeg oprettede også en profil på dating.dk og efter 14 dage (uden dates), møder jeg min kæreste derinde.. vi er nu på 4. år og venter 1. barn om en måned 

Håber du finder ham du leder efter, er sikker på lige pludselig så står han der, når du mindst venter det 

D.

Miss-86 skriver:

Lige netop mit svar : Når du mindst venter det, så dukker han op

Jeg synes nu heller ikke datingsider er vejen frem.. Man skal ud og møde folk..
Men måske som en anden skriver, blind dates.. Spørg omkring på dit job når emnet falder på kærlighed.. Eller dine veninder/venner's venner og veninder, måske har de nogle dejlige mænd du kan komme på date med ..

God idé. Jeg må prøve at høre nogle af dem jeg ikke har tænkt på

LuLy skriver:

Jeg tror på at den rigtige kommer den dag man ikke leder efter ham Sådan fandt jeg min kæreste. Jeg havde allerede en kæreste så jeg ledte jo ikke. Men så dukkede der en fyr op i mit liv og ham er jeg så sammen med den dag i dag

Det tror jeg også du har ret i. Derfor prøver jeg også at ligge det lidt til side og ser hvad der sker

gædde/gitte skriver:

For snart 5....4....6.....5.....for en del år siden, havde jeg pludselig en gammel veninde, der skrev til mig "hey...keder du dig i weekenden? der er høstfest! du skal med!"

Høstfest.... jep ... en stor hal proppet med folk i alle aldre- former- status, plat musik, halmballer, langborde og en flittig besøgt bar. DET var simpelthen så sjovt og noget helt andet end en diskoteks tur.

Gik derfra med min mand og vi kommer der hver år og fejre års dag

 

Mit råd - søg nye græsgange og gerne noget du ikke lige tror så meget på, for de sødeste og sjoveste singler har ikke brug for en profil på nettet... så ud i den virkelige verden

 

PS. høstfesten er den sidste weekend i september, i ulsted nordjylland - du kommer bare hahahahahahahah

Ved du hvad, jeg tager da med til høfest i Ulsted Jeg bor i Aalborg, så jeg kan da nok finde vej derud, hvis ellers jeg kan finde nogle der vil med  Ellers må jeg som du, og andre siger, tænke i lidt mere "kreative" baner/græsmarker

Tak for tippet

Noahmor skriver:

Ved godt at du skriver at du har fået nok af datingsider, men synes du skal give det en chance til på et tidspunkt. 

Jeg mødte min kæreste for 6,5 år siden ca på dating.dk. Vi har nu nummer to barn på vej. 

Min veninde skal giftes om en måned med en hun har mødt på dating.dk. 

Bare lige for at fortælle at det godt kan lade sig gøre. 

hvis du boede på fyn, måtte du godt få min søde storebror. 

Jeg vil ikke afvise, at jeg ikke vender tilbage til datingsiderne, men lige nu hænger det man bare lidt ud af halsen. Dejligt at høre, at man også kan finde lykken der

Fyn er nok lidt langt væk fra Aalborg desværre. Du må love din storebror ud til en sød pige fra jeres område

Takker!

FruK skriver:

"Ikke ung mere"!!? Lurede lige på din profil... Der står at du er 28. Så er vi nok ikke helt enige om, hvornår man holder op med at være ung. 

Jeg var 28 da jeg fik mit første barn. 30 da jeg blev alene. 36 da jeg mødte min mand. Og 38 da jeg fik mit 2. barn.

Jeg vil mene, at der er håb for dig! 

Jeg er 31 og er stadig ung, så er enig med dig Vi er i vores bedst alder os i 30'erne

FruK skriver:

Jeg tror også det er vigtigt at fokusere på noget andet, end at man skal finde en kæreste.

Jeg var alene med min søn i 6 år, og var i perioder på dating. Til sidst droppede jeg det helt og affandt mig med, at jeg nok bare skulle være mig. - Og så gik jeg i byen og mødte min mand. 

Jeg tror der er lige stor chance for at møde en på dating, som alle mulige andre steder. Hvis man trives med det, er det da en fin måde at møde nogle mennesker. Man møder en MASSE som i hvert fald ikke er noget. Og ind i mellem møder man så en, som måske kunne være. Men er man på dating, er det meget med focus på, at formålet er, at finde en kæreste. Og det syntes jeg, var meget drænende.

For mig hjalp det at flytte focus til andre ting i mit liv, og så stod han der pludselig, uden at jeg havde ledt. 

Det tror jeg du har helt ret i. Derfor dropper jeg også dating, og stopper søgen, og bare nyder min søn og omgangskredsen, så ser vi hvad der sker. Man kan også hurtig virke desperat, hvilket jeg ikke er, for jeg har det godt som tingene er nu

Takker!

FrkDitte skriver:

Hejsa,

Nu ved jeg ikke om du er et sportsmenneske.. men mit forslag lyder på at begynde til en sportsgren.. eller bare en fritidsinteresse.. en hvor kvinder og mænd er blandet sammen.. eks. løb eller mountainbiking..kajakroning.. bare for at nævne lidt.. 

Det er lidt svært hvis man er genert.. det kender jeg godt 

Men nogle gange skal man springe ud i det.. og ikke tænke for meget..

Det der med at gå i byen for at finde en kæreste har jeg aldrig gidet..selvom jeg gik meget i byen var det kun for at danse og have det sjovt..

 Jeg oprettede også en profil på dating.dk og efter 14 dage (uden dates), møder jeg min kæreste derinde.. vi er nu på 4. år og venter 1. barn om en måned 

Håber du finder ham du leder efter, er sikker på lige pludselig så står han der, når du mindst venter det 

D.

 

Jeg er meget aktiv, og har faktisk overvejet at prøve MTB, så det kunne måske være vejen frem? Det vil jeg lige se lidt nærmere på.

Det er dejligt at høre, at det også kan lykkes på Dating.dk. Det er heller ikke fordi, at jeg aldrig kan se mig selv forsøge igen, jeg trænger bare til en pause. Jeg tror heller ikke, at jeg møder en kæreste i byen, det er i hvert fald aldrig sket før.

Tak for tippet

Jeg traf min mand i en fotoklub. Vi startede med at dele en fælles interesse og tage på fototurer sammen.

Mit råd ville være at forsøge at gøre plads i timeplanen for en eller anden aktivitet eller et kursus, du synes ville være morsom (og som ikke bare involverer piger, så muligvis ikke en strikkeklub eller et pigefodboldhold). Om du ikke træffer manden i dit liv er der altid en mulighed for der at få nye venner, som man deler en interesse med, og får man nye venner har de nye venner osv, og pludselig en dag, så har man truffet ham alligevel.

 Lykke til med det hele.

Jeg har set min fyr nu i snart et år, ham fandt jeg da juleøllet kom sidste år.. Min veninde ville spontant have mig med i byen.. jeg ledte ikke efter noget.. Men det kom pludseligt