Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

jeg kan godt forstå du skriver det i et brev. nogle gange er det den nemmeste måde at få "sagt" alt.. go for it

Synes det er en god ide.
Jeg kommer til at tænke på greys anatomy hvor dr bailey svar omkring hvornår det perfekte tidspunkt er: hun siger at det findes ikke, de er besværlige, skriger sover ik om natten og tager en masse energi, men de giver også de mest vidunderlige ting igen, om morgenen da hun vågnede sagde hendes søn wake up, han kunne pludselig sige k lyden og havde indtil nu sagt wade up, og hun var så stolt. Ventede man på det perfekte tidspunkt kom det aldrig for det fandtes ikke, man måtte bare kaste sig ud i det

For os i snakken om børn kom min mand med nogle afgørende punkter, han sagde to jeg sagde fire og vi gik på kompromis på 3 det der gjorde han nu vil have en 3'er er bla at man ikke fortryder de børn man får men dem man ikke får og så var der en fra hans arbejde som fortalte hun for år siden mistede sin eneste søn i en trafik ulykke da han var teenager og hun fortrød hun ikke fik flere og nu stod alene tilbage

Synes jeg læste et sted at din mand er selvstændig og ja så vil der jo altid være nok at se til og undskyldninger, vi valgte at prioritere børn i vores liv og man ved at man så må undvære noget andet, men om valget kommer nu eller om 2 år så skal han lave prioriteringer og har i både økonomi og rammerne så er der et valg han må lave, vil han eller culham ikke, han kan ikkeblive ved at trække det ud, det er ikke fair og synesdu har været large så god ide med brevet og få dine følelser med, det du har skrevet at du vil have med, lyder som en god ide

Miss-86 skriver:

Jeg har sådan set også gjort det... Sagt til ham FLYT eller PB.

Ja, han sagde så at han måtte flytte.. Og at det måtte han gøre imorgen.
Da vi gik i seng om aftenen, tudbrølede jeg og han trøstede mig og var selv ked af det.

Og ja, jeg sagde jeg ville vente på ham, for kunne mærke at da det blev en realitet at han skulle/ville flytte, så kunne jeg ikke bære at miste ham!

Er det værd at bruge dit liv på den måde ? Det lyder som om, at du lever hver dag i et håb om fremtiden, i stedet for at nyde nuet.

Jeg har ikke læst dine andre tråde, men ud fra det du skriver her i tråden, at han lovet to gange, for så at ændre mening...Sådan synes jeg ikke at man kan behandle den man skulle forestille at elske.

Jeg ville synes ideen med brevet var ok, hvis i ikke rigtig kunne komme igang med snakken om at få barn, men det lyder til, at i alt rigeligt har snakket om det. Og nu "må" du ikke snakke om det. -Det lyder helt forkert i mine ører. Hvorfor skulle du dog ikke snakke om det, når det er noget du tydeligvis gerne vil i dit liv ? Og hvis ikke kæresten er den, der er nærmest til at snakke med om det, hvem er så ?

Jeg ville ikke kunne leve på den måde. Jeg ville føle, at jeg spildte mit liv.

Stor krammer herfra.

Miss-86 skriver:

Som hvad fx.?

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er og hvor meget det betyder for dig, men at hvis han f.eks. ikke er blevet interesseret i PB indefor x antal år, så må du finde dig en kæreste som gerne vil have børn.

Miss-86 skriver:

Jeg tror nu heller ikke på at han holder mig hen..
Han mener bare at vi har rigeligt med tid endnu og vi er unge og sagtens kan nå og få 2 børn..
Hvor jeg er modsat, jeg vil gerne være rimelig ung med mine børn og have dem snart!

Så tror helt sikkert vi får børn en dag, spørgsmålet er bare hvornår..

Mener at have læst I er omkring de 27/28 år ?? Nej selvfølgelig er I ikke gamle men pludselig løber tiden , sæt nu I ikke kan få børn . Ikke fordi jeg vil skabe en masse frygt men syntes bare man høre om flere og flere som har brug for hjælp. Har selv prøvet det , det tar tid meget lang tid. 

Jeg synes det er en god ide med brevet, men synes at du skal have for øje, at hvis han "lader sig overtale" vil han altid kunne bruge det imod dig, at "det var også dig der ville have det barn". Kender en lign situation (godt nok barn nr 3), men hvor har hun ofte skulle høre på "det var dig .....". Det er hverken fair overfor mor eller barn. Så overvej hvor meget krudt du bruger på overtagelse den kan give bagslag. Det skal jo gerne være et ønske fra begge sider.

håber I finder en løsning.

Miss-86 skriver:

Den korte version - Jeg stoppede p-piller feb 2012, ikke med hensigt på PB, men jeg ville bare føle mig krop igen og ikke fylde mig med hormoner mere..
Han lovede mig så PB start sep 2012, det holdte han ikke og sagde så starten af 2013, hvilket heller ikke blev.. Så derfra har han "holdt mig hen"..

Men holde mig hen og holde mig hen, ved jeg nu ikke om man kan kalde det, men altså han vil jo bare gerne selv være klar.
Han mener ikke at et barn er et kompromis! Men jeg går på kompromis HVER DAG, det vil jeg forklare ham i brevet!

Jeg ved bare, at han er så lidt klar PT. at hvis jeg siger ingen beskyttelse, så vil han ikke have sex! Såå det siger desværre lidt om, hvor lidt klar han er !
Lige nu er der travlt i hans virksomhed, så jeg tænker, at når den travle periode er ovre, giver jeg ham brevet.. Han kan læse det og tænke over det også kan han komme med et udspil. Ellers må jeg prøve med 0 sex, hvis han vil bruge beskyttelse!

Men et eller andet sted holder han dig vel hen , for hvorfor i første omgang siger god for projekt baby og så ikke holde det ?? 

hvis du mener han er så lidt klar p.t at han vil afstå sex hvis du giver ham et ultimatum , så holder han dig vel også hen her knap 1 efter han først lovede start 

jeg synes han lyder som typen der vil have styr på ALT før pb. Men ved du hvad? Der kommer aldrig styr på ALT, der er altid lige et eller andet, især med et job som selstændig! Det sidste er et valg HAN har taget, velvidende at han også gerne vil have en familie, jamen så må han jo få de to ting til at forenes, for han vil højst sandsynligt altid have travlt med det job, og det må han bare se i øjnene. 

Jeg kunne forstå ham hvis han havde 100 forskellige ting han gerne ville nå, og som ikke kan gøres med et barn. Fx rejse USA rundt på må og få, afslutte uddannelse og finde et stabilt job. Men det er jo ikke dét der er problemet, lyder det til. Så hvad er det egentlig han venter på?? Det synes jeg du skal spørge ham om i dit brev. 

Hvis han venter på at han får mere tid, så understreg lige med en stor fed tusch at det IKKE sker, med mindre i skal vente til i når pensionsalderen

børn passer aldrig 100% ind, de er dyre, tidskrævende og stjæler al energi, men de er dét værd! Og man lærer lynhurtigt at tilpasse sit liv efter dem

har i snakket om frygt? Måske er han skide bange for forabdringen, og derfor trækker i land, hver gang i nærmer jer Pb. Han ser dig være SÅ klar, så måske er han bange for ikke at slå til og dermed skuffe dig? I så fald, skal han vide at alle bliver pisse bange på et tidspunkt, også dig, men det er en helt normal del af processen, netop fordi man så brændende ønsker at gøre det bedste for det lille væsen, man sætter i verden

håber du når ind til kernen, og finder en god løsning 

Miss-86 skriver:

Jeg ved at han vil have børn, men hvorvidt han bliver klar eller hvor længe det tager, det ved jeg ikke

Håber i hvertfald for din skyld, at han snart giver en tidshorisont  

Det andet er næsten ikke til at leve med. 

Miss-86 skriver:

Ja, problemet er bare, at hvis jeg så bestemmer en dato...
Hvad så når vi kommer til den og han fortsat bruger gummi?

Så må du møjsommeligt prikke hul i hvert og et

Ej spøg til side, jeg synes det lyder som en god ide, at få skrevet ned, præcis hvor meget du hver dag går på kompromis med dig selv og dine drømme! Giv dig rigtig god tid til at få skrevet brevet, skriv det over noget tid og forsøg dig frem og tilbage med formuleringer og hvordan du vil fremstille det for ham, så du er sikker på, at du får det hele med, på den måde du ønsker! Det er jo ikke et brev du behøver give ham i morgen, så du har god tid

Jeg håber meget for dig, at han snart lader være med at styre hele jeres liv, for det er jo lidt det han gør nu!