Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

tarkoflen skriver:

Så må du møjsommeligt prikke hul i hvert og et

Ej spøg til side, jeg synes det lyder som en god ide, at få skrevet ned, præcis hvor meget du hver dag går på kompromis med dig selv og dine drømme! Giv dig rigtig god tid til at få skrevet brevet, skriv det over noget tid og forsøg dig frem og tilbage med formuleringer og hvordan du vil fremstille det for ham, så du er sikker på, at du får det hele med, på den måde du ønsker! Det er jo ikke et brev du behøver give ham i morgen, så du har god tid

Jeg håber meget for dig, at han snart lader være med at styre hele jeres liv, for det er jo lidt det han gør nu!

Hihi go' ide med at prikke hul i dem alle  Ej spøg til side 

 

Nørbo92 skriver:

jeg kan godt forstå du skriver det i et brev. nogle gange er det den nemmeste måde at få "sagt" alt.. go for it

Tusind Tak, dejligt du kan forstå mig

Miss-86 skriver:

Jaa, jeg skriver rigeligt for tiden om min skrukhed herinde, meeen det er jo også stedet for det.

Jeg har i et stykke tid tænkt over at jeg vil skrive et brev til min kæreste, hvor i mine følelser omkring PB står i..

Jeg har tænkt mig at skrive til ham, at næsten hverdag prøver jeg at holde igen med at snakke PB for hans skyld, samt hvor ulykkelig jeg egentlig er, at det er frustrerende at han ikke kan sætte en tidshorisont, at det er et kompromis for mig hverdag at skulle vente på PB, men at han vil ikke gå på kompromis, at jeg er meget ulykkelig og mit hjerte er knust, det er kun ham der har den endelige beslutning, at jeg tit har en facade på overfor andre ISÆR når der bliver snakket baby/børn, osv..

Nogle tanker i forbindelse med dette?
Eller noget I synes jeg skulle skrive?

*Ønsker ikke kritik af at jeg vil skrive et brev eller at der bliver skrevet at jeg ikke skal nævne det for ham IGEN, for brevet er noget han skal læse og tænke over. Desuden er det ikke lige med det samme jeg får skrevet brevet, jeg vil tænke nøje over hvad jeg skriver og give mig god tid.

Synes det lyder som en rigtig god ide med at skrive et brev til ham med alle dine tanker og følelser og stille ham nogle spørgsmål Håber det får ham til at tænke anderledes og opfylde din drøm søde 

Maja84 skriver:

Synes det er en god ide.
Jeg kommer til at tænke på greys anatomy hvor dr bailey svar omkring hvornår det perfekte tidspunkt er: hun siger at det findes ikke, de er besværlige, skriger sover ik om natten og tager en masse energi, men de giver også de mest vidunderlige ting igen, om morgenen da hun vågnede sagde hendes søn wake up, han kunne pludselig sige k lyden og havde indtil nu sagt wade up, og hun var så stolt. Ventede man på det perfekte tidspunkt kom det aldrig for det fandtes ikke, man måtte bare kaste sig ud i det

For os i snakken om børn kom min mand med nogle afgørende punkter, han sagde to jeg sagde fire og vi gik på kompromis på 3 det der gjorde han nu vil have en 3'er er bla at man ikke fortryder de børn man får men dem man ikke får og så var der en fra hans arbejde som fortalte hun for år siden mistede sin eneste søn i en trafik ulykke da han var teenager og hun fortrød hun ikke fik flere og nu stod alene tilbage

Synes jeg læste et sted at din mand er selvstændig og ja så vil der jo altid være nok at se til og undskyldninger, vi valgte at prioritere børn i vores liv og man ved at man så må undvære noget andet, men om valget kommer nu eller om 2 år så skal han lave prioriteringer og har i både økonomi og rammerne så er der et valg han må lave, vil han eller culham ikke, han kan ikkeblive ved at trække det ud, det er ikke fair og synesdu har været large så god ide med brevet og få dine følelser med, det du har skrevet at du vil have med, lyder som en god ide

Fedt tak, vil bruge noget af det du kom med der i brevet . Det er perfekt

Jaa, jeg har også sagt til ham, at nogle gange må man rykke sig lidt.. Altså han vil gerne have børn, bare ikke nu, men tingene går ikke altid som man forestiller sig, jeg ville gerne have haft mit 1. inden jeg blev 25 år (har jeg altid forestillet mig, men var ikke rigtig skruk der), og ja nu bliver jeg 27 år, så det går heller ikke som jeg havde forestillet mig..

Ja, jeg synes et kompromis er ved og være på tide..

Tak for dit skønne svar

 

Er det værd at bruge dit liv på den måde ? Det lyder som om, at du lever hver dag i et håb om fremtiden, i stedet for at nyde nuet.

Jeg har ikke læst dine andre tråde, men ud fra det du skriver her i tråden, at han lovet to gange, for så at ændre mening...Sådan synes jeg ikke at man kan behandle den man skulle forestille at elske.

Jeg ville synes ideen med brevet var ok, hvis i ikke rigtig kunne komme igang med snakken om at få barn, men det lyder til, at i alt rigeligt har snakket om det. Og nu "må" du ikke snakke om det. -Det lyder helt forkert i mine ører. Hvorfor skulle du dog ikke snakke om det, når det er noget du tydeligvis gerne vil i dit liv ? Og hvis ikke kæresten er den, der er nærmest til at snakke med om det, hvem er så ?

Jeg ville ikke kunne leve på den måde. Jeg ville føle, at jeg spildte mit liv.

Stor krammer herfra.

Jeg MÅ gerne snakke om det, men en hel del herinde rådede mig til at lade emnet ligge, så han kunne få ro omkring det!
Min kæreste har på intet tidspunkt sagt at jeg ikke måtte snakke med ham om det - Tværtimod! Han har intet imod det..

Jeg går ikke i et håb hver dag, for det er ikke i mine tanker hver evig eneste dag, døgnet rundt.. Men det dukker op i tide og utide og forsvinder jo ikke helt..  Men jeg går ikke i håbet om at NU ER DET IDAG han er klar.. Jeg vil bare gerne have en tidshorisont, eller have ham til at sige noget mere end Jeg er ikke klar!
Jeg vil have ham til at forstå, hvordan jeg føler det!

På trods af alt det her skrukhed, SÅ har vi det fantastisk sammen og har lige været på en super dejlig ferie sammen..
Vi elsker hinanden højt og jeg vil ikke undvære ham! Jeg VED at han vil have børn, så synes nu ikke det er spildt. Vi har trods alt været sammen i snart 10 år, det vil jeg da ikke smide ud!

 

Flodkilling skriver:

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er og hvor meget det betyder for dig, men at hvis han f.eks. ikke er blevet interesseret i PB indefor x antal år, så må du finde dig en kæreste som gerne vil have børn.

Jeg er snart 27 og han er 28 år!

Hvorfor gå fra en jeg elsker? Og som jeg ved, vil have børn med mig og omvendt.

Ud og finde en ny, kan tage flere år og ja, hvornår vil han så have børn?

Jeg har haft tankerne om jeg skulle forlade ham, men jeg kan ikke, for jeg elsker ham så højt og vi vil det her!
Vil ikke gå fra ham, fordi vi ikke kan blive enige om tidspunktet for PB.

Miss-86 skriver:

Fedt tak, vil bruge noget af det du kom med der i brevet . Det er perfekt

Jaa, jeg har også sagt til ham, at nogle gange må man rykke sig lidt.. Altså han vil gerne have børn, bare ikke nu, men tingene går ikke altid som man forestiller sig, jeg ville gerne have haft mit 1. inden jeg blev 25 år (har jeg altid forestillet mig, men var ikke rigtig skruk der), og ja nu bliver jeg 27 år, så det går heller ikke som jeg havde forestillet mig..

Ja, jeg synes et kompromis er ved og være på tide..

Tak for dit skønne svar

 

Forstår dig godt, jeg fik nr 1 da jeg var 25 og nr 2 da jeg var 26 og vi arbejder på nr 3 og ved ikke om jeg havde holdt så længe hvis det var mig uden at stille ultimatum om at blive enige og at hvis det blev ved at blive rykket havde jeg nok blevet hidsig og kommet med udtalelser om at blive holdt for nar. Man kan jo ikke vente evigt og synes brevet er en fin måde at sige nok er nok på

bøllen skriver:

Mener at have læst I er omkring de 27/28 år ?? Nej selvfølgelig er I ikke gamle men pludselig løber tiden , sæt nu I ikke kan få børn . Ikke fordi jeg vil skabe en masse frygt men syntes bare man høre om flere og flere som har brug for hjælp. Har selv prøvet det , det tar tid meget lang tid. 

Jo er korrekt med vores alder ..
Jeg synes vi er ved og være 'gamle' i forhold til PB - Og har selvfølgelig også selv haft de tanker omkring at det kan tage LANG tid at blive gravid og at det kan være at jeg ikke kan blive det - Og alt det har jeg også sagt til ham..

Men stadig, så er han overbevist om at alt nok skal gå og at det kommer til at gå stærkt! - Men det er jeg nu ikke så sikker på :/

l.b. skriver:

Jeg synes det er en god ide med brevet, men synes at du skal have for øje, at hvis han "lader sig overtale" vil han altid kunne bruge det imod dig, at "det var også dig der ville have det barn". Kender en lign situation (godt nok barn nr 3), men hvor har hun ofte skulle høre på "det var dig .....". Det er hverken fair overfor mor eller barn. Så overvej hvor meget krudt du bruger på overtagelse den kan give bagslag. Det skal jo gerne være et ønske fra begge sider.

håber I finder en løsning.

Jeg er sådan set ikke ude i at ville overtale ham, jeg er ude i at få ham til at forstå at det ville være fornuftigt at begynde PB nu..
Jeg er ret så sikker på at han vil elske barnet over alt på jorden, når den dag kommer - Han er glad for børn og er god til dem..

bøllen skriver:

Men et eller andet sted holder han dig vel hen , for hvorfor i første omgang siger god for projekt baby og så ikke holde det ?? 

hvis du mener han er så lidt klar p.t at han vil afstå sex hvis du giver ham et ultimatum , så holder han dig vel også hen her knap 1 efter han først lovede start 

Han lovede mig PB fordi, at han troede han ville blive klar - Hvilket han ikke var blevet.
Og det fortryder han også noget så meget at han fik lovet det ..