Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

LinLin skriver:

Jeg tror det er første gang jeg skriver i en af dine skruktråde men helt ærligt: jeg var blevet sindssyg!!!

Hvis det var mig havde jeg altså givet ham et ultimatum, når der er gået så lang tid og han har ændret mening flere gange; Præcis dato for pb eller farvel.... Det lyder hårdt, men jeg ville ikke kunne gå i det der "måske dér - nej ikke alligevel..."

Er helt enig.

Der er grænser for, hvad man skal finde sig i..

 

Man er i et forhold og 2 om tingene - men synes ikke det er fair, at han holder hende hen på den måde der hele tiden.

 

Til TS - Du skal nok gøre op med dig selv, hvorvidt du har lyst til at leve sådan her.. Og om du tror, han nogensinde bliver klar.

 

Hej.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i de her tråde.

Min ærlige og uforbeholdne mening er, at han holder dig hen.. Jeg tror ikke han nogensinde bliver klar til (eller vil have) børn. Samtidig vil han da helt sikkert ikke miste dig, så han trækker den så lang tid som overhovedet muligt..

At gå og være skruk i flere år er altså ikke sundt eller fair!
Jeg må nok erkende, at jeg havde trukket stikket for længst, hvis jeg stod i din situation.

Forstår godt din frustration! Sæt ham stolen for døren, og gør op med dig selv om du vil vente mere.. Tror desværre du venter forgæves

ES90 skriver:

Hej.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i de her tråde.

Min ærlige og uforbeholdne mening er, at han holder dig hen.. Jeg tror ikke han nogensinde bliver klar til (eller vil have) børn. Samtidig vil han da helt sikkert ikke miste dig, så han trækker den så lang tid som overhovedet muligt..

At gå og være skruk i flere år er altså ikke sundt eller fair!
Jeg må nok erkende, at jeg havde trukket stikket for længst, hvis jeg stod i din situation.

Forstår godt din frustration! Sæt ham stolen for døren, og gør op med dig selv om du vil vente mere.. Tror desværre du venter forgæves

Må desværre melde mig enig.

Men HÅBER for alt i verden ikke, at det er sådan tingene hænger sammen. 

 

Men syntes ideen med brevet er en super fin ide. 

 

Miss-86 skriver:

Jaa, jeg skriver rigeligt for tiden om min skrukhed herinde, meeen det er jo også stedet for det.

Jeg har i et stykke tid tænkt over at jeg vil skrive et brev til min kæreste, hvor i mine følelser omkring PB står i..

Jeg har tænkt mig at skrive til ham, at næsten hverdag prøver jeg at holde igen med at snakke PB for hans skyld, samt hvor ulykkelig jeg egentlig er, at det er frustrerende at han ikke kan sætte en tidshorisont, at det er et kompromis for mig hverdag at skulle vente på PB, men at han vil ikke gå på kompromis, at jeg er meget ulykkelig og mit hjerte er knust, det er kun ham der har den endelige beslutning, at jeg tit har en facade på overfor andre ISÆR når der bliver snakket baby/børn, osv..

Nogle tanker i forbindelse med dette?
Eller noget I synes jeg skulle skrive?

*Ønsker ikke kritik af at jeg vil skrive et brev eller at der bliver skrevet at jeg ikke skal nævne det for ham IGEN, for brevet er noget han skal læse og tænke over. Desuden er det ikke lige med det samme jeg får skrevet brevet, jeg vil tænke nøje over hvad jeg skriver og give mig god tid.

Nu har jeg overhoved ik læst dine andre indlæg om det, men min første tanke er, om han måske er bange for den tid det vil tage. Det kan jo være en nedslidende tid at være igennem. Han har måske bare svært ved at se dig ulykkelig, ved negative teste?

Men god idé at skrive det brev og få dine tanker og frustrationer ud
Så tør han forhåbentlig også åbne op..

Jeg tror så ikke han bare har holdt dig hen, jeg har en veninde som aldrig har tænkt på børn, og så møder hun manden i sit liv, og hun ved stadig ikke helt med de her børn, men børn er bare vigtig for ham, og han er skruk, virkelig skruk,  efter nogle år sammen, og da de var blevet gift, mente hun at nu var hun klar. men det tog da lidt tid for hende. Hun var knap før hun mente hun var klar, han var så 31 på det tidspunkt. de har 2 stk piger idag, hun er 34.

 

Så tror ikke han holder dig hen.Men for nogle er det bare en enorm stor ting. MIn søns far var heller ikke klar før han var 30, det var som om at da han blev 30 mente han det var tid.

LinLin skriver:

Jeg tror det er første gang jeg skriver i en af dine skruktråde men helt ærligt: jeg var blevet sindssyg!!!

Hvis det var mig havde jeg altså givet ham et ultimatum, når der er gået så lang tid og han har ændret mening flere gange; Præcis dato for pb eller farvel.... Det lyder hårdt, men jeg ville ikke kunne gå i det der "måske dér - nej ikke alligevel..."

Jamen du har så evig ret..
Men hvor er det bare svært, når det kommer til stykket og sige farvel!

Elsker ham jo.

Kathepige skriver:

Så har i bare ikke sex.

Så finder han ud af det på den hårde måned.

 

Er enig med Anonym23: Det er alt for længe, han har sat dagsordenen. Det kan ikke passe, det er ham alene, der har tungen på vægtskålen. Du burde jo også have noget at skulle have sagt - og man burde kunne finde et kompromis.

Okay, det så må jeg gøre det!

Jeg skriver brevet og det får han senere på måneden, så kan vi snakke om det og han må komme med et udspil, hvis ikke så gør jeg..

Kathepige skriver:

Er helt enig.

Der er grænser for, hvad man skal finde sig i..

 

Man er i et forhold og 2 om tingene - men synes ikke det er fair, at han holder hende hen på den måde der hele tiden.

 

Til TS - Du skal nok gøre op med dig selv, hvorvidt du har lyst til at leve sådan her.. Og om du tror, han nogensinde bliver klar.

 

Jeg tror til tider ikke at han blir klar, og til tider tror jeg..

Han mener selv at han bliver klar!

ES90 skriver:

Hej.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i de her tråde.

Min ærlige og uforbeholdne mening er, at han holder dig hen.. Jeg tror ikke han nogensinde bliver klar til (eller vil have) børn. Samtidig vil han da helt sikkert ikke miste dig, så han trækker den så lang tid som overhovedet muligt..

At gå og være skruk i flere år er altså ikke sundt eller fair!
Jeg må nok erkende, at jeg havde trukket stikket for længst, hvis jeg stod i din situation.

Forstår godt din frustration! Sæt ham stolen for døren, og gør op med dig selv om du vil vente mere.. Tror desværre du venter forgæves

Han holder mig hen på den måde, at han selv prøver at blive klar.

MEN jeg ved at han vil have børn, det har vi snakket om langt inden jeg blev skruk.. Vi snakkede om det da vi var 18-19 år, hvor vi absolut ingen planer havde om at skulle have det på det tidspunkt.

Vi har snakket om, at vi vil have børn og vi vil have dem sammen.. Jeg har sagt til ham, at HVIS han ikke ønskede børn, skulle han sige det og det er ikke tilfældet.
- Vil sige at min kæreste er en der siger sin ærlige mening, hvis han bliver spurgt også selvom den ikke altid er sjov at høre!

Men ja, at sætte stolen for døren, skulle jeg have gjort.
Men mange andre herinde, har skrevet at jeg skulle vente på ham, at jeg ikke skulle presse på og snakke for meget om det..

Og nu er der så en del af jer, som skriver noget andet.. Såå let er det ikke.

Camilla <3 skriver:

Må desværre melde mig enig.

Men HÅBER for alt i verden ikke, at det er sådan tingene hænger sammen. 

 

Men syntes ideen med brevet er en super fin ide. 

 

Jeg ved at han vil have børn, men hvorvidt han bliver klar eller hvor længe det tager, det ved jeg ikke