Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

Hej.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen i de her tråde.

Min ærlige og uforbeholdne mening er, at han holder dig hen.. Jeg tror ikke han nogensinde bliver klar til (eller vil have) børn. Samtidig vil han da helt sikkert ikke miste dig, så han trækker den så lang tid som overhovedet muligt..

At gå og være skruk i flere år er altså ikke sundt eller fair!
Jeg må nok erkende, at jeg havde trukket stikket for længst, hvis jeg stod i din situation.

Forstår godt din frustration! Sæt ham stolen for døren, og gør op med dig selv om du vil vente mere.. Tror desværre du venter forgæves

Enig.. Desværre.. 

Lusi skriver:

Nu har jeg overhoved ik læst dine andre indlæg om det, men min første tanke er, om han måske er bange for den tid det vil tage. Det kan jo være en nedslidende tid at være igennem. Han har måske bare svært ved at se dig ulykkelig, ved negative teste?

Men god idé at skrive det brev og få dine tanker og frustrationer ud
Så tør han forhåbentlig også åbne op..

Jeg tror ærligt ikke han tænker så langt frem, som at jeg måske vil blive ulykkelig ved negative tests..
Og han er meget positiv og siger at jeg nok bliver hurtigt gravid - Hvor jeg er stik modsat og tror det vil tage lang tid for mig..

Tak, vil helt sikkert skrive brev.. Der kan man komme ud med meget mere, uden afbrydelser

Miss-86 skriver:

Han holder mig hen på den måde, at han selv prøver at blive klar.

MEN jeg ved at han vil have børn, det har vi snakket om langt inden jeg blev skruk.. Vi snakkede om det da vi var 18-19 år, hvor vi absolut ingen planer havde om at skulle have det på det tidspunkt.

Vi har snakket om, at vi vil have børn og vi vil have dem sammen.. Jeg har sagt til ham, at HVIS han ikke ønskede børn, skulle han sige det og det er ikke tilfældet.
- Vil sige at min kæreste er en der siger sin ærlige mening, hvis han bliver spurgt også selvom den ikke altid er sjov at høre!

Men ja, at sætte stolen for døren, skulle jeg have gjort.
Men mange andre herinde, har skrevet at jeg skulle vente på ham, at jeg ikke skulle presse på og snakke for meget om det..

Og nu er der så en del af jer, som skriver noget andet.. Såå let er det ikke.

Jeg er en af dem der har skrevet at du skulle vente.. Men nok er nok..

KRAMMER..

SjeBets skriver:

Jeg tror så ikke han bare har holdt dig hen, jeg har en veninde som aldrig har tænkt på børn, og så møder hun manden i sit liv, og hun ved stadig ikke helt med de her børn, men børn er bare vigtig for ham, og han er skruk, virkelig skruk,  efter nogle år sammen, og da de var blevet gift, mente hun at nu var hun klar. men det tog da lidt tid for hende. Hun var knap før hun mente hun var klar, han var så 31 på det tidspunkt. de har 2 stk piger idag, hun er 34.

 

Så tror ikke han holder dig hen.Men for nogle er det bare en enorm stor ting. MIn søns far var heller ikke klar før han var 30, det var som om at da han blev 30 mente han det var tid.

Jeg tror nu heller ikke på at han holder mig hen..
Han mener bare at vi har rigeligt med tid endnu og vi er unge og sagtens kan nå og få 2 børn..
Hvor jeg er modsat, jeg vil gerne være rimelig ung med mine børn og have dem snart!

Så tror helt sikkert vi får børn en dag, spørgsmålet er bare hvornår..

Miss-86 skriver:

Jaa, jeg skriver rigeligt for tiden om min skrukhed herinde, meeen det er jo også stedet for det.

Jeg har i et stykke tid tænkt over at jeg vil skrive et brev til min kæreste, hvor i mine følelser omkring PB står i..

Jeg har tænkt mig at skrive til ham, at næsten hverdag prøver jeg at holde igen med at snakke PB for hans skyld, samt hvor ulykkelig jeg egentlig er, at det er frustrerende at han ikke kan sætte en tidshorisont, at det er et kompromis for mig hverdag at skulle vente på PB, men at han vil ikke gå på kompromis, at jeg er meget ulykkelig og mit hjerte er knust, det er kun ham der har den endelige beslutning, at jeg tit har en facade på overfor andre ISÆR når der bliver snakket baby/børn, osv..

Nogle tanker i forbindelse med dette?
Eller noget I synes jeg skulle skrive?

*Ønsker ikke kritik af at jeg vil skrive et brev eller at der bliver skrevet at jeg ikke skal nævne det for ham IGEN, for brevet er noget han skal læse og tænke over. Desuden er det ikke lige med det samme jeg får skrevet brevet, jeg vil tænke nøje over hvad jeg skriver og give mig god tid.

Har hvis efterhånden læst de fleste af dine skruk tråde, og hvor føler jeg altså med dig.

har heldigvis aldrig selv prøvet at været skruk, da vi rimelig samtidig bare blev enig om vi gerne ville have børn.

jeg syntes 2 år er længe , har ikke helt styr på hvor længe han har " holdt dig hen " men syntes det lyder fint med et brev.

jeg er så nok også typen der ville sætte min mand stolen for døren hvis det var Mig. Hatten af for du " gider " blive ved med at vente på ham. Jeg håber så inderligt for dig han bliver klar og ikke bare holder dig hen. Det ville da være frygtelig.

og sat lidt på en spids så håber jeg ikke projekt baby volder problemer når/ hvis I kommer igang . 

 For at et brev vil sætte tanker igang hos ham . ( ved min svigerinde ønskede et barn mere, det gjorde manden så ikke. Hun droppede beskyttelse og sagde så måtte han holde sig . Behøver jeg sige det endte med et barn mere &nbsp 

ønskebarn74 skriver:

Enig.. Desværre.. 

Han holder mig hen på den måde, at han selv prøver at blive klar.

MEN jeg ved at han vil have børn, det har vi snakket om langt inden jeg blev skruk..

Vi har snakket om, at vi vil have børn og vi vil have dem sammen.. Jeg har sagt til ham, at HVIS han ikke ønskede børn, skulle han sige det og det er ikke tilfældet. - Vil sige at min kæreste er en der siger sin ærlige mening, hvis han bliver spurgt også selvom den ikke altid er sjov at høre!

 

ønskebarn74 skriver:

Jeg er en af dem der har skrevet at du skulle vente.. Men nok er nok..

KRAMMER..

Jaa, det er bare såå svært med Nok er Nok, når man elsker en person ..

Og ja, jeg har jo faktisk lovet ham, at jeg vil vente på ham, men hvordan trækker man den i land? (Det har jeg faktisk lidt gjort, sagde til ham i lørdags, at jeg havde lovet ham at vente, men at jeg ikke kunne)

Miss-86 skriver:

Jamen du har så evig ret..
Men hvor er det bare svært, når det kommer til stykket og sige farvel!

Elsker ham jo.

Jeg har selv gjort det... Efter halvandet år sammen sagde min kæreste at han ikke ville have flere børn (han havde to i forvejen og jeg havde et) selvom jeg fra starten havde fortalt jeg ønskede flere. Jeg blev ked af det og også vred og efter en tænkepause på er par uger var jeg nødt til at give ham det ultimatum: enten skulle vi have et barn sammen (altså ikke som i "nu"!) ellers måtte det være slut.
Han sagde heldigvis ja til et barn sammen og vi er nu gift, har Adam på knapt 3 og forsøger at få endnu een
men hvis han virkeligt ikke ville have haft flere havde jeg altså været nødt til at gå ...

bøllen skriver:

Har hvis efterhånden læst de fleste af dine skruk tråde, og hvor føler jeg altså med dig.

har heldigvis aldrig selv prøvet at været skruk, da vi rimelig samtidig bare blev enig om vi gerne ville have børn.

jeg syntes 2 år er længe , har ikke helt styr på hvor længe han har " holdt dig hen " men syntes det lyder fint med et brev.

jeg er så nok også typen der ville sætte min mand stolen for døren hvis det var Mig. Hatten af for du " gider " blive ved med at vente på ham. Jeg håber så inderligt for dig han bliver klar og ikke bare holder dig hen. Det ville da være frygtelig.

og sat lidt på en spids så håber jeg ikke projekt baby volder problemer når/ hvis I kommer igang . 

 For at et brev vil sætte tanker igang hos ham . ( ved min svigerinde ønskede et barn mere, det gjorde manden så ikke. Hun droppede beskyttelse og sagde så måtte han holde sig . Behøver jeg sige det endte med et barn mere &nbsp 

Den korte version - Jeg stoppede p-piller feb 2012, ikke med hensigt på PB, men jeg ville bare føle mig krop igen og ikke fylde mig med hormoner mere..
Han lovede mig så PB start sep 2012, det holdte han ikke og sagde så starten af 2013, hvilket heller ikke blev.. Så derfra har han "holdt mig hen"..

Men holde mig hen og holde mig hen, ved jeg nu ikke om man kan kalde det, men altså han vil jo bare gerne selv være klar.
Han mener ikke at et barn er et kompromis! Men jeg går på kompromis HVER DAG, det vil jeg forklare ham i brevet!

Jeg ved bare, at han er så lidt klar PT. at hvis jeg siger ingen beskyttelse, så vil han ikke have sex! Såå det siger desværre lidt om, hvor lidt klar han er !
Lige nu er der travlt i hans virksomhed, så jeg tænker, at når den travle periode er ovre, giver jeg ham brevet.. Han kan læse det og tænke over det også kan han komme med et udspil. Ellers må jeg prøve med 0 sex, hvis han vil bruge beskyttelse!

LinLin skriver:

Jeg har selv gjort det... Efter halvandet år sammen sagde min kæreste at han ikke ville have flere børn (han havde to i forvejen og jeg havde et) selvom jeg fra starten havde fortalt jeg ønskede flere. Jeg blev ked af det og også vred og efter en tænkepause på er par uger var jeg nødt til at give ham det ultimatum: enten skulle vi have et barn sammen (altså ikke som i "nu"!) ellers måtte det være slut.
Han sagde heldigvis ja til et barn sammen og vi er nu gift, har Adam på knapt 3 og forsøger at få endnu een
men hvis han virkeligt ikke ville have haft flere havde jeg altså været nødt til at gå ...

Jeg har sådan set også gjort det... Sagt til ham FLYT eller PB.

Ja, han sagde så at han måtte flytte.. Og at det måtte han gøre imorgen.
Da vi gik i seng om aftenen, tudbrølede jeg og han trøstede mig og var selv ked af det.

Og ja, jeg sagde jeg ville vente på ham, for kunne mærke at da det blev en realitet at han skulle/ville flytte, så kunne jeg ikke bære at miste ham!