Brev til min kæreste om skrukhed/ulykkelighed

KTP86 skriver:

Jeg forstår ikke hvorfor det skal skrives ned i et brev. Det er en vigtig samtale,om ikke andet nogle vigtige ord der lyder til at være vigtige at sige face to face.... Hvis jeg var dig ville jeg slet ikke have endnu en tidsfrist på! Han kan have nedsæt sædkvalitet og du kan have svært ved at undfange. Who knows  

Vi har snakket om det face to face..
Men nu vil jeg bare sørge for at få alt med, derfor vil jeg skrive et brev, som han skal læse en dag, han er selv.. Også kan han få lov at tænke over det, inden vi tager en snak om alt det!
Og jeg vil bare have en tidshorisont, så jeg har noget at gå efter om han vil have børn om 2 år eller om 8 år .. Jeg vil ikke have en specifik dato!

Og alt det med, at man kan have svært ved og blive gravid, det har jeg med i mine tanker - Men jeg er jo ikke ene om at tage beslutningen om PB.. Og han er overbevist om at det nok skal gå hurtigt med at blive gravid, selvom jeg har forklaret ham at det kan man ikke vide og at der er meget der spiller en rolle der!

Mor11 skriver:

jeg synes han lyder som typen der vil have styr på ALT før pb. Men ved du hvad? Der kommer aldrig styr på ALT, der er altid lige et eller andet, især med et job som selstændig! Det sidste er et valg HAN har taget, velvidende at han også gerne vil have en familie, jamen så må han jo få de to ting til at forenes, for han vil højst sandsynligt altid have travlt med det job, og det må han bare se i øjnene. 

Jeg kunne forstå ham hvis han havde 100 forskellige ting han gerne ville nå, og som ikke kan gøres med et barn. Fx rejse USA rundt på må og få, afslutte uddannelse og finde et stabilt job. Men det er jo ikke dét der er problemet, lyder det til. Så hvad er det egentlig han venter på?? Det synes jeg du skal spørge ham om i dit brev. 

Hvis han venter på at han får mere tid, så understreg lige med en stor fed tusch at det IKKE sker, med mindre i skal vente til i når pensionsalderen

børn passer aldrig 100% ind, de er dyre, tidskrævende og stjæler al energi, men de er dét værd! Og man lærer lynhurtigt at tilpasse sit liv efter dem

har i snakket om frygt? Måske er han skide bange for forabdringen, og derfor trækker i land, hver gang i nærmer jer Pb. Han ser dig være SÅ klar, så måske er han bange for ikke at slå til og dermed skuffe dig? I så fald, skal han vide at alle bliver pisse bange på et tidspunkt, også dig, men det er en helt normal del af processen, netop fordi man så brændende ønsker at gøre det bedste for det lille væsen, man sætter i verden

håber du når ind til kernen, og finder en god løsning 

Og jeg vil helt sikkert skrive til ham, at jeg ved at han ikke vil være utilstrækkelig eller skuffe mig..

Og ja, jeg er SÅ klar NU, meeeeeen nok ikke, når der er en bebs i mavsen, så panikker jeg nok også..

Jeg kan virkelig bruge dit svar til noget, Tak igen

Mor11 skriver:

Du kan hilse og sige at vi fik vores i en 2vær og det gik fint! Nu bor vi i 3 vær og har ikke planer om at flytte selvom nummer 2 skulle melde sin ankomst, de ville sagtens kunne dele værelse  i et par år eller 3  

 

Jaa, det må jeg sige til ham

Miss-86 skriver:

Sådan teoretisk set, hvis nu jeg sagde det med at børn skal han glemme alt om - Gad vide, om han såå ændrede mening ?

Nååh, men p-piller ved han er løgn, hvis jeg siger at jeg vil starte på dem igen, for det har jeg sagt at jeg aldrig mere vil tage og det er rigtigt nok det vil jeg ikke ..

 

Det kan være, for så står du ikke og tripper længere. Jeg ved ikke hvordan mandehjernen fungere (desværre)

Men jeg ved at jeg selv i længden ville køre ned på det,og så kunne jeg ligeså godt forlie mig med tanken om at vi bare ikke skal have børn...

VIPpigen skriver:

Det kan være, for så står du ikke og tripper længere. Jeg ved ikke hvordan mandehjernen fungere (desværre)

Men jeg ved at jeg selv i længden ville køre ned på det,og så kunne jeg ligeså godt forlie mig med tanken om at vi bare ikke skal have børn...

Nej, det ved jeg desværre heller ikke!

Men altså, jeg kan sagtens sige det, hvis der ikke er noget andet der hjælper - Men jeg ved jo at han gerne vil have børn! Så måske vil det sætte noget igang hos ham.

Miss-86 skriver:

Vi har snakket om det face to face..
Men nu vil jeg bare sørge for at få alt med, derfor vil jeg skrive et brev, som han skal læse en dag, han er selv.. Også kan han få lov at tænke over det, inden vi tager en snak om alt det!
Og jeg vil bare have en tidshorisont, så jeg har noget at gå efter om han vil have børn om 2 år eller om 8 år .. Jeg vil ikke have en specifik dato!

Og alt det med, at man kan have svært ved og blive gravid, det har jeg med i mine tanker - Men jeg er jo ikke ene om at tage beslutningen om PB.. Og han er overbevist om at det nok skal gå hurtigt med at blive gravid, selvom jeg har forklaret ham at det kan man ikke vide og at der er meget der spiller en rolle der!

Og om 2 år er du snart 30,om 7 år nærmer du dig 40. Hvad vil du seriøst stille op hvis han først er klar den dag din krop ikke kan bære et barn længere?  

Miss-86 skriver:

Du kom lige med nogle fantastiske guldkorn der

Ja altså, jeg har faktisk sagt til ham, at hvis man først skal have børn, når man har råd tid osv til det, så er det i en meget sen alder..
Men jeg vil lige skrive dine ting med i brevet, for der er nogle gode pointer, som jeg skal have med der..

Tusind tak..
Og ja, han er en der gerne vil have styr på tingene først.
Vi bor i en 2 værelses lejlighed og han vil meget gerne have hus også, men har forsikret ham om at vi sagtens kan finde plads til en bebs og at han ikke skal bekymre sig om det - Men det ved jeg han gør!
Og du har ret, han vil altid have travlt fordi han er selvstændig.. Så om han får barn nu eller om 4 år, det ændrer ikke noget på den front!
Jeg er sikker på, at tid og overskud kommer, når barnet blir født.

For lige at gribe fast i en lille bitte detalje. Du skriver at han synes en 2 værelseslejlighed er for lille og du siger at I nok skal finde plads. det kan selvfølgelig være en dårlig undskyldning for hans side, men det kan meget vel også være reelt, at han vitterlig synes at det er uoverskueligt med en barn i en toværelseslejlighed og med usigt til at skulle flytte med et barn. Hvis jeg var ham, ville jeg have brug for at min bekrymring blev taget alvorlig, og ikke bare fejet af bordet (vi skal nok finde plads). Hvad er udfordringen med et barn i en toværelses, hvad er det der ikke fungere? hvor skal pulsepladsen være? hvor skal baby sove? hvad med barn på eget værelse? holdninger til samsovning, er ens liv slut når baby sover, fordi man ikke kan larme, hvad med sex? Kan man have nogen på besøg om aftenen når man også har en baby? Der er mange spørgsmål der kan dukke op, -og selvom jeg er enige i at man aner ikke hvordan det er før man står i det, og at man finder løsningerne efterhånden som problemerne dukker op, så ville jeg stadig havde behov for at møde forståelse for at det virker vildt uoverskueligt med en baby i en 2 værelseslejlighed, at være selvstændig og arbejde rigtig meget. Der er bare ikke plads til en baby, hverken fysisk eller mentalt. Jeg tror, at når man kan snakke om det og tage hinanden seriøst, så kan man også åbne op for at tale og tænke positivt om projektbaby bagefter.

Held og lykke med det hele! og jeg håber at I meget snart bliver klar til at gå igang med PB

Miss-86 skriver:

Nej, det ved jeg desværre heller ikke!

Men altså, jeg kan sagtens sige det, hvis der ikke er noget andet der hjælper - Men jeg ved jo at han gerne vil have børn! Så måske vil det sætte noget igang hos ham.

Det kan være, du kan også være hård, og sige at du har ventet nok nu, og indstillet dig på ikke at ville have børn, og hvis han gerne vil have børn, så må HAN ud og finde en anden

KTP86 skriver:

Og om 2 år er du snart 30,om 7 år nærmer du dig 40. Hvad vil du seriøst stille op hvis han først er klar den dag din krop ikke kan bære et barn længere?  

Det kan jeg ikke svare dig på, men nu var det heller ikke det der var pointen med min tråd!

Jeg vil gerne have snakket helt ud med ham om alt og derfor jeg søger råd her om hvad andre tænker, jeg kan bruge ..

Miss-86 skriver:

Og jeg vil helt sikkert skrive til ham, at jeg ved at han ikke vil være utilstrækkelig eller skuffe mig..

Og ja, jeg er SÅ klar NU, meeeeeen nok ikke, når der er en bebs i mavsen, så panikker jeg nok også..

Jeg kan virkelig bruge dit svar til noget, Tak igen

Så lidt og ja, jeg tror alle os der har været gravide kender til panikken jeg får den stadig nogen dage, men med henblik på en nummer 2. Men jeg VED at jeg/vi vil have en mere, og godt kan klare det, panikken er total irrationel, men desværre følger den med