føler mig som et dårlig menneske

MortilElias2010 skriver:

Så giv det væk, så det bliver modtaget med taknemmeligheD og et oprigtigt smil. Ikke alle er lige så heldige som du. 

modesty skriver:

Jeg synes det er helt fair at du ikke har lyst til at bruge det.

Nu bliver jeg måske stenet, men jeg har det sådan her: Det kan godt være at baby er ligeglad med hvilket tøj h*n har på, men det er dig der er babys mor og skal se på baby rigtig mange timer i døgnet. Jeg vil da heller ikke have en plakat hængende på min væg eller en stol stående i min stue som jeg synes er gyselig.

Sig pænt tak, gem lidt af det og giv baby det på når svigermor er på besøg. Og giv resten væk eller sælg det på trendsales eller loppemarked.

Anonym skriver:

Her er det ikke bare et par sæt men virkeligmeget tøj hun har købt derfor den dårlige samvittighed

Ingen grund til dårlig samvittighed. En del af forberedelsen til at blive mor, er at forestille sig og drømme om, hvordan hverdagen skal være med den lille ny. Herunder tøjet.

Det er måske lige så stille på tide at øve dig i at sige fra over for familie og venner. Du kommer alligevel ikke uden om det med alt muligt andet end tøj. Så næste gang, du modtager, kan du måske øve dig i at være ærlig og fortælle, hvad du kan lide og ikke lide. Måske se, om der ikke er en lille ting, du kan rose. Gem den ene ting og giv barnet på, når svigermor er på besøg. Resten kan du evt. betragte som dit bidrag til velgørenhed og forære væk til nogen, der kan lide det, eller til genbrug.

Held og lykke med det.

2babygirls skriver:

Sig det til hende... Jeg shopper tit Med svigermor og siger aj det er grimt eller det er sødt for at vise min smag.

camilla10 skriver:

Ingen grund til dårlig samvittighed. En del af forberedelsen til at blive mor, er at forestille sig og drømme om, hvordan hverdagen skal være med den lille ny. Herunder tøjet.

Det er måske lige så stille på tide at øve dig i at sige fra over for familie og venner. Du kommer alligevel ikke uden om det med alt muligt andet end tøj. Så næste gang, du modtager, kan du måske øve dig i at være ærlig og fortælle, hvad du kan lide og ikke lide. Måske se, om der ikke er en lille ting, du kan rose. Gem den ene ting og giv barnet på, når svigermor er på besøg. Resten kan du evt. betragte som dit bidrag til velgørenhed og forære væk til nogen, der kan lide det, eller til genbrug.

Held og lykke med det.

Anonym skriver:

Taaak som regel når hun giver mig det tøj er der også bare mange andre så derfor kan jeg ikke li at sige det, og fordi hun jo gøre det i sin bedste mening, ikke engang min kæreste ved jeg har det sådan

Men lige om lidt handler det om, at svigermor vil give fødevarer, du ikke vil have den lille skal have, eller kusinens nye kæreste, der vil ryge i nærheden af den lille. Her er det endnu sværre at sige fra, især hvis resten af familien ikke udviser forståelse. Så er det rart at have øvet sig på noget forholdsvist uskyldigt først. Og det er altså ret uskyldigt at udbryde et begejstret "Neej, hvor har du dog været ude at spendere! Sikke du har gjort dig umage. Jeg er vild med farven på den bluse. En skam at vi har så forskellig smag med resten. Jeg kan rigtig godt lide... Men hvor ER jeg dog glad for, du tænker sådan på os". Hvis du udviser oprigtig glæde for tanken, er det nemmere at indflette, hvordan du gerne ville have haft det var. Og tro mig: Du for brug for øvelsen og evnen til at sige fra på meget mere komplicerede punkter 

camilla10 skriver:

Men lige om lidt handler det om, at svigermor vil give fødevarer, du ikke vil have den lille skal have, eller kusinens nye kæreste, der vil ryge i nærheden af den lille. Her er det endnu sværre at sige fra, især hvis resten af familien ikke udviser forståelse. Så er det rart at have øvet sig på noget forholdsvist uskyldigt først. Og det er altså ret uskyldigt at udbryde et begejstret "Neej, hvor har du dog været ude at spendere! Sikke du har gjort dig umage. Jeg er vild med farven på den bluse. En skam at vi har så forskellig smag med resten. Jeg kan rigtig godt lide... Men hvor ER jeg dog glad for, du tænker sådan på os". Hvis du udviser oprigtig glæde for tanken, er det nemmere at indflette, hvordan du gerne ville have haft det var. Og tro mig: Du for brug for øvelsen og evnen til at sige fra på meget mere komplicerede punkter 

Anonym skriver:

Min kærestes mor har købt en masse tøj til den lille men ærlig talt er det virkelig slet ikke min smag og kan bare slet ikke se mig selv give mit barn det på og føler bare det er så forkert af mig jeg ikke kan li det tøj synes ærlig talt det er grimt.. Og ved jo hun har gjort det i sin bedste mening, ih hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre :-( kan jo virkelig ikke gøre for det ikke er min smag og ved baby er ligeglad med det,
Suk

Haha, jeg kender følelsen! har ikke fået bunker af tøj, men hvad vi har fået af olden og mine forældre er godt nok gyseligt! 

Da vi var på sygehuset fik vi bla et rigtig 70'er sæt af mine forældre, i babylyseblå fløjl, jakke og bukser. Iiiiiv!! De havde købt det på deres ferie i Tyrkiet og min mor syntes selv det var det lækreste i verden. Haha. Nå, men det var så str 74, så jeg håbede jo inderligt at hun ville nå at glemme alt om det sæt inden vi nåede til den str. Meeeeen, så kom foråret og den lille kom op i 74, og sørme om min mor så ikke nævner at det da er det perfekte tidspunkt for den LÆKRE jakke at komme i brug! Jeg siger så bare "Gud ja, den må jeg da lige finde frem når vi kommer hjem". Næste gang vi sås, sagde jeg bare at han var for tyk om maven til at den kunne lukkes, og så var det ude sf verden.  

måske du kan bruge vokseværk som undskyldning også? "Hold da op, h*n vokser så stærkt at vi slet ikk når at bruge alt tøjet" 

l.kjoeller skriver:

giv ham det på en dag i er sammen og brug ellers dit eget du er ikke et dårligt menneske. tror jeg ville sige til hende næste gang på en kærlig måde at du synes det og det er smart så hun ved hvad du kan lide