"Du aner jo ikke hvordan en fødsel er"!!

Frk-S skriver:

Ja vi har nemlig selv født vores børn , uanset hvilken måde. 

Kan godt forstå dine valg også, jeg ville nok også tage et pks hvis de rådede mig til det, men vil aller helst selv vise jeg godt kan selv, men bare det at få mit barn op til mig, det er alt jeg ønsker. 

Jeg turde ikke føde normalt da de kraftigt frarådede det og de sagde så også at fik jeg ssf igen før jeg selv gik i fødsel havde jeg intet valg så besluttede at jeg fulgte deres råd og da jeg fik ssf igen ville jeg alligevel ikke selv kunnet have bestemt, heldigvis gik jeg længere tid og min datter kom til verden sund og rask, hvor min søn kom 5 uger for tidligt og lå på neonatal efter fødslen

Frk-S skriver:

Nej men det er ikke alle der ved hvor ondt og smertefuldt det er.  Hvis bare alle folk kunne indse at ikke alle folk er ens.

Lige præcis!

Frk-S skriver:

Dejligt man ikke er alene! Jeg havde det på samme måde, jeg så hende efer hun var tør, fået tøj på, vejet, og endda lagt på facebook (af svigermor, dvs hele facebook havde set hende før jeg) jeg kommer ned på barselsgangen og ser hende, men er så bedøvet at jeg ikke ligger mærke til hvordan hun ser ud, jeg vil bare sove, så hun ligger og sover på mig i 1 times tid hvor jeg vågner op og spørger min mand, Er det en pige så??  Jeg havde bare drømt om det at få hud mod hud med det samme, at kunne få hende direkte på mig! men nej, desværre.

Eej, jeg var blevet så ked hvis hele verden havde set ham før mig!! Det er sgu lidt respektløst. 

Jeg tror også når folk kommenterer med at det da er ligemeget hvordan han er kommet til verden, så er det fordi man ingen ide har om det. For ja, min søn er lige dejlig om han er taget ved ks eller vaginalt. Men, hvis man ikke er forberedt på et ks, så er det fandme hårdt psykisk! Jeg selv troede aks var sjældent og havde ikke skænket en tanke at det kunne blive mig! Så ja, jeg var i chok! Og jeg føler mig snydt af min krop. Jeg klarede fødslen helt til målstregen, men fik aldrig forløsningen.  

Et pks tror jeg helt sikkert er nemmere at finde fred med fordi man er forberedt! Men selvfølgelig er det heller ikke sjovt, hvis det er pga komplikationer og ikke eget ønske. Men, man ved det trods alt på forhånd. 

Frk-S skriver:

Ja præcis.  

Det ramte mig godt nok, 

vi skulle stille os op i en række alt efter hvilken fødsel der tog længst tid, så jeg stillede mig godt op i enden for som sagt varede min fødsel ikke særlig længe, da vi så hver især skulle fortælle om det, så siger den ene sådan, jeg blev lidt ked og satte mig pænt på en stol henne i hjørnet med min pige mens de andre fortale videre og smågrinde med på hinandens historier og bagefter tog jeg pænt hjem med en tåre eller flere ned af kinden. Øv den ramte. Var ellers lige kommet mig over det store chok, som både min mand og jeg havde fået. 

Sådan en magtbestemmende _ælling, og noget af en vatnisse gruppe, sikke en behandling

Mor11 skriver:

Eej, jeg var blevet så ked hvis hele verden havde set ham før mig!! Det er sgu lidt respektløst. 

Jeg tror også når folk kommenterer med at det da er ligemeget hvordan han er kommet til verden, så er det fordi man ingen ide har om det. For ja, min søn er lige dejlig om han er taget ved ks eller vaginalt. Men, hvis man ikke er forberedt på et ks, så er det fandme hårdt psykisk! Jeg selv troede aks var sjældent og havde ikke skænket en tanke at det kunne blive mig! Så ja, jeg var i chok! Og jeg føler mig snydt af min krop. Jeg klarede fødslen helt til målstregen, men fik aldrig forløsningen.  

Et pks tror jeg helt sikkert er nemmere at finde fred med fordi man er forberedt! Men selvfølgelig er det heller ikke sjovt, hvis det er pga komplikationer og ikke eget ønske. Men, man ved det trods alt på forhånd. 

Jeg giver dig ret. En pks giver en mere ro tror jeg, så har man snakket om tingene og man ved præcis hvordan og Hvorfor.... Jeg var simpelthen så ked af det, men det var jo ikke min fejl, jeg skal bare være lykkelig for at jeg nu har en smuk rask datter!

Mor11 skriver:

Eej, jeg var blevet så ked hvis hele verden havde set ham før mig!! Det er sgu lidt respektløst. 

Jeg tror også når folk kommenterer med at det da er ligemeget hvordan han er kommet til verden, så er det fordi man ingen ide har om det. For ja, min søn er lige dejlig om han er taget ved ks eller vaginalt. Men, hvis man ikke er forberedt på et ks, så er det fandme hårdt psykisk! Jeg selv troede aks var sjældent og havde ikke skænket en tanke at det kunne blive mig! Så ja, jeg var i chok! Og jeg føler mig snydt af min krop. Jeg klarede fødslen helt til målstregen, men fik aldrig forløsningen.  

Et pks tror jeg helt sikkert er nemmere at finde fred med fordi man er forberedt! Men selvfølgelig er det heller ikke sjovt, hvis det er pga komplikationer og ikke eget ønske. Men, man ved det trods alt på forhånd. 

Vil gerne sige at jeg fik pks og havde vidst det mange måneder...men kroppen fik en vældig reaktion på det.. en jeg slet ikke have forudset.. den følte sig på en måde snydt

Frk-S skriver:

Jeg giver dig ret. En pks giver en mere ro tror jeg, så har man snakket om tingene og man ved præcis hvordan og Hvorfor.... Jeg var simpelthen så ked af det, men det var jo ikke min fejl, jeg skal bare være lykkelig for at jeg nu har en smuk rask datter!

præcis! Vi kan jo alligevel ikke spole tiden tilbage og prøve igen  Vi må bare  For at de næste fødsler går efter bogen 

Maja88 skriver:

Vil gerne sige at jeg fik pks og havde vidst det mange måneder...men kroppen fik en vældig reaktion på det.. en jeg slet ikke have forudset.. den følte sig på en måde snydt

Det kan jeg godt sætte mig ind i. Man ved jo heller ikke hvordan det bliver, før man ligger der. 

Vi havde 2timers ventetid inden ks'et og jeg var helt rolig. Jeg havde accepteret at det var sådan det var. Men da jeg lå der. Puuuuha for en reaktion  Jeg blev så dårlig og bange, fra det ene øjeblik til det andet.

Mor11 skriver:

Det kan jeg godt sætte mig ind i. Man ved jo heller ikke hvordan det bliver, før man ligger der. 

Vi havde 2timers ventetid inden ks'et og jeg var helt rolig. Jeg havde accepteret at det var sådan det var. Men da jeg lå der. Puuuuha for en reaktion  Jeg blev så dårlig og bange, fra det ene øjeblik til det andet.

ja også mig..men bagefter havde jeg bare en følelse inden i som om noget ikke var afsluttet ordentligt.. kroppen havde ikke fået sin forløsning

Maja88 skriver:

Du har ikke fået ks har du

Jo det har jeg ... 2 stks endda fordi ungerne begge gange vente forkert - og der var mistanke om svangerskabsforgiftning.

 

Men jeg har da aldrig skænket det den tanke, at det var forkert.

Hvorfor dog bruge krudt på det - der var jo ikke noget alternativ (hvis jeg ville have bedst chance for levende børn - og overleve selv)!!

 

Denne problematik må bunde i en eller anden form for dårligt selvværd både hos den forurettede, men da også i høj grad hos dem, der finder det nødvendigt at hævde at man ikke har født sit barn rigtigt ved ks eller aks!!!