"Du aner jo ikke hvordan en fødsel er"!!

Frk-S skriver:

Lidt information først, jeg fik veer kl. 04.53, var på sygehuset kl. 7.00, lå på fødestuen med presseveer med det samme da jeg kom, kl 07.57, falder min piges hjerterytme fordi jeg har så ondt og får holdt pause med at presse da hendes hoved er ude, dvs, hendes hjerterytme falder fordi jeg holder pause og giver slip så hun bliver kvalt, jeg bliver så kørt til aks, på ingen tid, får fuld narkose, så ved ingenting! 

Jeg havde drømt om hvor dejlig en fødsel jeg ville få, hvor skønt det er at få lagt sit barn op til sig & at faren kunne klippe navlestrengen over, men nej, intet af det lykkelige skete, så hende først 3 timer efter hun er født!

Har så en del bekendte der har født siden da (Det er 8 måneder siden med mig), og jeg bliver så jaloux og ked, fordi de har klaret en fødsel, og jeg føler at folk ser ned på mig, (for jeg har jo ikke født rigtigt!) 

Her til september starter vi PB nr 2, så håber jeg kan bevise for alle og ikke mindst mig selv at jeg faktisk godt kan føde på normalvis, selvom det var akut & at det var et uheld, så hader jeg mig stadig for det den dag idag! 

Er der andre der har været ude for lign?

Hvad er det da for noget at tænke om sig selv - og andre...

Jeg håber at du får lov til at føde vaginalt, men kun så du kan prøve det, ikke for at bevise noget for noget - og alle fødsler er forskellige, så hvem kan sige at man ikke ved noget... Min svigermor ved lige så lidt om hvordan jeg føder, selvom hun har født seks, som mine klassekammerater gør.

Jeg vil være jordemoder, fordi jeg vil have foranderlighed i min hverdag. 

Og AKS - det må sgu være smertefuldt! Man kan være lige så sej hvis man kan klare eftervirkningerne fra det, som hvis man føder uden smertestillende.

Jeg fødte en 4500 g stjernekigger på 3½ time. Og jeg er taknemmelig at jeg fødte normalt, ikke mindst fordi jeg så ikke havde smerterne efter 

Maja84 skriver:

Jeg ville også gerne føde selv, men blev frarådet af flere læger pga bristningsfaren, og da de sagde jeg ikke måtte sættes igang havde jeg intet valg pga svangerskabsforgiftning. Der har bagefter dog været fejl Info omkring igangsættelse, så det er jeg lidt ked af, da det nu er for sent da man ikke må føde selv efter 2 kejsersnit, og prøver at få det bedste ud af det.

Vi har begge født vores børn, og har selv hørt på folk der mente jeg absolut ikke har født børnene, for jeg var ikke selv aktiv i at presse barnet ud, og hvis det kun er 2 pres i et par veer som gør forskellen synes jeg dælme det er for snæversynet og helligt. Ikke en fødsel er ens og den der har lagt i smerter i 2 døgn med ingen eller kun lidt smertestillende har jo hverken født mere eller mindre end hende som har fået alt smertelindring der var muligt og som kun har haft en kort fødsel

Jeg håber du får mulighed for din drømmefødsel, selv er jeg afklaret med ks næste gang men ikke afvist håbet om alligevel at få lov at føde vaginalt

Ja vi har nemlig selv født vores børn , uanset hvilken måde. 

Kan godt forstå dine valg også, jeg ville nok også tage et pks hvis de rådede mig til det, men vil aller helst selv vise jeg godt kan selv, men bare det at få mit barn op til mig, det er alt jeg ønsker. 

Frk-S skriver:

Lidt information først, jeg fik veer kl. 04.53, var på sygehuset kl. 7.00, lå på fødestuen med presseveer med det samme da jeg kom, kl 07.57, falder min piges hjerterytme fordi jeg har så ondt og får holdt pause med at presse da hendes hoved er ude, dvs, hendes hjerterytme falder fordi jeg holder pause og giver slip så hun bliver kvalt, jeg bliver så kørt til aks, på ingen tid, får fuld narkose, så ved ingenting! 

Jeg havde drømt om hvor dejlig en fødsel jeg ville få, hvor skønt det er at få lagt sit barn op til sig & at faren kunne klippe navlestrengen over, men nej, intet af det lykkelige skete, så hende først 3 timer efter hun er født!

Har så en del bekendte der har født siden da (Det er 8 måneder siden med mig), og jeg bliver så jaloux og ked, fordi de har klaret en fødsel, og jeg føler at folk ser ned på mig, (for jeg har jo ikke født rigtigt!) 

Her til september starter vi PB nr 2, så håber jeg kan bevise for alle og ikke mindst mig selv at jeg faktisk godt kan føde på normalvis, selvom det var akut & at det var et uheld, så hader jeg mig stadig for det den dag idag! 

Er der andre der har været ude for lign?

Folk der ikke har fået ks aner ikke den smerte vi har været igennem - men det dunker vi ikke dem i hovedet med! Du har født dit barn - du har født et sundt og fantastisk lille væsen. Skid hul i hvilken slags fødsel.

Du kan hilse pigerne i din mg fra mig og sige at de skal tage sig sammen og når de har rejst sig op 4 timer efter at ha' fået skåret maven åben så kan de være med i en samtal om hvorvidt man har født eller ej. Jeg plejer altid at svare med: "ikke født rigtigt? Kan man føde forkert? altså min søn er ikke i min mave mere ergo må jeg have født."

Frk-S skriver:

Jo det er der nogen der siger. desværre. 

Jeg prøver at holde modet oppe & se frem af! Tak

Kan godt forstå dit valg, er så glad for man i denne verden selv kan vælge hvordan man ønsker at få sit barn, men i nogle øjne er et kejsersnit bare ikke ok!

 

Jamen for FU** SAKE! Sådan nogle skulle fisme bare have et ordentlig gok i nødden!

Jeg føler med dig! Men nyd din baby, og vær STOLT

Maja84 skriver:

Enig......,., Sådan nogle hellige gimper i den Mødregruppe

Ja præcis.  

Det ramte mig godt nok, 

vi skulle stille os op i en række alt efter hvilken fødsel der tog længst tid, så jeg stillede mig godt op i enden for som sagt varede min fødsel ikke særlig længe, da vi så hver især skulle fortælle om det, så siger den ene sådan, jeg blev lidt ked og satte mig pænt på en stol henne i hjørnet med min pige mens de andre fortale videre og smågrinde med på hinandens historier og bagefter tog jeg pænt hjem med en tåre eller flere ned af kinden. Øv den ramte. Var ellers lige kommet mig over det store chok, som både min mand og jeg havde fået. 

Mor11 skriver:

Jeg kender udemærket den følelse!! Men jeg ser mig ikke set ned på dog. 

Jeg havde veer i hundred år (ca 2 døgn) og 16 af timerne var vestorm der drænede min krop fuldstændig.( havde epi, men den lå forkert, og jm reagerede slet ikke. Så uprofessionelt) Jeg nåede de 10cm med lidt hjælp fra et vedrop, fordi kroppen gik i stå! Meeeen, så ville drengen ikke samarbejde ned igennem bækkenet og vi måtte på operationsbordet, med  ny epidural dog men det kunne vist være lige fedt for jeg fik det så dårligt og panikkede da jeg lå der. Kastede op og rystede for vildt.. Puha  Havde det SÅ fint med beslutningen i situtationen, for jeg kunne ikke mere. Men efterfølgende har det forfulgt mig. Jeg mangler noget. synet af ham da han lige kommer ud, få ham på brystet, far klipper navlestreng, den første amning og i det hele taget at nærstudere ham mens vi ligger hud mod hud. 

Jeg så ham først efter han var blevet tørret, vejet, målt og svøbt ind i et lagen. Første amning har jeg fået fortalt, var på opvågningsstuen, men det husker jeg ikke. Jeg var bare brugt og lidt i chok efter kejsersnittet.  Og jeg tror først vi lå hud mod hud oppe på barselsgangen.  Ja, jeg husker faktisk ikke meget af det første døgn, fordi jeg var TRÆT, forvirret og ked over situationen ( mit fødselsforløb blev håndteret SÅ dårligt, men det gik først op for os på barselsgangen.) og havde kæmpe smerter efter ks'et. 

mange omkring mig siger de ville være blevet skræmt af en sådan fødsel og bede om pks anden gang. Men jeg VIL føde!! jeg mangler det så meget! og i øvrigt har jeg jo fundet ud af hvad der virker på min krop ift smertelindring osv, så hvis det skulle blive en lang fødsel igen, så ved jeg hvad der skal gøres

 

Dejligt man ikke er alene! Jeg havde det på samme måde, jeg så hende efer hun var tør, fået tøj på, vejet, og endda lagt på facebook (af svigermor, dvs hele facebook havde set hende før jeg) jeg kommer ned på barselsgangen og ser hende, men er så bedøvet at jeg ikke ligger mærke til hvordan hun ser ud, jeg vil bare sove, så hun ligger og sover på mig i 1 times tid hvor jeg vågner op og spørger min mand, Er det en pige så??  Jeg havde bare drømt om det at få hud mod hud med det samme, at kunne få hende direkte på mig! men nej, desværre.

Miss BananaHammock skriver:

Folk der ikke har fået ks aner ikke den smerte vi har været igennem - men det dunker vi ikke dem i hovedet med! Du har født dit barn - du har født et sundt og fantastisk lille væsen. Skid hul i hvilken slags fødsel.

Du kan hilse pigerne i din mg fra mig og sige at de skal tage sig sammen og når de har rejst sig op 4 timer efter at ha' fået skåret maven åben så kan de være med i en samtal om hvorvidt man har født eller ej. Jeg plejer altid at svare med: "ikke født rigtigt? Kan man føde forkert? altså min søn er ikke i min mave mere ergo må jeg have født."

Hvor er det sødt af dig, ja de burde fandme selv prøve! de burde selv prøve at føle den smerte!! Du har ret. Du giver mig sku lige et smil på læben. TAK!

Ja, jeg har et barn, en skøn smuk pige på 8 måneder som jeg elsker overalt i denne verden hun er det skønneste! 

Martsbaby skriver:

Jamen for FU** SAKE! Sådan nogle skulle fisme bare have et ordentlig gok i nødden!

Jeg føler med dig! Men nyd din baby, og vær STOLT

Jeg nyder hende hvert sekund, hun er så skøn så skøn!! SÅ fuck alle andre, de har ikke gået i mine sko og oplevet det jeg har , så derfor burde de bare klappe deres munde sammen.

Frk-S skriver:

Hvor er det sødt af dig, ja de burde fandme selv prøve! de burde selv prøve at føle den smerte!! Du har ret. Du giver mig sku lige et smil på læben. TAK!

Ja, jeg har et barn, en skøn smuk pige på 8 måneder som jeg elsker overalt i denne verden hun er det skønneste! 

Ja jeg kan ikke sige noget om ve-smerte da jeg fik pks ,men den smerte der jager gennem kroppen hver gang man skulle rejse sig op og amme eller bare tage den bette op af liften om natten. Det er sku ikke småting!

Glad for jeg kunne hjælpe lidt på humøret!

Miss BananaHammock skriver:

Ja jeg kan ikke sige noget om ve-smerte da jeg fik pks ,men den smerte der jager gennem kroppen hver gang man skulle rejse sig op og amme eller bare tage den bette op af liften om natten. Det er sku ikke småting!

Glad for jeg kunne hjælpe lidt på humøret!

Nej men det er ikke alle der ved hvor ondt og smertefuldt det er.  Hvis bare alle folk kunne indse at ikke alle folk er ens.