Frk-S skriver:
Lidt information først, jeg fik veer kl. 04.53, var på sygehuset kl. 7.00, lå på fødestuen med presseveer med det samme da jeg kom, kl 07.57, falder min piges hjerterytme fordi jeg har så ondt og får holdt pause med at presse da hendes hoved er ude, dvs, hendes hjerterytme falder fordi jeg holder pause og giver slip så hun bliver kvalt, jeg bliver så kørt til aks, på ingen tid, får fuld narkose, så ved ingenting!
Jeg havde drømt om hvor dejlig en fødsel jeg ville få, hvor skønt det er at få lagt sit barn op til sig & at faren kunne klippe navlestrengen over, men nej, intet af det lykkelige skete, så hende først 3 timer efter hun er født!

Har så en del bekendte der har født siden da (Det er 8 måneder siden med mig), og jeg bliver så jaloux og ked, fordi de har klaret en fødsel, og jeg føler at folk ser ned på mig, (for jeg har jo ikke født rigtigt!
)
Her til september starter vi PB nr 2, så håber jeg kan bevise for alle og ikke mindst mig selv at jeg faktisk godt kan føde på normalvis, selvom det var akut & at det var et uheld, så hader jeg mig stadig for det den dag idag! 


Er der andre der har været ude for lign?
Fik selv akut ks, da min pige var ved at blive kvalt....hun var ikke ude som din, men hun var stjernekigger, stod forkert i bækkenet og havde navlesnoren viklet godt og grundigt om halsen.....så hendes ilttilførelse blev lukket af, som fødselen skred frem(var 8-9cm åben, da jeg blev lagt i narkose).
Jeg kunne hverken finde ud af at blive gravid eller føde uden hjælp, men heldigvis kan jeg finde ud af at være mor helt uden hjælp

Tror vi som kvinder er nødt til engang imellem at smide vores forstillinger omkring, hvordan ting skal være langt væk. Vi ved alle, hvordan vi vil/skal føde rigtigt, vi har endda lavet fødeplan - det skal helst være i vand uden smertelindring, vi skal alle amme faktisk helst næsten fra første øjekast, og vi skal føle den store moderfølelse ligeså snart barnet kommer op på maven.....og far skal klippe navlesnoren, for ellers er det ikke RIGTIGT.
Problemet er bare, at livet ikke altid går som planlagt, og specielt noget så følsomt og skrøbeligt som en fødsel, ja den kan man bare ikke planlægge alt. Jeg tror virkelig den eneste måde at komme sig over et AKS, er ved at fokusere på de positive ting i ens forløb. Jeg mener fakstisk selv, jeg har haft en fantastisk fødsel, jeg var faktisk super sej under veerne, jeg var god til ikke at presse på min kraftige presseveer, min kæreste var fantastisk under hele forløbet, og øjeblikket hvor han kommer med vores datter ind på opvågningen og jeg ser hende for første gang, var kæmpe stort. Jeg var hurtigt oppe at gå. Og jeg ammet, selvom det var problematisk.
Jeg har med andre ord fundet de ting, som gik godt og dem vælger jeg at fokusere på. Også bliver det om man fødte vaginalt eller ej ikke så vigtigt! Og man bliver faktisk også ret ligeglad med, om andre mener man har oplevet en rigtig fødsel.
Din fødsel har uden tvivl været traumatisk, men det lyder til at du har klaret den til ug, det er ikke alle der kunne det..vær stolt af det og find de positive ting frem. Og evt få snakket forløbet igennem med en professionel - det kan altså være en kæmpe hjælp.