"Du aner jo ikke hvordan en fødsel er"!!

C-Dog skriver:

Who cares om man føder eller får et ks- bare børnene overlever!! Du skal ikke lade nogen dømme dig, men tror du er din egen største fjende her, DU skal ikke dømme DIG. Du er nogens mor. Du skal med stolthed kunne sige "JEG har lavet dig fra bunden, helt uden opskrift og du er perfekt! Og hvis dine børn en dag skal til verden med ks så er du stadig perfekt!"

Jeg ville så gerne ha haft ks sidst, jeg var simpelthen så bange og min datter var ved at blive kvalt, det var en forfærdelig oplevelse der kunne have været undgået hvis jdm havde lyttet de mange gange jeg nævnte det i min graviditet. Men det vigtigste er bare at børnene overlever- så kan de for min skyld komme med stork, taxa eller sugekop.. Min stolthed kan ingen ta fra mig.

Krydser fingre for du får din drøm opfyldt og du finder ro i dig selv

Præcis, det vigtigste er at børnene overlever, men det er ikke alle folk der tænker så langt, at jeg fik det fordi det var nødvendigt og ikke fordi jeg ikke kunne klare en fødsel, øv, det tager hårdt på en. Men jeg er viljestærk og jeg ved jeg kan klare det næste gang, men det er bare træls! 

Tak for dine ord, det opmuntre at høre dine ord* Det er lige meget om barnet er kommet med storken, taxa eller sugekop! 

hesøth skriver:

Kan det ikke være lige meget hvordan det er sket?

Du har født et barn! Det er altså en fødsel lige meget hvordan det er foregået.

Brug dit krudt på dit barn og dit liv  i stedet for

Du har ikke fået ks har du

janne1986 skriver:

Det er da heller ikke pænt sagt..... Øv!

(kumme kikke selv gøre det) men hvis du havde modet til at sige det, kunne du jo fortælle dem hvordan det rammer dig, håner de siger den slags.... 

Ja, men tror godt de kan se det på mig, men nogle mennesker træder på folk uden at tænke.. Men jeg må holde hovedet højt og se frem af. 

2babygirls skriver:

Hvis du vil føde vaginalt næste gang ville jeg vente med pb, da de anbefaler 2 år så kroppen er klar igen

Jeg ved godt de anbefaler længere tid, men man kan godt gøre det inden da alligevel, har derfor været hos egen læge for at få tjekket arret og blevet "Godkendt" til at må gøre det.  

Frk-S skriver:

Tak, hvor er du sød.

Jeg syntes sku også jeg kæmpede en kamp! - men høre bare ordene inde i mit hoved, og i mødregruppen siger folk en gang imellem, "Ja, den her snak kan du jo ikke være med i, du aner jo ikke hvordan man føder, du sov jo igennem din"...Det rammer sku hårdt.

Sådan noget siger de forhåbentlig ikke til dig!?
Det er fandme, ja undskyld mit fransk, pisse hamrende flabet!

Du må for guds skyld ikke gå og slå dig oveni hovedet med, at du endte i aks, tænk hvis det ikke skete, det kunne have været endt så grusomt

Efter den fødsel jeg har haft er jeg overbevist om, at jeg ikke tør gør det igen, og derfor ved jeg, at næste barn (om mange år ) kommer til verden med et pks!

Frk-S skriver:

Tak fordi du gad fortælle din historie, jeg ved man selv kan vælge om man ønsker ks, igen næste gang, nu når man har fået det, men det er bare ikke det jeg ønsker, jeg vil også mærke at kunne føde, jeg vil mærke mit barn hos mig, og jeg vil se det HELE! 

Tak, for dine ord, du er sød. Det muntre en lidt op.. 

 

Jeg ville også gerne føde selv, men blev frarådet af flere læger pga bristningsfaren, og da de sagde jeg ikke måtte sættes igang havde jeg intet valg pga svangerskabsforgiftning. Der har bagefter dog været fejl Info omkring igangsættelse, så det er jeg lidt ked af, da det nu er for sent da man ikke må føde selv efter 2 kejsersnit, og prøver at få det bedste ud af det.

Vi har begge født vores børn, og har selv hørt på folk der mente jeg absolut ikke har født børnene, for jeg var ikke selv aktiv i at presse barnet ud, og hvis det kun er 2 pres i et par veer som gør forskellen synes jeg dælme det er for snæversynet og helligt. Ikke en fødsel er ens og den der har lagt i smerter i 2 døgn med ingen eller kun lidt smertestillende har jo hverken født mere eller mindre end hende som har fået alt smertelindring der var muligt og som kun har haft en kort fødsel

Jeg håber du får mulighed for din drømmefødsel, selv er jeg afklaret med ks næste gang men ikke afvist håbet om alligevel at få lov at føde vaginalt

Frk-S skriver:

Jeg ved godt de anbefaler længere tid, men man kan godt gøre det inden da alligevel, har derfor været hos egen læge for at få tjekket arret og blevet "Godkendt" til at må gøre det.  

Det var bare hvis du ville gå med livrem og seler. Min veninde endte nemlig med at skulle have planlagt ks selvsender var halvandet år mellem

Martsbaby skriver:

Sådan noget siger de forhåbentlig ikke til dig!?
Det er fandme, ja undskyld mit fransk, pisse hamrende flabet!

Du må for guds skyld ikke gå og slå dig oveni hovedet med, at du endte i aks, tænk hvis det ikke skete, det kunne have været endt så grusomt

Efter den fødsel jeg har haft er jeg overbevist om, at jeg ikke tør gør det igen, og derfor ved jeg, at næste barn (om mange år ) kommer til verden med et pks!

Enig......,., Sådan nogle hellige gimper i den Mødregruppe

Jeg kender udemærket den følelse!! Men jeg ser mig ikke set ned på dog. 

Jeg havde veer i hundred år (ca 2 døgn) og 16 af timerne var vestorm der drænede min krop fuldstændig.( havde epi, men den lå forkert, og jm reagerede slet ikke. Så uprofessionelt) Jeg nåede de 10cm med lidt hjælp fra et vedrop, fordi kroppen gik i stå! Meeeen, så ville drengen ikke samarbejde ned igennem bækkenet og vi måtte på operationsbordet, med  ny epidural dog men det kunne vist være lige fedt for jeg fik det så dårligt og panikkede da jeg lå der. Kastede op og rystede for vildt.. Puha  Havde det SÅ fint med beslutningen i situtationen, for jeg kunne ikke mere. Men efterfølgende har det forfulgt mig. Jeg mangler noget. synet af ham da han lige kommer ud, få ham på brystet, far klipper navlestreng, den første amning og i det hele taget at nærstudere ham mens vi ligger hud mod hud. 

Jeg så ham først efter han var blevet tørret, vejet, målt og svøbt ind i et lagen. Første amning har jeg fået fortalt, var på opvågningsstuen, men det husker jeg ikke. Jeg var bare brugt og lidt i chok efter kejsersnittet.  Og jeg tror først vi lå hud mod hud oppe på barselsgangen.  Ja, jeg husker faktisk ikke meget af det første døgn, fordi jeg var TRÆT, forvirret og ked over situationen ( mit fødselsforløb blev håndteret SÅ dårligt, men det gik først op for os på barselsgangen.) og havde kæmpe smerter efter ks'et. 

mange omkring mig siger de ville være blevet skræmt af en sådan fødsel og bede om pks anden gang. Men jeg VIL føde!! jeg mangler det så meget! og i øvrigt har jeg jo fundet ud af hvad der virker på min krop ift smertelindring osv, så hvis det skulle blive en lang fødsel igen, så ved jeg hvad der skal gøres

 

Martsbaby skriver:

Sådan noget siger de forhåbentlig ikke til dig!?
Det er fandme, ja undskyld mit fransk, pisse hamrende flabet!

Du må for guds skyld ikke gå og slå dig oveni hovedet med, at du endte i aks, tænk hvis det ikke skete, det kunne have været endt så grusomt

Efter den fødsel jeg har haft er jeg overbevist om, at jeg ikke tør gør det igen, og derfor ved jeg, at næste barn (om mange år ) kommer til verden med et pks!

Jo det er der nogen der siger. desværre. 

Jeg prøver at holde modet oppe & se frem af! Tak

Kan godt forstå dit valg, er så glad for man i denne verden selv kan vælge hvordan man ønsker at få sit barn, men i nogle øjne er et kejsersnit bare ikke ok!