Hvordan er jeres forhold til svigermor??

Jeg har den mest fantastiske svigerfamilie..  Min svigermor er en dejlig gammel dame, der snakker som bare pokker, men er det sødeste...

Jeg læste dit indlæg i går aftes, men fik ikke skrevet noget til dig.... nu er jeg egentlig lidt ked af at se alle de indlæg som er til fordel for din svigermor, for det er ikke særlig positivt for dig.
Det er klart at det er noget der går dig på for ellers ville du ikke ha' skrevet indlægget for at høre andres mening. Der ligger også en masse forud som du jo også referer til hele tiden, som har gjort jeres forhold ret anspændt!
Helt seriøst så har du på en pæn måde trukket dine grænser op for hende, og du snakker oven i købet med hende selv i telefonen uden at lade din kæreste stå som mellemmand, hatten af for det! Selvfølgelig er det sødt af hende at komme med gaver/tøj, men det skal da absolut ikke være på hendes præmisser. Det er hårdt at passe en lille baby, og hvis hun oven i købet driller med nattesøvnen, så er du underskudsmor af største grad lige i øjeblikket. Det er klart at du skal tænke på dig selv, og har du ikke lyst til at have gæster, og det er 100% hvad svigermor er, for lige gyldig hvor sød en svigermor er, så tester hun lige hjemmet for at se om sønnen har det godt.... så det er absolut fair at du siger nej, og hun må komme en anden gang. Det er rigtig ærgeligt at hun oplever det som noget dårligt, særligt når du fortæller at du også har takket nej til din søster. Jeg kan høre at din kæreste også taler ret hårdt til hende, hvilket nok bunder ud i at hun har det med at køre sit eget løb.... "jeg har ret, alle andre er forkerte på den". 
Og lige en sidste ting, - har du lyst til at surfe rundt på baby.dk eller alverdens andre steder, så skal du sgu bare gøre det. Det er så hamrende pisse svært at gøre noget helt for sig selv på sin barsel. At være egoistisk!!! - for man eksisterer lige pludselig 100% for et andet lille menneske og kobler sig selv af i svinget. Fornuften siger at man skal gå ind og sove..... men så oplever man kun at vågne til babyalarmen og så er det bare "på" igen! Der er lige pludselig ingen "jeg"-tid! Hold fast i dine interesser og prioriter dem større end din svigermor, for går du ned med flaget, så går det i særlig grad ud over jeres datter. 

Du skal selvfølgelig heller ikke totalt afvise din svigermor, men det fornemmer jeg heller ikke at du vil. 

Rogonja skriver:

Jeg læste dit indlæg i går aftes, men fik ikke skrevet noget til dig.... nu er jeg egentlig lidt ked af at se alle de indlæg som er til fordel for din svigermor, for det er ikke særlig positivt for dig.
Det er klart at det er noget der går dig på for ellers ville du ikke ha' skrevet indlægget for at høre andres mening. Der ligger også en masse forud som du jo også referer til hele tiden, som har gjort jeres forhold ret anspændt!
Helt seriøst så har du på en pæn måde trukket dine grænser op for hende, og du snakker oven i købet med hende selv i telefonen uden at lade din kæreste stå som mellemmand, hatten af for det! Selvfølgelig er det sødt af hende at komme med gaver/tøj, men det skal da absolut ikke være på hendes præmisser. Det er hårdt at passe en lille baby, og hvis hun oven i købet driller med nattesøvnen, så er du underskudsmor af største grad lige i øjeblikket. Det er klart at du skal tænke på dig selv, og har du ikke lyst til at have gæster, og det er 100% hvad svigermor er, for lige gyldig hvor sød en svigermor er, så tester hun lige hjemmet for at se om sønnen har det godt.... så det er absolut fair at du siger nej, og hun må komme en anden gang. Det er rigtig ærgeligt at hun oplever det som noget dårligt, særligt når du fortæller at du også har takket nej til din søster. Jeg kan høre at din kæreste også taler ret hårdt til hende, hvilket nok bunder ud i at hun har det med at køre sit eget løb.... "jeg har ret, alle andre er forkerte på den". 
Og lige en sidste ting, - har du lyst til at surfe rundt på baby.dk eller alverdens andre steder, så skal du sgu bare gøre det. Det er så hamrende pisse svært at gøre noget helt for sig selv på sin barsel. At være egoistisk!!! - for man eksisterer lige pludselig 100% for et andet lille menneske og kobler sig selv af i svinget. Fornuften siger at man skal gå ind og sove..... men så oplever man kun at vågne til babyalarmen og så er det bare "på" igen! Der er lige pludselig ingen "jeg"-tid! Hold fast i dine interesser og prioriter dem større end din svigermor, for går du ned med flaget, så går det i særlig grad ud over jeres datter. 

Du skal selvfølgelig heller ikke totalt afvise din svigermor, men det fornemmer jeg heller ikke at du vil. 

Tak skal du have...

Jeg vil på ingen måder afvise hende, hun må altså os respektere at jeg ikke har overskud...

Hun er lige præcis den type, "Jeg har ret - I er forkert på den" Sådan har hun altid været...

Jeg har fået afvide af hendes søster at, hun snakker ikke pænt om os svigerbørn, vi er ikke gode nok til hendes børn osv... Hvorfor hun gør det, det aner jeg ikke...

Hun er flink og rar, men når hun slår over i at være sådan, så kan jeg ikke klare hende...

Mit forhold til min svigermor er også lidt kompliceret. Jeg tror meget af det bunder i, at vi er så forskellige som vi kan være - hun har fx aldrig været ude på arb.markedet pga sygdom, har fået 3 børn med 3 forskellige mænd, men aldrig haft kontakt med dem efter børnenes fødsel, bor i socialt boligbyggeri med 2 (uopdragne) hunde, er afhængig af sagsbehandlere på alt muligt og generelt er vi meget langt fra hinanden i stort set alle livsanskuelser.

Så jeg skal passe meget på med hvad jeg siger og gør.

Det er svært - specielt når mine egne forældre er harmoniske bedsteforældre med hus på landet, masser af plads, overskud og lyst til at give deres børn og børnebørn små og indimellem store gaver.

Hvordan fordeler man sol og vind lige - så hun ikke føler vi foretrækker at være sammen med mine forældre fremfor hende?

I en overgang ringede vi til hende, når vi skulle have w passet i dagtimerne (mens vi selv var på arb.) Når

Mit forhold til min svigermor er også lidt kompliceret. Jeg tror meget af det bunder i, at vi er så forskellige som vi kan være - hun har fx aldrig været ude på arb.markedet pga sygdom, har fået 3 børn med 3 forskellige mænd, men aldrig haft kontakt med dem efter børnenes fødsel, bor i socialt boligbyggeri med 2 (uopdragne) hunde, er afhængig af sagsbehandlere på alt muligt og generelt er vi meget langt fra hinanden i stort set alle livsanskuelser.

Så jeg skal passe meget på med hvad jeg siger og gør.

Det er svært - specielt når mine egne forældre er harmoniske bedsteforældre med hus på landet, masser af plads, overskud og lyst til at give deres børn og børnebørn små og indimellem store gaver.

Hvordan fordeler man sol og vind lige - så hun ikke føler vi foretrækker at være sammen med mine forældre fremfor hende?

I en overgang ringede vi til hende, når vi skulle have w passet i dagtimerne (mens vi selv var på arb.) Når det så var om aftenen/natten vi havde brug for pasning, var det mine forældre vi bad om at holde for. Det tog min svigermor så som tegn på, at jeg ikke bryder mig om hende - og at vi kun kan bruge hende til at passe vores unge. Hun havde selv vagt at tage hjem når vi kom hjem fra arbejde - det "fornemmede hun at jeg helst ville hun gjorde"

Alt dette kom frem da min svigerinde (hendes datter) fortalte hende, at hun var gravid. Min svigermor kunne ikke ønske tillykke, kun sige "åååhhh nej, så kan jeg blive mere misbrugt!!"

Nå, men jeg er meget opmærksom på, at w og Bedste skal have et godt forhold, så vi holder på med at spørge om vi må besøge hende - og i dag skal hun hente w i dp kl. 12, og så blive og spise med i aften. Pt er vi  inde i en god periode - men det kan vende på et spilt sekund - det er sgu belastende at skulle være så forsigtig.

Jeg har desværre ingen svigermor da hun er død, men havde jeg, ville jeg da prøve bedst mulig og enes med hende og sætte pris på hende...
Jeg har så tilgengæld slet intet forhold til min mor... Og hun har ikke set sit barnebarn de sidste 4 mdr ca.....

Dutte84 skriver:

Hvis der er nogen der pisker en stemning op, så er det  hende...
Min kæreste bliver nød til hver gang og markere overfor hende at hun skal stoppe hendes ævl, hun siger at vi gider hende ikke osv osv,
Og jeg sagde FAKTISK pænt i baggrunden at jeg ikke skulle have besøg, sagde jo til hende at jeg havde sagt nej til min lillesøster, så kan jeg på ingen både bare tillade mig og sige, ja N i kommer bare...

Jeg snakkede med min storesøster om det igår, hun sagde at det er fair jeg siger nej, Jeg bruger 2-4 timer hver nat på Julie pga hun ikke kan sove i den varme, og jeg bruger meget energi på at få hende til at sove...
Hun kunne ikke se noget galt i det...

Nu ved i jo ikke hvordan hun er.... Kan tydelig mærke jeg bliver dømt på det groveste, at det er min skyld, at det er mig der pisker en stemning op osv.., Jeg sagde pænt at jeg ikke skulle have besøg, N siger jo så i røret til sin søn hidsigt, at så gider hun da slet ikke komme, efterfølgende siger ringer hun til sin søn senere mens han er i byen og siger til ham, at jeg kunne fandme godt have noget overskud til at få gæster, at det er noget pjat med mig at jeg er træt, for det bliver man ikke bare sådan af 2-4 timer pr nat...

Jeg tror hun har glemt hvordan det er at have børn...
Hun starter altid hets op imod mig, og det startede da jeg blev gravid.
Jeg var rigtig skidt i min graviditet, og der var noget tam tam, jeg blev hjemme da jeg vidste jeg skulle bruge tiden på toilettet.. Så siger hun til sin familie, mens hendes høre på det, "Dorthe er ikke gravid, hun tager pis på os"
A. Blev sur på hende og spurgte hvorfor hun sagde det, ja det vidste hun egentlig ikke, men det var hvert fald ikke noget der passede....
Hun begyndte at tro på det da hun kunne se maven, da jeg viste hende billederne sagde hun "Der er da ikke noget der, du tager jo pis på mig" Og man kunne sagtens se bebsen der...
Sådan noget finder jeg mig slet ikke...

Når de så endelig er herude, og jeg fortæller at jeg har snakket med kommunen om et og andet - og så har fortalt det hele, kan hun sidde og sige, "Dorthe hvor har du den historie fra, det passer jo ikke" I kor siger A og hans far til N, Nu stopper du, alt det kommune halløj har ændret sig siden du var ung..

Der er nok ikke nogen som kan følge i noget af det, jeg er jo blevet dømt til at det er mig der pisker en stemning op....!!!!!!!!

Vi siger jo bare vores mening ud for den samtale du skriver der og i den samtale kan jeg kun se at det er jer der er efter hende. 

Man har ALTID lov til at sige nej til gæster så nej det er ikke forkert af jeg, men det er forkert af jer at sig Nu stopper du osv for det kan jeg slet ikke se grund til i denne samtale. Det er meget forkert af hende at hun ringer til dig kæreste senere og brokker sig, men det skrev du jo ikke så vi gå kun ud fra den samtale der og svare dig på at vi ikke synes der er grund til at blive sur for det synes jeg virkelig ikk der er.

Det er træls at have et skidt forhold til sin svigerforældre og de har det desværre med at blande sig for tit nogen gange eller være efter os osv og det skal de ikke for det er vores liv og vi bedstemme og det os vigtigt at i får sat jer ned og måske få det snakket det igenne med hende så i kan få en god fremtid sammen for din datters skyld. Du skrive tidligere at du aldrig får et godt forhold til hende og det synes jeg er så øv at du allerede siger det... 

Jeg synes det er fint du siger nej til at få gæster for det er sgu ikke altid lige nemt med en lille så super fint at du siger fra for det er der mange der ikke kan og de fortryder det når barslen er slut fordi de ikke har nydt den nok pga af for mange ting de skulle for mange gæste osv. Så nej det ikke forkert af jer at sige nej men det forkert at svare hende sådan og det forkert af hende at ringe senere og brokke sig.

Knus Til Dig

Rogonja skriver:

J eg læste dit indlæg i går aftes, men fik ikke skrevet noget til dig.... nu er jeg egentlig lidt ked af at se alle de indlæg som er til fordel for din svigermor, for det er ikke særlig positivt for dig.
Det er klart at det er noget der går dig på for ellers ville du ikke ha' skrevet indlægget for at høre andres mening. Der ligger også en masse forud som du jo også referer til hele tiden, som har gjort jeres forhold ret anspændt!
Helt seriøst så har du på en pæn måde trukket dine grænser op for hende, og du snakker oven i købet med hende selv i telefonen uden at lade din kæreste stå som mellemmand, hatten af for det! Selvfølgelig er det sødt af hende at komme med gaver/tøj, men det skal da absolut ikke være på hendes præmisser. Det er hårdt at passe en lille baby, og hvis hun oven i købet driller med nattesøvnen, så er du underskudsmor af største grad lige i øjeblikket. Det er klart at du skal tænke på dig selv, og har du ikke lyst til at have gæster, og det er 100% hvad svigermor er, for lige gyldig hvor sød en svigermor er, så tester hun lige hjemmet for at se om sønnen har det godt.... så det er absolut fair at du siger nej, og hun må komme en anden gang. Det er rigtig ærgeligt at hun oplever det som noget dårligt, særligt når du fortæller at du også har takket nej til din søster. Jeg kan høre at din kæreste også taler ret hårdt til hende, hvilket nok bunder ud i at hun har det med at køre sit eget løb.... "jeg har ret, alle andre er forkerte på den". 
Og lige en sidste ting, - har du lyst til at surfe rundt på baby.dk eller alverdens andre steder, så skal du sgu bare gøre det. Det er så hamrende pisse svært at gøre noget helt for sig selv på sin barsel. At være egoistisk!!! - for man eksisterer lige pludselig 100% for et andet lille menneske og kobler sig selv af i svinget. Fornuften siger at man skal gå ind og sove..... men så oplever man kun at vågne til babyalarmen og så er det bare "på" igen! Der er lige pludselig ingen "jeg"-tid! Hold fast i dine interesser og prioriter dem større end din svigermor, for går du ned med flaget, så går det i særlig grad ud over jeres datter. 

Du skal selvfølgelig heller ikke totalt afvise din svigermor, men det fornemmer jeg heller ikke at du vil. 

Altså hun spørg om vores mening og den giver vi, vi giver vores mening ud for en samtale der i mine øjne ikke er noget galt med...
Man kan ikke skrive et indlæg og forvente at ALLE giver en ret og slet ikke når man spørg om vores mening så giver vi den hvor skal man lyve? 

Knus Diana som ikke synes man skal lave et indlæg hvis man ikke kan klare svar ud over sin egen mening.

Diana... skriver:



Vi siger jo bare vores mening ud for den samtale du skriver der og i den samtale kan jeg kun se at det er jer der er efter hende. 

Man har ALTID lov til at sige nej til gæster så nej det er ikke forkert af jeg, men det er forkert af jer at sig Nu stopper du osv for det kan jeg slet ikke se grund til i denne samtale. Det er meget forkert af hende at hun ringer til dig kæreste senere og brokker sig, men det skrev du jo ikke så vi gå kun ud fra den samtale der og svare dig på at vi ikke synes der er grund til at blive sur for det synes jeg virkelig ikk der er.

Det er træls at have et skidt forhold til sin svigerforældre og de har det desværre med at blande sig for tit nogen gange eller være efter os osv og det skal de ikke for det er vores liv og vi bedstemme og det os vigtigt at i får sat jer ned og måske få det snakket det igenne med hende så i kan få en god fremtid sammen for din datters skyld. Du skrive tidligere at du aldrig får et godt forhold til hende og det synes jeg er så øv at du allerede siger det... 

Jeg synes det er fint du siger nej til at få gæster for det er sgu ikke altid lige nemt med en lille så super fint at du siger fra for det er der mange der ikke kan og de fortryder det når barslen er slut fordi de ikke har nydt den nok pga af for mange ting de skulle for mange gæste osv. Så nej det ikke forkert af jer at sige nej men det forkert at svare hende sådan og det forkert af hende at ringe senere og brokke sig.

Knus Til Dig

Forstår godt det du skriver...

Men det er hende der piskede stemningen op, Som sagt jeg sagde pænt i baggrunden at jeg skulle ikke have besøg, og der laver hun det til noget skidt...

Og vi har prøvet at sætte os ned og snakke med hende om det, op til flere gange.. Hun kan da godt se at hun vender tingene til det dårlige, og det er altså ved alle hun gør det, ikke kun os...

Og hun holder det en uges tid - Så er det det samme igen, efter os allesammen og vi er både det ene og andet, og siger til os allesammen at vi gider hende osv..

Vi kan ikke lave om på hende - Vi må leve med at hun sviner os til og vender stort set alt til det negative...

Når hun sidder med Julie, begynder Julie og græde eller skrige, fordi hun er vild når hun håndtere små babyer, Og vi siger  da til hende, at hun skal ikke lave vilde lege med hende, for det kan ikke klare endnu, og det er et barn hun sidder med... Da hun var spæd, løftede hun Julie, men tænkte ikke på at hun skulle holde hendes hoved os, vi sagde os pænt til hende at hun skulle støtte Julies hoved... N sagde "Det kan hun altså godt selv" Et spæd barn kan ikke holde hovedet selv lige fra fødslen... Igen, hun har glemt alt om hvordan man håndtere en baby...
Når Julie græder siger N os til Julie, Hold op med at græde, du er jo ikke ked af noget... Julie forstår jo ikke ord osv endnu...

Knus....

Min ekssvigermor var virkelig et mareridt. Hun var kronisk deprimeret og alkoholiseret. Og havde den vildeste navlestreng til sin søn, et virkeligt sygt forhold. Hun sad f.eks. på hans værelse om natten på sengekanten og drak og spillede computer mens han sov    Og han var den ENESTE hun ville tale med om sine "problemer" (faren levede sit liv i overetagen af deres store villa og hun i underetagen med børnene) så det var umuligt for os at flytte rigtigt sammen fordi hun lagde så massivt et skyldspres på ham.

Min nuværende svigermor er bare dejlig.   Hun er skøn overfor os og meget positiv overfor alt vi gør, men jeg kan somme tider ryste lidt på hovedet af den måde hun lever sit eget liv på. Hendes datter på 25 (et år yngre end mig) bor stadig hjemme sammen med mor og far, selvom hun er en glad og udadvendt pige med masser af venner og er i gang med uddannelse. Og mor og datter lever i en harmonisk symbiose, men i mit hoved er det bare lidt sørgeligt. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17, knapt 18 og når jeg tænker tilbage på alle de ting jeg har oplevet som aldrig havde fundet sted hvis jeg havde boet hjemme eller først var flyttet hjemmefra som 26 årig... øv da... Og så sker det tit at mor og datter rotter sig sammen mod far og så er der intriger og ballade... Det er sgu lidt trist... Men det er tydeligt at hun forguder sin søn og hun var som en mor for mig da jeg boede i Sverige, tog sig af mig og forkælede mig lidt af og til og lod mig græde ud når jeg havde hjemve.

Alt i alt er det nemt at have et godt forhold til hende når hun bor så langt væk, men helt ærligt så savner jeg hende af og til   Nu må vi se hvordan det bliver når jeg bliver gravid.

Nååh ja - fik jeg nævnt at hun ejer en slikbutik?