dola skriver:
1, lægen havde sagt hun skulle vente og se tiden an. Min mor havde selv en GUL så ved godt noget om det, men når nu LÆGEN siger vi lige ser det lidt an så må man jo holde dig til det.
2. Understreger bare vigtigheden af at have en plan B, vi havde inden plan A snakket om hvad vi ille gære hvis plan a ville gå galt. Og Kunne vi ikke have fået havde vi da ikke tøvet med adoption, som (jeg har der indtryk af ) atmange barnløse ser som noget der ikke er "godt nok" det er jo ikke eget blod. Adoption er også bare et eksempel, man kan blive besøgs familie, pleje familie, støtte famile og andre ting.
BTW så er kunstig befrugtning vel også en lang process, og hvis 14 dage er så vigtige og langt tid i ens liv hvorfor så ikke bruge det på dem der er der og som trænger til kærlighed?
3. kræft er en mutation som går galt i kroppen og i sidste ende begynder at gro uhæmmet og at sammenligne kræft og graviditet er lidt underligt. Man kan jo ikke bare beslutte man ikke skal have kræft. Risikere man ikke bare at give sygdommen "barnløshed" videre til næste generation hvis man kun kan få børn igennem alm befrugtning?
4. Jeg påpejer bare det ingen tør sige fordi de så får HØVL af barnløse som du selv. Jeg anser mig selv som meget empatisk, men empati er ikke bare rygklapperi det er vel også konstruktiv kritik. 
Jeg ønsker at de barnløse skal kunne opleve forældreglæden på den ene eller anden måde, men ikke for enhver pris, TS har i forvejen et barn og tænker da at TS's stress måske kan gå ud over dette...! Ja kan godt se det var et "barnligt" argument, men synes bare tit jeg ser barnløse der taler ned til dem hvor det er lykkedes for graviditet naturligt og hvor de er hormonel eller på anden måde følelsesmæssigt ramt. Og valgte at lægge mig selv ud som eksempel.
TS er ked af det offspin det har taget, det er intet personligt i det for kender dig jo ikke andet end det du har lagt ud.
Tror vi kommer lidt ud på et sidespor i forhold til TS oprindelige indlæg, og ville egentlig ikke koge mere suppe på den...men kan alligevel ikke lade vær med at svare dig - sorry ts
1) Personlig vil jeg ikke altid tage en alm praktiserende læges ord for lov - synes der findes mange eksempler på, at der sker fejlvurderinger.
2) for nogle er det rart at have en plan B, for andre er det nemmere at tage tingene som de kommer - der er vi alle forskellige. Jeg er som dig, men min plan B, hvis naturlig vis ikke lykkes, var behandling...og hvis behandling ikke lykkes, så adoption. For nogle er planerne anderledes end dine. Det er vel også ok.
At adoption var den sidste løsning, handler for mig ikke om blod og DNA, men om det faktum at antagelsen om "hjemløs barn og barnløs forældre par=lykkelig slutning" ikke altid holder stik. Det kræver seriøse overvejelser at få et barn, som er svigtet ved fødsel og som man aller tidligst kan skabe en tilknytning til, når barnet er 0,5-1år. Det samme argument kan man vel bruge om plejefamilie, besøgsfamilie m.m. Det er jo altså børn med helt andre problemstillinger end dem ens biologiske børn har (forhåbentlig)- af den simple årsag du kan beskytte dem fra fødsel. Siger ikke, at man ikke skal gøre det, og at det ikke ofte ender meget lykkeligt, blot at man bør overveje disse ting inden man kaster sig ud i dine plan Ber.
3 muhmi har svaret - ufrivillig barnløshed skyldtes sygdomme såsom nedsat sædkvalitet,, lukkede æggeleder, endotrimiose m.m. Dem vælger man ikke selv, og de forsvinder ikke på magisk vis ved,at man slapper af - ligesom kræft ikke gør det(eller andre sygdomme). Og ligesom nogle former for kræft, er der nogle af dem der kan være arvelige, men heldigvis er langt de fleste ikke arvelige.
4) er da ked af,du føler jeg giver dig høvl. Jeg er ganske enig med dig i, at rygklapperi ikke hjælper noget, og konkrete råd er bedre. Men du gav jo ikke konkrete råd - du sagde slap af, men fortalte ikke om måde, metoder og andet, hvorpå TS evt kunne hjælpes til at være mere afslappet. Du sagde adoption selvom dette ikke er en holdbart eller brugbar løsning for rigtig mange.
Råd er rigtig gode at give, men hvis modtageren ikke er det sted i processen, som du giver rådet til, er de jo ikke brugbare. En barnløs skal ikke sige, du skal være glad for, at du kan blive gravid midt i en efterfødsel reaktion eller i en overvejelse om en abort - for du som modtageren er ikke det sted i livet, og derfor er udtalelsen fuldstændig malplaceret og ubrugelig....ligesom kommentaren om at slappe af til barnløse!
Shit det blev et langt indlæg igen
- det er bare et emne der ligger mig meget nært.
