dola skriver:
Men hvad er så plan C? Ved der gerne ser støtte personer/ rollemodeller hos fx mødrehjælpen.
I min omgangskreds har det bare været sådan at når folk fx, havde fået et weekends aflastnings barn så blev de naturligt gravide. Eller når de havde tænkt vi skal adoptere og brugt energi på det er det lykkedes for dem.
Jeg siger ikke at de sker for alle, men synes bare det har flasket sig sådan omkring mig.
Hvis jeg har meget at se til i en periode og bliver stresset så har jeg også en større tilbøjelighed til at blive syg efterfølgende.
Så vil ikke underminere stress.
De fleste af de fertilitets sider jeg har været inde på kan heller ikke documentere via forsøg at stress har betydning, men de vil heller ikke udelukke det. Og en skriver: "Mange har også stor glæde af at lære sig en stress håndterings teknik. Dette kan for den enkelte være meget forskelligt, men yoga, coach, akupunktur eller meditation er eksempler på dette."

Ønsker dig alt det bedste, og håber i lykkedes og får en dejlig solrig dag!

Altså, nu bliver jeg simpelthen nød til at spørge dig... Du bliver ved med at snakke om plan A, B eller C...
Hvad havde du tænkt dig at TS' plan B skulle være??? Hendes problem er jo netop at hun lige nu er parkeret lidt på standby, pågrund af at en læge blot vil se tiden an. Så kan TS jo have 25 plan B'er... Hun kan jo ikke komme vidre, førend at der kommer en afklaring på den situation hun står i nu (altså, en mens der er udeblevet i 3 uger). Så helt ærligt, hvad havde du tænkt dig at hendes plan B skulle være???
Og så må jeg godt nok sige, at din uvidenhed og naivitet omkring barnløshed er chokerende. Man skal bare have en plan B eller C, så kommer baby nok... Man skal bare lade være med at stresse, så kommer baby nok... Og hvis ikke, så skal man bare få sig en hund??? Jeg sidder næsten og venter på, at din næste udtalelse bliver, at man bare skal tro på julemanden, så kommer han med en baby til dem der ønsker sig sådan en.
Og nej, barnløse skal ikke pakkes ind i vat overhovedet, men en smule forståelse for at deres situation er anderledes end din, ville være klædeligt. Og dine meget provokerende "råd", vidner tydeligt om at den forståelse/empati besidder du ikke.
Om det så er pågrund af uvidenhed, naivitet eller mangel på almen pli, kan jeg jo så ikke vide... Men sørgeligt er det under alle omstændigheder.