Et slag på samvittigheden :-/

bøllen skriver:

Tak søde 

det gør den nemlig, ved ikke om jeg nogensinde acceptere jeg ikke lever optil mine egne forventning.

Bshizzle skriver:

Hvor kan jeg bare godt følge dig..! 

Jeg har selv piskelsmæld og haft det en del år nu.. 

Min søn på 7 år syntes det er SÅ synd for mig og kan sagtens mærke mit humør opper op og ned hver eneste dag 

Men han er utrolig hjælpsom og forstående hvis jeg ikke lige vil hoppe eller danse med ham 

- dog lidt sværer når man samtidig har en på 11/2 år som er så Morsyg og som jo skal bæres 

 

Men jeg har osse prøvet ALT...! 

Selv den ide med varmepude hver dag.. Men intet held sket her 

Jeg har været igennem alle muligt piller som heller ikke hjalp. 

(Fravalgte så selv piller jeg ville blive skæv af pga jeg jo havde mine børn). 

Men jeg går her hjemme (gået hjemme siden ulykken i 2008) og prøver at tá en dag af gangen. 

Men må ærlig indrømme at jeg nok har forandret mig en del efter ulykken pga Smerterne OG en Dep (som jeg er i behandling for NU). 

Men forstår det er hårdt når ens Barn siger sådan.. Det gør sku ondt!  

Kram her fra  Hold hovedet højt. 

Mange tak for dit svar. Dejligt at høre fra en i samme bås, ikke forstået på den måde jeg syntes det er fedt. For øv du også er ramt. Men dejligt på den måde med en som forstår

det gør nemlig ondt  Ved snart ikke hvad det værste er smerterne hver dag eller alle følgerne deraf.

kæmper rigtig meget med mig selv i perioder, fordi jeg jo godt selv ved jeg ikke er som før, og langt fra kan det samme som før.

er ked af du skal døje med en depression , er den kommet efter ( ok hvis du ikke har lyst til at svare ) men man hører jo desværre ofte folk bliver ramt af depression pga smerterne. 

Går selv til psykolog pga bl.a accept af smerter .

Masig skriver:

Jeg kan godt forstå det fylder meget i hverdagen, og du tænker meget over det, men hvis du sørger for at udnytte de gode dage, så vil de også hurtigt lære at nyde dem og være mere forstående ved de dårlige dage... Det er da træls med en mor der har det sådan, men så er de gode dage jo bare endnu bedre....  Jeg er sikker på du gør alt hvad du kan for at give dine børn den bedste mor de kan få og det vil de også forstå med tiden....

det bliver jo en vane, og til sidst er det jo bare sådan det er og sådan man kender det, og så vil det ikke fylde så meget mere.... Vi ser det ikke længere som et problem eller en hindring at min mor har kroniske smerter, men ser det bare som vores liv nu... Sådan er det og vi er egentlig ganske tilfredse. Vi har jo en god mor selvom hun har smerter og ikke kan helt de samme ting som folk uden smerter  

Det fylder heldigvis ikke hele tiden med særlig i weekenden og ferie. Og nu her hvor de er hjemme pga loockout . Det var begyndt at gå den rigtige vej. Men så skete der en del som vi ikke lige var herre over. Og ja det gør så mine smerter stiger til det uoverskuelige igen. 

er rigtig glad for at læse dit indlæg det giver mig håb om, drengene ikke nødvendigvis behøver at blive " ødelagte " hvis du kan følge mig.

så mange tak fordi du ville dele din erfaring. Er sikker på du har ret, og selvfølgelig går det. Vi skal nok bare lidt mere på den anden side.

bøllen skriver:

Det lyder jo helt fantastisk 

Nu er der jo flere grader af piskesmæld, så er lidt nysgerrig efter at høre hvor hårdt ramt du var ? 

Tænker på hvordan det påvirkede din hverdag osv

og hvor længe du havde gået med det.

Altså det er ærligt talt en lidt sløret periode, da jeg måtte på sygeorlov fra studiet, og egentlig bare var meget alene, da jeg havde for ondt til at deltage i div. sociale aktiviteter. Men kan huske at jeg tog 14 piller om dagen, og de kun lige tog toppen. Jeg havde altid voldsom hovedpine, kvalme og var i evigt søvnmangel,fordi jeg aldrig kunne sove ordenligt pga spændinger og smerter. Det skete også ofte, at en muskel gik i krampe, og det gjorde simpelthen så ondt at jeg ikke kunne stå på mine ben, og skreg af smerte. Senere hen satte det sig meget i mine kæber, og det var så slemt, at jeg i perioder kun kunne spise flydende kost fordi jeg ikke kunne åbne munden, og havde også svært ved at tale ordenligt. Mine kæber var simpelthen låst fast, så jeg måtte have en særlig bideskinne i om natten, for at skåne mine tænder og en særlig tandbørste, da der simpelthen ikke var plads til en almindelig.

Så har det sikkert også været en masse andet, som jeg lykkeligt har glemt Men det var virkelig et helvede, og jeg er helt utroligt glad for, at jeg har fået det bedre. Jeg tror jeg led af det i ca. 3 år. Men var dog i en af mine bedre perioder, da jeg startede "varmebehandlingen". Det vil sige en af de perioder, hvor jeg godt kunne åbne munden og ikke fik så mange kramper. Det gik altidlidt bedre for mig i sommerhalvåret end den kolde vinter.

2721 skriver:

Jeg kender det godt, er også så skuffet over mig selv en gang imellem. Jeg prøver at ringe igen i aften, så kan vi få en snak hvis du har Lyst

heldigvis gør vi det bedste vi kan , og vi gør det godt

selv om dømmekraften svigter indimellem. 

Vil gerne snakke... Det skal bare være efter S er puttet for L kan slet slet ikke putte i øjeblikket. 

bøllen skriver:

Mange tak for dit svar. Dejligt at høre fra en i samme bås, ikke forstået på den måde jeg syntes det er fedt. For øv du også er ramt. Men dejligt på den måde med en som forstår

det gør nemlig ondt  Ved snart ikke hvad det værste er smerterne hver dag eller alle følgerne deraf.

kæmper rigtig meget med mig selv i perioder, fordi jeg jo godt selv ved jeg ikke er som før, og langt fra kan det samme som før.

er ked af du skal døje med en depression , er den kommet efter ( ok hvis du ikke har lyst til at svare ) men man hører jo desværre ofte folk bliver ramt af depression pga smerterne. 

Går selv til psykolog pga bl.a accept af smerter .

Jeg tager osse en dag af gangen og Nej.. Man når ikke alle de ting man altid ønsker at få gjort. 

Men det er godt med familie-støtte omkring sig. 

Jeg ved desværre ikke helt hvad min Dep kom af (lige startet i behandlingen) men må nok dybt indrømme at min Dep nok startede efter ulykken.. For det er mine smerter samt den irritation der kom efter da jeg jo nærmest føler mig handicappet eftersom jeg ikke kan bære/løfte gøre ting jeg ellers altid kunne 

Jeg blir gal på mig selv over det og VIL altid selv trods smerterne. 

Men det har påvirket mit humør alle de år, så er langt fra glad hver dag. 

- men jeg prøver ikke at vise det til mine børn 

tine1985 skriver:

Altså det er ærligt talt en lidt sløret periode, da jeg måtte på sygeorlov fra studiet, og egentlig bare var meget alene, da jeg havde for ondt til at deltage i div. sociale aktiviteter. Men kan huske at jeg tog 14 piller om dagen, og de kun lige tog toppen. Jeg havde altid voldsom hovedpine, kvalme og var i evigt søvnmangel,fordi jeg aldrig kunne sove ordenligt pga spændinger og smerter. Det skete også ofte, at en muskel gik i krampe, og det gjorde simpelthen så ondt at jeg ikke kunne stå på mine ben, og skreg af smerte. Senere hen satte det sig meget i mine kæber, og det var så slemt, at jeg i perioder kun kunne spise flydende kost fordi jeg ikke kunne åbne munden, og havde også svært ved at tale ordenligt. Mine kæber var simpelthen låst fast, så jeg måtte have en særlig bideskinne i om natten, for at skåne mine tænder og en særlig tandbørste, da der simpelthen ikke var plads til en almindelig.

Så har det sikkert også været en masse andet, som jeg lykkeligt har glemt Men det var virkelig et helvede, og jeg er helt utroligt glad for, at jeg har fået det bedre. Jeg tror jeg led af det i ca. 3 år. Men var dog i en af mine bedre perioder, da jeg startede "varmebehandlingen". Det vil sige en af de perioder, hvor jeg godt kunne åbne munden og ikke fik så mange kramper. Det gik altidlidt bedre for mig i sommerhalvåret end den kolde vinter.

Tak for svar. Jeg vil da bestemt overveje at prøve det. For som sagt virker det bestemt for godt til at være sandt.

Bshizzle skriver:

Jeg tager osse en dag af gangen og Nej.. Man når ikke alle de ting man altid ønsker at få gjort. 

Men det er godt med familie-støtte omkring sig. 

Jeg ved desværre ikke helt hvad min Dep kom af (lige startet i behandlingen) men må nok dybt indrømme at min Dep nok startede efter ulykken.. For det er mine smerter samt den irritation der kom efter da jeg jo nærmest føler mig handicappet eftersom jeg ikke kan bære/løfte gøre ting jeg ellers altid kunne 

Jeg blir gal på mig selv over det og VIL altid selv trods smerterne. 

Men det har påvirket mit humør alle de år, så er langt fra glad hver dag. 

- men jeg prøver ikke at vise det til mine børn 

Her tar jeg også 1 dag af gangen. Og prøver ikke at planlægge for meget. Struktur er alfa/omega for mig. Og masser af hvile.

jeg har ingen familiestøtte , desværre har det kostet mig på det plan. Jeg har min mand som min støtte. Resten er  Når det kommer til støtte og forståelse. 

Godt du er kommet i behandling, håber du får den rette hjælp til at få det bedre. 

Lyder ikke som du helt har accepteret dine smerter og begrænsninger. Det er skide svært, er på vej men slet slet ikke i mål.

selvfølgelig påvirker det ens humør, jeg har snakket netop om dette med min psykolog. Jeg var i min 3 arbejdsprøvning, og det gik jo slet ikke som forventet. Og endte med jeg fik 3 tætskrevne sider om, hvor negativ osv jeg var. Skal sige jeg knap kunne stå på benene pga af smerter. Så ja havde ikke overskud til at smile. Hvortil psykologen siger, hun først ville blive bekymret , hvis jeg trods de smerter kunne gå og smile hele tiden. 

bøllen skriver:

Min den ene store dreng sagde her til sengetid.

Ville ønske vi kunne få vores den gamle mor tilbage, hende der altid var glad 

Avvv den rammer lige i hjertet  Og den i forvejen MEGET dårlige samvittighed. Øv så fik tårerne da lige frit løb igen igen. Og maven snørere sig sammen i knuder.