bøllen skriver:
Vores den lille er også født ind i det så han kender som din ikke andet . men de store var 8 så de husker jo tiden før .
jeg er i forvejen meget ramt af dårlig samvittighed overfor drengene og at han så sætter ord på hans " savn " gør ekstra ondt .
prøver så godt jeg kan at de ikke bliver påvirket men det kan ikke ændre på at jeg ikke kan lave det samme med dem som før .
Til dig også . Øv du også døjer med smerter
Ja, og forstår udemærket du føler sådan overfor de store, men uanset hvor godt man gør det - vil det altid kunne mærkes og tingene ér bare ændret
Det er super hårdt, og desværre må vi gøre det mere intenst og bruge mere energi for at holde os oppe for børnene. MEN, man sætter pris på mindre ting i livet når man døjer sådan, og det er jeg sikker på at de små ting tæller utrolig meget på længere sigt i forhold til børnene :-) <3
Mit allerstørste handicap hvis man kan kalde det det, er min træthed. Blev "senhjerneskadet" og er af det blevet kronisk træt. Så det er en svær ting at slås med også!
Men det har hjulpet at jeg har fået fleksjob nu (: Det giver mere værdi i hverdagen (:
Anmeld
