Et slag på samvittigheden :-/

Det kan jeg sagtens forstå. Sådan havde jeg det også selv. Men jeg var alligevel nået til et punkt, hvor jeg alligevel havde tænkt mig at droppe mine behandlinger da de ingen effekt havde længere, og tænkte så at det jo ikke kan skade med lidt varme. Jeg vil meget gerne forsøge at finde navnet på lægen, hvis du en dag skulle få lydt til at høre mere om det fra ham

Og du har slet ingen men idag ? Eller hvordan ?

for det lyder da næsten for godt til at være sandt. Jeg har været ved en af Danmarks førende neuropsykolog med speciale i piskesmæld, samt smerteklinik og div andet. Og alle har fortalt der intet er at gøre

er gået fra tidligere at være selvstændig med en arbejdsuge på 60. T plus 2 små børn, til fp.

og efter 4,5 år med daglige smerter, samt div kongnetive følger. Ja så ville det da være fantastisk hvis dette er " kuren "

MorDk skriver:

Åhh fik da lige selv helt ondt i maven og tårer i øjnene da jeg læste dette. Tanker herfra

Min mave vendte da også lige 180 g , og tårerne pressede på. Første gang han har givet udtryk for min forandring.

Monica P skriver:

Puhhaa den må have ramt hårdt, men husk på du er en så god mor som du kan være for dine børn, du prøver og det er det vigtigste.

Monica

Jo den sad lige i skabet, og ramte mig virkelig på et punkt jeg virkelig har det svært med at acceptere. Netop at mine smerter påvirker mine børn. Og ja det gør rigtig ondt.

tak 

Masig skriver:

Min mor fik en diskusprolaps for mange år siden og pludselig blev hun også en helt anden pga smerterne... Det tog os en del år at finde ud af hvordan vi skulle tackle det og hvordan hun skulle tackle det så det ikke gik for meget ud over os, men vi fandt ud af det og idag har vi jo fået forståelse for det, når hun har meget ondt og derfor har en noget kortere lunte og et dårligere humør...

så vil bare give dig et kram og sige at det nok skal gå... Man lærer at sætte pris på de gode dage og hygge sig ekstra sammen de dage og så give plads til de dårlige dage også.... Det er hårdt for alle parter, men jeg er sikker på det nok skal blive bedre med tiden 

Tak skal du have . 

Dejligt at høre fra en som har stået i det. Jeg er meget plaget af dårlig samvittighed i forvejen. Så denne ramte mig hårdt. Jeg prøver at udnytte de gode øjeblikke, og ja man lærer at sætte pris på de små ting sammen.

tror dog aldrig jeg slipper helt for perioder, hvor det rammer mig igen. For i hverdagen er der hele tiden ting der minder mig om, hvor " ramt " jeg er.

jeg har prøvet at forklare de store, hvorfor og hvad der sker med mig. Det er vigtigt for mig, det ved det er MINE smerter der gør jeg reagere. 

Men de kan jo sagtens mærke en forskel på mit fysiske formoden, og det at der altid skal tages hensyn til mig 

bruger rigtig mange kræfter på at tænke over hvordan det påvirker dem som børn , at vokse op med en mor med smerter.

Lilje82 skriver:

Takker

bøllen skriver:

Og du har slet ingen men idag ? Eller hvordan ?

for det lyder da næsten for godt til at være sandt. Jeg har været ved en af Danmarks førende neuropsykolog med speciale i piskesmæld, samt smerteklinik og div andet. Og alle har fortalt der intet er at gøre

er gået fra tidligere at være selvstændig med en arbejdsuge på 60. T plus 2 små børn, til fp.

og efter 4,5 år med daglige smerter, samt div kongnetive følger. Ja så ville det da være fantastisk hvis dette er " kuren "

Altså i stressede perioder og ved hård fysisk aktivitet kan jeg godt stadig få lidt spændinger og hovedpine, men jeg finder bare varmepuden frem ligeså snart, jeg mærker det mindste. Og hvis den ikke er nok tar jeg lidt panodil, så kommer jeg hurtigt på toppen igen. Mine koncentrationsproblemer er nok aldrig blevet bedre, men ved egentlig heller ikke om de skyldtes piskesmældet eller den voldsomme hjernerystelse jeg fik samtidig.

Men ja det lyder lidt fjollet, at det bare var det der skulle til for mig. Han sagde godt nok at det har virket på størstedelen, af de patienter, som har fulgt hans anbefalinger, men om der findes tilfælde, som er for alvorlige, skal jeg ikke kunne sige

Hvor kan jeg bare godt følge dig..! 

Jeg har selv piskelsmæld og haft det en del år nu.. 

Min søn på 7 år syntes det er SÅ synd for mig og kan sagtens mærke mit humør opper op og ned hver eneste dag 

Men han er utrolig hjælpsom og forstående hvis jeg ikke lige vil hoppe eller danse med ham 

- dog lidt sværer når man samtidig har en på 11/2 år som er så Morsyg og som jo skal bæres 

Men jeg har osse prøvet ALT...! 

Selv den ide med varmepude hver dag.. Men intet held sket her 

Jeg har været igennem alle muligt piller som heller ikke hjalp. 

(Fravalgte så selv piller jeg ville blive skæv af pga jeg jo havde mine børn). 

Men jeg går her hjemme (gået hjemme siden ulykken i 2008) og prøver at tá en dag af gangen. 

Men må ærlig indrømme at jeg nok har forandret mig en del efter ulykken pga Smerterne OG en Dep (som jeg er i behandling for NU). 

Men forstår det er hårdt når ens Barn siger sådan.. Det gør sku ondt!  

Kram her fra  Hold hovedet højt. 

bøllen skriver:

Tak skal du have . 

Dejligt at høre fra en som har stået i det. Jeg er meget plaget af dårlig samvittighed i forvejen. Så denne ramte mig hårdt. Jeg prøver at udnytte de gode øjeblikke, og ja man lærer at sætte pris på de små ting sammen.

tror dog aldrig jeg slipper helt for perioder, hvor det rammer mig igen. For i hverdagen er der hele tiden ting der minder mig om, hvor " ramt " jeg er.

jeg har prøvet at forklare de store, hvorfor og hvad der sker med mig. Det er vigtigt for mig, det ved det er MINE smerter der gør jeg reagere. 

Men de kan jo sagtens mærke en forskel på mit fysiske formoden, og det at der altid skal tages hensyn til mig 

bruger rigtig mange kræfter på at tænke over hvordan det påvirker dem som børn , at vokse op med en mor med smerter.

Jeg kan godt forstå det fylder meget i hverdagen, og du tænker meget over det, men hvis du sørger for at udnytte de gode dage, så vil de også hurtigt lære at nyde dem og være mere forstående ved de dårlige dage... Det er da træls med en mor der har det sådan, men så er de gode dage jo bare endnu bedre....  Jeg er sikker på du gør alt hvad du kan for at give dine børn den bedste mor de kan få og det vil de også forstå med tiden....

det bliver jo en vane, og til sidst er det jo bare sådan det er og sådan man kender det, og så vil det ikke fylde så meget mere.... Vi ser det ikke længere som et problem eller en hindring at min mor har kroniske smerter, men ser det bare som vores liv nu... Sådan er det og vi er egentlig ganske tilfredse. Vi har jo en god mor selvom hun har smerter og ikke kan helt de samme ting som folk uden smerter  

tine1985 skriver:

Altså i stressede perioder og ved hård fysisk aktivitet kan jeg godt stadig få lidt spændinger og hovedpine, men jeg finder bare varmepuden frem ligeså snart, jeg mærker det mindste. Og hvis den ikke er nok tar jeg lidt panodil, så kommer jeg hurtigt på toppen igen. Mine koncentrationsproblemer er nok aldrig blevet bedre, men ved egentlig heller ikke om de skyldtes piskesmældet eller den voldsomme hjernerystelse jeg fik samtidig.

Men ja det lyder lidt fjollet, at det bare var det der skulle til for mig. Han sagde godt nok at det har virket på størstedelen, af de patienter, som har fulgt hans anbefalinger, men om der findes tilfælde, som er for alvorlige, skal jeg ikke kunne sige

Det lyder jo helt fantastisk 

Nu er der jo flere grader af piskesmæld, så er lidt nysgerrig efter at høre hvor hårdt ramt du var ? 

Tænker på hvordan det påvirkede din hverdag osv

og hvor længe du havde gået med det.