Du ved vist ikke hvordan det er at have børn!

Rockertand skriver:

Jeg synes, at dine kommentarer er lidt hårdt skrevet, men det bunder selvfølgelig i, at du ikke kender min/vores situation.
Jeg er ikke supermor eller perfekt på nogen måde, og mit liv så væsentligt anderledes ud, hvis jeg havde fået 3 krævende børn, men det har jeg ikke, og det vil jeg heller ikke undskylde, når jeg får kommentarer som "det er godt nok uretfærdigt, at I har fået sådan nogle nemme børn, I skulle fandme prøve at have vores".
Nu nævner du flere gange søvnproblemer - er det dit hovedproblem....for det findes der jo også løsninger på? Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogle som helst problemer, der ikke kan løses rimeligt nemt, så jeg er nysgerrig på, hvilke udfordringer I med krævende børn står overfor?
- og er der så et element af positiv/negativ indgangsvinkel til de udfordringer?

Ihh findes der løsninger?? Kom glad med dem så herhjemme sover dattren stadig dårligt med mange opvågninger, nu på 3. år. og vi lever sgu ellers sådan et regelmæssigt liv uden de store armsving

Bassemor<3 skriver:

søvnproblemer kan nogenlunde nemt løses, med mindre barnet har ondt. Det er jeg helt enig med hende i ! jeg har selv været det ! så det kan det. Det kræver ro fra forældrenes side, støtte og at anerkende barnets frustrationer. .

Ej hahaha jeg blir nærmest provokeret af de skråsikkerhed. Så må jeg jo være særdeles dårlig til de her morjob siden jeg nu på tredje år har en datter der sover dårligt med flere opvågninger om natten.
Og vi der ellers lever sådan et enkelt og regelmæssigt liv uden rød og ballade...tænk engang! Tak for dine oplysende og anderkendende ord. Venter i spænding på dine løsninger

Jeg mener nu stadigvæk at hvis man lærer barnet at det ikke er farligt at falde i søvn selv så kan det godt vågbe flere gange om natten udn mor behøver at komme og putte.

Mener du nu stadigvæk det? Baseret på din erfaring med hvor mange børn? Og hvor mange børn udover dem du har erfaring med, findes der her i verden? Og du mener at de alle ligesom dem du har erfaring med?

Jeg kan så fortælle dig at min søn stort set altid har været nem at putte og kunne falde i søvn af sig selv. Men derfor havde han stadig en lang periode hvor han vågnede hver halvanden time natten igennem. Var der en løsning? Ja - det blev bedre da jeg holdt op med at amme om natten. Men det kunne jeg jo ligesom ikke gøre før han havde nået en bestemt alder. Og så er der ham fra min mødregruppe som her ved halvandet års alderen stadig er vågen flere timer hver nat på trods af at forældrene har prøvet vitterligt alt. Står jeg og propper mine løsningsforslag ned i halsen på moren og kalder dem for sandhed? Nej - for hun har prøvet dem og de virker ikke på hendes dreng. Børn er forskellige og du kan ikke med autoritet udtale dig så skråsikkert om andre end dine egne.

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg vil nu fortsat mene, at der ligger meget i indstillingen til situationen. Men dermed IKKE sagt, at det svære "bare kan løses", hvis man ændrer indstilling. For det kan man ikke bare lige. Den slags ligger dybt i vores personlighed. 

Jeg tror bare, at noget af forklaringen på manglende forståelse - begge veje - kan ligge her. 

Hvad der er meget hårdt for nogle - er nemmere for andre. 

Ligesom vi alle reagerer forskelligt på manglende søvn! Nogle er døden nær, hvis de ikke får sovet, mens andre er provokerende meget ovenpå selv med ganske lidt søvn..

Netop fordi vi er så forskellige, er det i min verden ikke ok at sige at det bare handler om indstilling. For jo man kan se lidt mere lyst på nogle ting, men det er ikke alle som kan stå midt i 7 timers skrål i en køre og tænke, neeeej hvor var det dejligt da h*n smilede til mig tidligere
Derfor synes jeg netop man skal passe på, uanset om andre har nemme eller svære børn i forhold til en selv. Feks var det en kamp for mig at amme og måtte opgive efter 3 mdr, jeg var ulykkelig, og havde givet alt, mens min veninde bare lagde ungen til og det virkede fra start, og havde problemfri amning, anden gang måtte jeg sige stop allerede på 2 dagen, min datter kunne ikke sutte og havde svært ved selv flasken, og min veninde bar lykkelig for det ikke var hende, pg sagde hun havde givet op længe før jeg overvejede at stoppe amningen, hvis hun stod i de samme problemer. Men uanset indstilling, ja så virkede det bare ikke, og gør det ikke for alle, og ingen grund til at negligere andres følelser om deres problemer, ved at fortælle dem hvor nemt det kan løses ved en indstilling, eller at det ligger bare i ens personlighed. Der er ingen grund til at komme med sådanne kommentarer hvis de kan såre, lige såvel som det ikke er ok at sige: du ved vist ikke hvordan det er at have børn

Som du selv siger have forståelse begge veje, og synes det er vigtigt at støtte situationen selvom man selv finder lige den situation nemmere eller sværere end andre, det andet hjælper ingen

Frk. Himmelblå skriver:

Kan godt følge dig.

Objektivt set (hvis man kan sige sådan) har jeg haft super-mega-overdrevet-svære og belastende/udfordrende børn.

Men min mand og jeg er altså alligevel af den oplevelse, at vi har nemme børn. 

Det kommer så meget an på ens indstilling!!

Du kunne sikkert også have valgt at fokusere overdrevent meget på urinvejs-refluks osv., men du vælger at fokusere på alt det positive, - og voila! - Dér har du det nemme barn.

Er helt enig.

Maja84 skriver:

Netop fordi vi er så forskellige, er det i min verden ikke ok at sige at det bare handler om indstilling. For jo man kan se lidt mere lyst på nogle ting, men det er ikke alle som kan stå midt i 7 timers skrål i en køre og tænke, neeeej hvor var det dejligt da h*n smilede til mig tidligere
Derfor synes jeg netop man skal passe på, uanset om andre har nemme eller svære børn i forhold til en selv. Feks var det en kamp for mig at amme og måtte opgive efter 3 mdr, jeg var ulykkelig, og havde givet alt, mens min veninde bare lagde ungen til og det virkede fra start, og havde problemfri amning, anden gang måtte jeg sige stop allerede på 2 dagen, min datter kunne ikke sutte og havde svært ved selv flasken, og min veninde bar lykkelig for det ikke var hende, pg sagde hun havde givet op længe før jeg overvejede at stoppe amningen, hvis hun stod i de samme problemer. Men uanset indstilling, ja så virkede det bare ikke, og gør det ikke for alle, og ingen grund til at negligere andres følelser om deres problemer, ved at fortælle dem hvor nemt det kan løses ved en indstilling, eller at det ligger bare i ens personlighed. Der er ingen grund til at komme med sådanne kommentarer hvis de kan såre, lige såvel som det ikke er ok at sige: du ved vist ikke hvordan det er at have børn

Som du selv siger have forståelse begge veje, og synes det er vigtigt at støtte situationen selvom man selv finder lige den situation nemmere eller sværere end andre, det andet hjælper ingen

Enig, men vil lige for en god ordens skyld pointere, at jeg ikke mener, problmerne BARE ligger i indstillingen. Men når man fx beretter om et "nemt" eller et "svært" barn, så kommer der ofte også noget indstilling til syne. Det er blandt andet det, jeg mener. 

Jeg bryder mig ikke så meget om holdningen "jeg har et svært barn", for så bliver det let selvforstærkende. Men omvendt er det jo også vigtigt at give sig selv (og få) anerkendelse, når man står i en hård/krævende situation. Så på den måde bliver man jo også nødt til netop at sige "jeg har et svært/udfordrende barn". Det må bare ikke blive et mantra. Og alle børn har lette/svære perioder. 

Bassemor<3 skriver:

Jeg mener nu stadigvæk at hvis man lærer barnet at det ikke er farligt at falde i søvn selv så kan det godt vågbe flere gange om natten udn mor behøver at komme og putte.

Nu tjekkede jeg lige din profil. Ét barn har du erfaring med. Ja. Den lader vi så lige stå et øjeblik.

Frk. Himmelblå skriver:

Enig, men vil lige for en god ordens skyld pointere, at jeg ikke mener, problmerne BARE ligger i indstillingen. Men når man fx beretter om et "nemt" eller et "svært" barn, så kommer der ofte også noget indstilling til syne. Det er blandt andet det, jeg mener. 

Jeg bryder mig ikke så meget om holdningen "jeg har et svært barn", for så bliver det let selvforstærkende. Men omvendt er det jo også vigtigt at give sig selv (og få) anerkendelse, når man står i en hård/krævende situation. Så på den måde bliver man jo også nødt til netop at sige "jeg har et svært/udfordrende barn". Det må bare ikke blive et mantra. Og alle børn har lette/svære perioder. 

Kunne ikke blive mere enig! 

 

Man kan klare meget med en positiv indstilling, men der vil selvfølgelig altid være en grænse, alt efter hvor hårde udfordringerne er.

Rockertand skriver:

Jeg synes, at dine kommentarer er lidt hårdt skrevet, men det bunder selvfølgelig i, at du ikke kender min/vores situation.
Jeg er ikke supermor eller perfekt på nogen måde, og mit liv så væsentligt anderledes ud, hvis jeg havde fået 3 krævende børn, men det har jeg ikke, og det vil jeg heller ikke undskylde, når jeg får kommentarer som "det er godt nok uretfærdigt, at I har fået sådan nogle nemme børn, I skulle fandme prøve at have vores".
Nu nævner du flere gange søvnproblemer - er det dit hovedproblem....for det findes der jo også løsninger på? Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om nogle som helst problemer, der ikke kan løses rimeligt nemt, så jeg er nysgerrig på, hvilke udfordringer I med krævende børn står overfor?
- og er der så et element af positiv/negativ indgangsvinkel til de udfordringer?

nej mine børn have ikke søvn probleer de sover igennem de begyndte bare sent på det. men vi intrettede os så alle fik mest mugligt søvn.. så dette vil jeg ikke anse som et problem.. vi gjoder nemlig mest mugligt for at dæmme op for det der udløste det.

 

den ene var hyper sesetiv, mere end 30 min på besøg var en umuglighed intil han var ca 4 mdr.. og han blev intil han var 3 år meget let overstimoleret ham..  i starten resulterede overtimulation i skrigeture på 1-5 timer om natten.. bag efter kun marit og en enkelt skrigtur på 1 time..

 

 

Frk. Himmelblå skriver:

Enig, men vil lige for en god ordens skyld pointere, at jeg ikke mener, problmerne BARE ligger i indstillingen. Men når man fx beretter om et "nemt" eller et "svært" barn, så kommer der ofte også noget indstilling til syne. Det er blandt andet det, jeg mener. 

Jeg bryder mig ikke så meget om holdningen "jeg har et svært barn", for så bliver det let selvforstærkende. Men omvendt er det jo også vigtigt at give sig selv (og få) anerkendelse, når man står i en hård/krævende situation. Så på den måde bliver man jo også nødt til netop at sige "jeg har et svært/udfordrende barn". Det må bare ikke blive et mantra. Og alle børn har lette/svære perioder. 

Tja det er jo bare en formulering, og det er vel ok at sige det er svært, hvis det vitterligt er svært. Jeg glemmer da lykkeligt, om dagen at jeg om natten tudbrølede i frustration over mangel på søvn og at kunne gøre noget, men fokuserer på det dejlige ion søn, men det gør ikke nætterne alene med børnene mindre svære eller hårde. Og der er grænser for hvor længe perioder man kan klare uden ordentlig søvn før det begynder at påvirke uanset hvor ens knækpunkt ligger
Anyways synes jeg godt man må have omtanke for andre inden man netop siger sådanne ting for hjælper absolut ikke for dem som står med en hård/svær/udfordrende periode/problem