Tak til alle, der tog sig tid til at svare
Efter at have tænkt mere over det, synes jeg nu hverken jeg er forkælet eller forkert på den. Sammenligner det med andre store / halvstore begivenheder i vores liv, hvor det også ville være på sin plads med en lille erkendtlighed (igen, vi taler ikke om guld og diamanter, bare en lille ting eller en buket blomster). Det er trods alt min krop, der har fostret barnet i 40 uger, været igennem en hæsblæsende og yderst smertefuld fødsel og et efterforløb, der kunne have gjort det af med mig - så jeg forbeholder mig retten til at synes det ville have været rigtig rart med en barselsgave. Men lever fint for det og der er ingen krise over det - bare endnu et af parforholdets små og store spørgsmål
Rigtig god søndag til jer alle
Anmeld