Børn og tid til sig selv/parforhold..? :)

mor:) skriver:

Det første stykke tid var lidt hårdt, for uanset hvordan tidligere livsstil har været så har det da en omvæltning. Vi skulle også lige finde en rytme og vores nye roller.

Det er først da baby begyndte at sove regelmæssigt kl. 19.00 at vi kunne hygge sammen om aften og bare være os to.

Vi bruger også de ressourcer vi har og får ham passet hos farmor og farfar, hvor vi holder en kærestedag ca. 1 gang om måneden. Nogle gange bliver det hver anden måned.

Tid til sig selv. Det synes jeg også vi er gode til at give hinanden. I form af så går farmand en tur til legepladsen så jeg kan få alenetid og omvendt. Ligesom vi er gode til at lade hinanden komme ud med venner.

Så når først der er lagt en rytme og i har fundet jer til rette, så synes jeg egentlig der er masser af tid til sig selv, hinanden og venner. Meget kan jo gøres mens baby sover

Ja det er jo en stor omvæltning. 

Men er glad for at høre at det hjælper når man kommer ind i en rytme og babyen kommer i seng på et bestemt tidspunkt. 

Lyder rart at I har kæresteaftener og giver hinanden tid til jer selv

Det er jeg glad for at høre  

AnnaKJ skriver:

Jeg er mor til to - en på 3 år og en på 6 mdr.

Lærke 3 år, er handicappet, og de første 5-6 mdr af hendes liv var virkelig hårde. Hun sov ikke ret meget, græd meget og der var virkelig mange indlæggelser.
Men nu er hun 3 år, går i en specialbørnehave og kommer i seng kl 20 og sover hele natten (muligvis afbrudt af et anfald, men det er ikke så tit).

Så fik vi Carolina 6 mdr, hun var også meget hård de første 3 mdr, men nu sover hun fra kl 19-19.30, måske nogle gange først kl 20. Sover hele natten.

Min mand er pt. på barsel, men starter igen i feb.
Men vi har dejlig tid sammen om aftenen, og hvis vi vil, er der også plads til alene tid
Det er nu ret dejligt

Det kan jeg godt forstå har været hårdt. Men lyder godt at I er kommet ind I en god rytme og også har tid til voksentid  

AnnL skriver:

Ja det er jo en stor omvæltning. 

Men er glad for at høre at det hjælper når man kommer ind i en rytme og babyen kommer i seng på et bestemt tidspunkt. 

Lyder rart at I har kæresteaftener og giver hinanden tid til jer selv

Det er jeg glad for at høre  

Det handler blot om strukturering

4xGreve skriver:

Her står den mest på børn, det er ikke meget tid til os selv vi får og slet ikke mor... 

Kærestetid hedder et par timer om aften efter ungerne er kommet i seng og det er det for når vi går i seng handler det igen om børn da begge unger sover inde ved os, en på hver side af sengen og Milo kommer over og putter ved mig om natten 

 

Okay det kan jeg godt se.

Den lykkelige skriver:

Vi har kun en.. i starten tænkte jeg bare shiiit får vi nogen sinde et forhold som vi havde før i tiden.. men nu bliver hun lagt kl 19 og sover til ca kl 7 næste morgen.. så vi har masser af aften tid.. MEN vi er ikke gode til at bruge den sammen.. sidder med hver vores computer i skødet eller han sover på sofaen.. gaaaab.. sidste uge var vores computer i stykker i en uge.. nej hvor var det dejlig!!  intet andet der strak.. vi sad bare sammen i sofa og hygge snakkede og så film osv osv.. 

Rart at vide jeg ik er den eneste med de tanker. 

Ja al den elektronik tager en masse af ens tid  Kender jeg også til 

Ja det lyder da som en dejlig uge, da jeres computer ik virkede  Må I se om I kan gøre det selvom den virker igen  

MariaE skriver:

Hver tingtil sin tid:-)
Det er vigtigt med hyggestunder hvre dag med ungerne, men det er sørme også vigtigt at pleje forholdet. Især kvinder har en tendens til at blive hjemme altid og kun tænke på børnene, og synes det er helt fedt, mens manden står i baggrunden og siger "ja, vi har jo ikke rigtigt brug for at komme ud", mens han i virkeligheden er mega træt at vi aldrig er spontane længer, spiser ude som før, hygger i biffen bagefter, tager på kroophold, smutter ned og får en enkelt eller cafe eller lign.
dette gælder naturligvis ikke alle, men de undersøgelser der er lavet viser at kvinder fremfor mænd er mere tilbøjelig til at droppe manden og stort set kun tage sig af børnene.
Dvs ingen hyggeture med manden længere, næsten ingen sex og ikke så tit hygge med kollegaer eller venner fordi konen jo er der hjemme med børnene:-)
Det kunne have været MIG der var beskrevet her efter vores første barn. Han var mit et og alt og alle andre kom i baggrunden hele tiden.
Efter barn nr 2 kom, lærte jeg der måtte mere til før vi begge var tilfredse i længden.
Dvs sex en gang om ugen, gerne mere. Ud og spise, gerne 1 gang hver 2 måned, en tur i biffen i ny og næ.
Vi har også haft 4 dage sammen på Costa del Sol, altså Spanien.
Desuden skal vores børn i seng kl 19-19.30 så vi har tid til at hygge om aftenen sammen:-)I weekenden måske lidt senere pga Disney sjov osv.

Al det du beskrev i første del, er det jeg frygter der vil ske 

Men øvelse gør jo mester, så vi må prøve at huske os selv og hinanden  Kan jeg jo sige nu, når vi kun er os to, men håber vi kan det 

Tak for dit svar.

mor:) skriver:

Det handler blot om strukturering

Ja det er jo det 

Vi har ikke meget tid til hinanden, manden er selvstændig og arbejder alt, alt for meget...

Jeg arbejder kun deltid, men synes alligevel dedekan være svært at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Der er væsentligforskel på ar have 1 eller flere børn. Da vi kun havde min søn,  havde vi hver anden weekend helt for os selv (der var han hos sin far) og når han havde legeaftaler mm. Havde vi en hel eftermiddag sammen osv.

Men efter vi har fået barn sammen (en på 2 og og min søn fra tidligere forhold på 11 år), er den tid fuldstændig forsvundet.

Vi har herhjemme meget forskellige dagsrytmer - jeg møder oparbejde  ml. 7 og 7.30, min kæreste møder kl.4-4.30 alle ugens hverdage. Så han går ofte i seng kl. 20 senest 21. Der læser jeg godnathistorie fór den store, den lille kommer i seng kl.20 og når jeg så er færdig med at læse historie, sovermanden og mine aftener går med afslapningen alene og wordfeud

Vi har ikke været særlig gode til at pleje hinanden, de weekender vi har sammen (min kæreste arbejder i gennemsnittet 2eweekender om måneden) går med alle de hængepartier vi har, organiserring af det endog det andet osv. 

Jeg er meget socialt anlagt, min kæreste har for meget at se til, til at magte at være sammen med andre mennesker.

Så jeg tager mig min tid med veninder, kommer ud og har tidligt fri nogle dage, hvor jeg har et par timer for mig selv, med veninderne, til indkøb mm. 

Men vores parforhold er virkelig ikke særlig velplejet... Vi er ikke særlig gode til at få passet den mindste, hvilket vi har snakket om, at vi skal blive!

Så den tid vi har en som regel under aftensmaden, måske 1 time om aftenen og så de weekender hvor han ikke arbejde - eller dvs. Han arbejder altid om søndagen, så de lørdag hvor han ikke arbejder samt søndag eftermiddag/aften

det første ½år syntes jeg var rigtig hårdt..... fordi inden sov den eller ellers sov den anden fordi daniel ALDRIG SOV.... så vi skiftes vi havde ikke så meget kærlighed og krammer kys osv men efter det halve år minde vi hinanden om det og fik det 110% tilbage, jo vi elskede da stadig hinanden men det var mere vi var sammen med daniel og ingen kæreste tid.... men ingen klagen nu overhovede vi har masser af tid og hver 2-3 månede har min mor ham i en weekend fordi hun vil så gerne og gerne mere tit men syntes vi nu ikke.... så har vi virkelig kæreste weekend men ellers nyder vi hinanden rigtigt meget

Rsa skriver:

Vi har ikke meget tid til hinanden, manden er selvstændig og arbejder alt, alt for meget...

Jeg arbejder kun deltid, men synes alligevel dedekan være svært at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Der er væsentligforskel på ar have 1 eller flere børn. Da vi kun havde min søn,  havde vi hver anden weekend helt for os selv (der var han hos sin far) og når han havde legeaftaler mm. Havde vi en hel eftermiddag sammen osv.

Men efter vi har fået barn sammen (en på 2 og og min søn fra tidligere forhold på 11 år), er den tid fuldstændig forsvundet.

Vi har herhjemme meget forskellige dagsrytmer - jeg møder oparbejde  ml. 7 og 7.30, min kæreste møder kl.4-4.30 alle ugens hverdage. Så han går ofte i seng kl. 20 senest 21. Der læser jeg godnathistorie fór den store, den lille kommer i seng kl.20 og når jeg så er færdig med at læse historie, sovermanden og mine aftener går med afslapningen alene og wordfeud

Vi har ikke været særlig gode til at pleje hinanden, de weekender vi har sammen (min kæreste arbejder i gennemsnittet 2eweekender om måneden) går med alle de hængepartier vi har, organiserring af det endog det andet osv. 

Jeg er meget socialt anlagt, min kæreste har for meget at se til, til at magte at være sammen med andre mennesker.

Så jeg tager mig min tid med veninder, kommer ud og har tidligt fri nogle dage, hvor jeg har et par timer for mig selv, med veninderne, til indkøb mm. 

Men vores parforhold er virkelig ikke særlig velplejet... Vi er ikke særlig gode til at få passet den mindste, hvilket vi har snakket om, at vi skal blive!

Så den tid vi har en som regel under aftensmaden, måske 1 time om aftenen og så de weekender hvor han ikke arbejde - eller dvs. Han arbejder altid om søndagen, så de lørdag hvor han ikke arbejder samt søndag eftermiddag/aften

Tak for dit svar. Det lyder hårdt. Håber I får mere tid til hinanden