Carina:-) skriver:
Når man ikke magter at passe sin økonmi så der er mad i køleskabet,og rent tøj i skabene-Ja så er der tit heller ikke overskud til at lære sine børn de sociale spilleregler-
Hvordan man opfører sig så andre kan holde en ud.+At børnene tit er frustrerede over deres status både i skolen men også i samfundet at de opfører sig derefter.
De børn kommer ikke i friskolerne,fordi for det første er der jo ikke penge til det-desuden så bliver de sorteret fra i fripladserne.
Fripladserne er til harmoniske og stabile børn/familier der bare ikke har økonomien.
Og self. så er der også problembørn imellem de velhavende børn-men de opdages for det meste i bh eller også i de tidl. klasser og kan man ikke rettes til så man kan opføre sig ordentligt -ja så siger skolerne jo farvel.
I privatskolerne har de jo ret til at sige nej til elever modsat de off skoler.
Det er en meget unuanceret fremstilling, synes jeg. Forældre med god økonomi og en krævende karriere kan bestemt også have for travlt til at tage sig af deres børn. På min tidligere arbejdsplads - en folkeskole i et skoledistrikt med yderst velhavende og ditto uddannede forældre - så vi mange eksempler på børn, som blev omsorgssvigtet "på højt plan" - de var pæne i tøjet, materielt forkælede, og forældrene formulerede sig flot om de "rigtige" værdier, så pænt så det ud - men i praksis var der ikke tid og overskud til at være der for børnene, som blev overladt til sig selv. Det tager naturligvis længere tid for skolen at "opfange" børn med en sådan baggrund og gennemskue tingenes tilstand, fordi alt ser så fint ud på overfladen.
Derfor er jeg dybt Uenig med dig i, at disse børn oftest opdages tidligt i skolegangen - tværtimod, vil jeg hævde. Når et barn med en tilsyneladende fin baggrund opfører sig utilpasset og fx udadreagerende, møder man ofte stor modstand fra forældrene i forhold til at erkende, at det ikke bare er noget forbigående. Her er det ofte langt enklere at tage fat på utilpassede børn fra socialt belastede hjem - dels er det tydeligere, at barnet er forsømt, dels er forældrene mere villige til at lytte til autoriteterne og erkende, at der er behov for hjælp udefra.
At fripladserne på privatskoler er til "harmoniske og stabile" børn, vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved. I teorien er det naturligvis skolens ønske, men i praksis ved man sjældent, hvad børnene har med i bagagen - det har jeg set mange gange som tidligere lærer på en friskole, hvor mine børn nu er elever.
