At starte i dagpleje når baby er 7 mdr.. Ok eller skidt?

Loa skriver:

Du dømmer ikke nogen, nej det kan jeg læse.

Men nu er det ikke alle der bare kan gå hjemme og føde børn i stedet for at arbejde... Jeg dømmer heller ikke nogen....

der er vist ikke det store formål i at modargumentere, når du på forhånd vælger ikke at læse mit svar ordentligt, men i stedet kommer med et spydigt og provokerende svar den slags gider jeg simpelthen ikke bruge tid eller energi på. men skriv endelig, hvis du er klar på at debattere på et sagligt niveau.

Tanja1234 skriver:

Vores datter kom i dagpleje da hun var 6,5 måned. Det var en privat dagpleje som vi havde besøgt mange gange inden. Min datter er for tidligt født - så bl.a. min sundhedsplejerske var af den mening at jeg skulle gå hjemme med hende til hun blev 3 år! Vi blev enige om at børn først skal behandles som sensitive når de viser tegn på det og det har vores datter på intet tidspunkt gjort.

Valget traf vi af flere årsager. Bl.a. fordi jeg ingen lyst har til at gå hjemme i et helt år og også vfordi vi mente at vores datter var klar.

Jeg har det fint med at nogen foretrækker at blive hjemme så længe som muligt. Men det var bare ikke mit ønske. Havde jeg til gengæld vurderet at det ville være bedre for min datter at starte senere i pasning, så havde situationen set anderledes ud.

Jeg kan kun tale af egen erfaring. Min datter bliver 2 år i april og hun har endnu ikke grædt én eneste gang ved aflevering i dagplejen. Hun er fuldt ud alderssvarende i sin udvikling og har ingen problemer med store begivenheder, mange mennesker eller lignende. Det er min og min mands overbevisning at vi sagtens kunne have "fået" et sensitivt barn, hvis vi havde fulgt alle de begrænsende råd vi fik fra sundhedsplejerske og sygehus - men jeg kan ikke bevise det!

Selvom børn der er for tidligt født ikke viser tegn på at være sensitive mens de er små, kan de sagtens være det alligevel. Det kan komme til udtryk senere i livet.

Hilsen en som selv har for tidligt fødte børn, og som mener der skal tages visse hensyn til for tidligt fødte børn uanset hvad.

Tanja1234 skriver:

Vores datter kom i dagpleje da hun var 6,5 måned. Det var en privat dagpleje som vi havde besøgt mange gange inden. Min datter er for tidligt født - så bl.a. min sundhedsplejerske var af den mening at jeg skulle gå hjemme med hende til hun blev 3 år! Vi blev enige om at børn først skal behandles som sensitive når de viser tegn på det og det har vores datter på intet tidspunkt gjort.

Valget traf vi af flere årsager. Bl.a. fordi jeg ingen lyst har til at gå hjemme i et helt år og også vfordi vi mente at vores datter var klar.

Jeg har det fint med at nogen foretrækker at blive hjemme så længe som muligt. Men det var bare ikke mit ønske. Havde jeg til gengæld vurderet at det ville være bedre for min datter at starte senere i pasning, så havde situationen set anderledes ud.

Jeg kan kun tale af egen erfaring. Min datter bliver 2 år i april og hun har endnu ikke grædt én eneste gang ved aflevering i dagplejen. Hun er fuldt ud alderssvarende i sin udvikling og har ingen problemer med store begivenheder, mange mennesker eller lignende. Det er min og min mands overbevisning at vi sagtens kunne have "fået" et sensitivt barn, hvis vi havde fulgt alle de begrænsende råd vi fik fra sundhedsplejerske og sygehus - men jeg kan ikke bevise det!

Det hopper mig altså også en lille smule i øjnene at du skriver at dit barn ikke har grædt en eneste gang ved aflevering i dp. Det behøver ikke betyde at barnet er trygt.

Jeg siger IKKE at dit barn IKKE er trygt! Jeg siger bare at et barn der ikke græder ved aflevering ikke nødvendigvis er trygt. IKKE en kritik af dig.

Carina:-) skriver:

Jeg må desværre ikke linke.

Men politiken har flere interessante artikler hvor børneeksperter udtaler sig om børn under 2 år og pasning.

Der er blandt andet lavet en undersøgelse af John Aasted Halse

Som er børnepsykolog.

Og Ole Schouenborg som er klinisk psykolog.

Samt børnepsykiater Gideon Zlotnik.

Og går ikke udfra at de er enige om at lave undersøgelser der bare er noget man kan google sig til hvis man ønsker at have ret i at børn ikke har behov for udepasning.....

 

Nogle er for - andre imod. Både forældre herinde og eksperterne, så man kan ikke bare konkludere at "eksperterne siger at ......", for lige så mange viser at børn socialiserer sig og danner relationer og kompetencer i daginstitutioner, som de ikke har mulighed for derhjemme.

Hvad man vælger er op til den enkelte familie, og der er mange faktorer der spiller ind. Type af barn, økonomi, job, erfaring, osv. Man skal bare ikke gå rundt og tro, at man er en bedre forældre, fordi man holder dem hjemme i flere år.

E. B. skriver:

Prøv at Google børn, socialisering, osv. For så vil du finde det modsatte. Man kan Google sig til det man vil  Det er ikke kun forældre der taler imod at børn skal gå flere år derhjemme. Det er vores samfund ikke indrettet til i dag. 

Jeg er ikke fortaler for, at de skal "ud" hurtigst mulig, men over et år derhjemme tjener hverken barn, forældre eller vores samfund. Det er min holdning til det. 

Man kan jo godt socialiser sit barn uden det behøver gå i institution Men du har ganske ret i at man kan google sig til det svar man vil ha men der må man så vælge sin kilde med omhu og det jeg har lært gennem min uddannelse siger nu at børn ikke har behov for den form for socialisering som institutions livet tilbyder men for den trygge base hjemme.

At man så personligt har et andet behov eller hvad man vil kalde det er en anden snak. Og ja vores samfund er ikke bygget til at vi kan det vi helst vil altid men det er ikke ens betydende med at det er til barnets bedste

Månsson skriver:

Man kan jo godt socialiser sit barn uden det behøver gå i institution Men du har ganske ret i at man kan google sig til det svar man vil ha men der må man så vælge sin kilde med omhu og det jeg har lært gennem min uddannelse siger nu at børn ikke har behov for den form for socialisering som institutions livet tilbyder men for den trygge base hjemme.

At man så personligt har et andet behov eller hvad man vil kalde det er en anden snak. Og ja vores samfund er ikke bygget til at vi kan det vi helst vil altid men det er ikke ens betydende med at det er til barnets bedste

Det kommer an på hvor længe vi taler om at et barn er hjemme? For jeg er også "uddannet" indenfor området og jeg vil aldrig "holde mit barn hjemme" i flere år. Institutionslivet kan noget vi som forældre ikke kan - og så er der jo forskel på om vi taler 7-17 eller 9-14.

What??

Har du noget forskning der underbygger den påstand?

For jeg kan finde pænt meget der viser at børn ikke har behov for andet end mor og far før de er 2.

At virkeligheden så er en anden for de fleste børn ,er en anden snak men det er ikke ensbetydende med at det er for barnets bedste.

 

E. B. skriver:

Det kommer an på hvor længe vi taler om at et barn er hjemme? For jeg er også "uddannet" indenfor området og jeg vil aldrig "holde mit barn hjemme" i flere år. Institutionslivet kan noget vi som forældre ikke kan - og så er der jo forskel på om vi taler 7-17 eller 9-14.

Behovet opstår først ved de to år så før det er der jo ingen real grund til at sende barnet ud. Ikke dermed sagt at jeg selv ville gå hjemme i 2år men når vi snakker 6-7måneder så er det i hvert fald ikke for børnenes skyld

Tanja1234 skriver:

Vores datter kom i dagpleje da hun var 6,5 måned. Det var en privat dagpleje som vi havde besøgt mange gange inden. Min datter er for tidligt født - så bl.a. min sundhedsplejerske var af den mening at jeg skulle gå hjemme med hende til hun blev 3 år! Vi blev enige om at børn først skal behandles som sensitive når de viser tegn på det og det har vores datter på intet tidspunkt gjort.

Valget traf vi af flere årsager. Bl.a. fordi jeg ingen lyst har til at gå hjemme i et helt år og også vfordi vi mente at vores datter var klar.

Jeg har det fint med at nogen foretrækker at blive hjemme så længe som muligt. Men det var bare ikke mit ønske. Havde jeg til gengæld vurderet at det ville være bedre for min datter at starte senere i pasning, så havde situationen set anderledes ud.

Jeg kan kun tale af egen erfaring. Min datter bliver 2 år i april og hun har endnu ikke grædt én eneste gang ved aflevering i dagplejen. Hun er fuldt ud alderssvarende i sin udvikling og har ingen problemer med store begivenheder, mange mennesker eller lignende. Det er min og min mands overbevisning at vi sagtens kunne have "fået" et sensitivt barn, hvis vi havde fulgt alle de begrænsende råd vi fik fra sundhedsplejerske og sygehus - men jeg kan ikke bevise det!

er nød til lige at kommentere her

Vi blev enige om at børn først skal behandles som sensitive når de viser tegn på det og det har vores datter på intet tidspunkt gjort.

Helt enig

Det er min og min mands overbevisning at vi sagtens kunne have "fået" et sensitivt barn, hvis vi havde fulgt alle de begrænsende råd vi fik fra sundhedsplejerske og sygehus - men jeg kan ikke bevise det

Forstår jeg det ret - At hvis I havde fulgt de råd , ville jeres datter være blevet sensitivt ?

For man FÅR ikke et sensitiv barn pga af noget, barnet bliver FØDT sensitivt ( er jeg overbevist om )

jeg har tvillinger som er født 35+5 , de har vokset op uden nogen form for afskærning . Blevet kastet i armene af andre fra de var små. Den ene viser sig nu i en alder af 11 år at være MEGET sensitiv. Men den anden har ikke skyggen af det.

Lillebror er født til termin, og var meget sensitiv i starten.

Så kan altså ikke følge den teori

da jeg fik barn nr. 2 valgte jeg at lade ham starte i dagpleje da han var ca 7 mdr.

jeg var alene og synes slet ikke at det var hyggeligt at være på barsel (set i bakspejlet havde jeg nok en mindre fødsels depression)