At starte i dagpleje når baby er 7 mdr.. Ok eller skidt?

E. B. skriver:

Nogle er for - andre imod. Både forældre herinde og eksperterne, så man kan ikke bare konkludere at "eksperterne siger at ......", for lige så mange viser at børn socialiserer sig og danner relationer og kompetencer i daginstitutioner, som de ikke har mulighed for derhjemme.

Hvad man vælger er op til den enkelte familie, og der er mange faktorer der spiller ind. Type af barn, økonomi, job, erfaring, osv. Man skal bare ikke gå rundt og tro, at man er en bedre forældre, fordi man holder dem hjemme i flere år.

Kan du ikke give mig et link hvor eksperter udtaler sig at det er bedst for børn at blive skilt fra forældrene i en tidlig alder?

er nød til lige at kommentere her

Vi blev enige om at børn først skal behandles som sensitive når de viser tegn på det og det har vores datter på intet tidspunkt gjort.

Helt enig

Det er min og min mands overbevisning at vi sagtens kunne have "fået" et sensitivt barn, hvis vi havde fulgt alle de begrænsende råd vi fik fra sundhedsplejerske og sygehus - men jeg kan ikke bevise det

Forstår jeg det ret - At hvis I havde fulgt de råd , ville jeres datter være blevet sensitivt ?

For man FÅR ikke et sensitiv barn pga af noget, barnet bliver FØDT sensitivt ( er jeg overbevist om )

jeg har tvillinger som er født 35+5 , de har vokset op uden nogen form for afskærning . Blevet kastet i armene af andre fra de var små. Den ene viser sig nu i en alder af 11 år at være MEGET sensitiv. Men den anden har ikke skyggen af det.

Lillebror er født til termin, og var meget sensitiv i starten.

Så kan altså ikke følge den teori

Jeg mener ikke at vores datter ville være blevet sensitiv i den forstand/diagnose der ligger i ordet. Også derfor jeg prøvede med at sætte "fået" i anførselstegn.

Det jeg mener er, at hvis vi havde fulgt rådene og kun ladet vores datter se max 5 mennesker ad gangen og holde hende hjemme til hun var 3 år. Så ville reaktionen på børnehave og flere mennesker, kunne sammenlignes med den reaktion et sensitivt barn har. Jeg håber det giver mening nu

Jeg er heller ikke naiv og tror at forsdi min datter ikke er sensitiv endnu, så bliver hun det aldrig. Vi er så opmærksomme på hendes forandringer og reaktioner, men vi føler bare ikke at hun skal skærmes, før vi kan se behovet.

Faith skriver:

Det hopper mig altså også en lille smule i øjnene at du skriver at dit barn ikke har grædt en eneste gang ved aflevering i dp. Det behøver ikke betyde at barnet er trygt.

Jeg siger IKKE at dit barn IKKE er trygt! Jeg siger bare at et barn der ikke græder ved aflevering ikke nødvendigvis er trygt. IKKE en kritik af dig.

Man må jo heldigvis have hver sine meninger

Min datter er altid i strålende humør ved aflevering og hele dagen i dagplejen (selvfølgelig ikke når hun bliver irettesat, som alle andre børn).

Og hun løber glad ind til dagplejen hver dag og er aldrig ked når hun kommer hjem.

Det tolker jeg som at mit barn er trygt i sin dagpleje! 

Faith skriver:

Selvom børn der er for tidligt født ikke viser tegn på at være sensitive mens de er små, kan de sagtens være det alligevel. Det kan komme til udtryk senere i livet.

Hilsen en som selv har for tidligt fødte børn, og som mener der skal tages visse hensyn til for tidligt fødte børn uanset hvad.

Jeg fik at vide at jeg ville få et for tidligt født barn 3,5 måned inden hun kom til verden og med en sengeliggende sygemelding i hele den periode, har jeg haft god tid til at læse op på det at være for tidligt født.

Jeg siger ikke at min datter aldrig vil være sensitiv, men derimod at hun ikke skal skærmes eller behandles som et sensitivt barn, før behovet er der.

Tanja1234 skriver:

Man må jo heldigvis have hver sine meninger

Min datter er altid i strålende humør ved aflevering og hele dagen i dagplejen (selvfølgelig ikke når hun bliver irettesat, som alle andre børn).

Og hun løber glad ind til dagplejen hver dag og er aldrig ked når hun kommer hjem.

Det tolker jeg som at mit barn er trygt i sin dagpleje! 

Selvfølgelig kender du dit barn bedst! Og du kan uden tvivl mærke om hun er tryg eller ej, det betvivler jeg slet ikke

Har bare oplevet det flere gange med den ene af mine drenge da han var mindre. Når vi var nogen steder var han et stort smil, grinede og hyggede sig tilsyneladende. Vi tolkede det naturligvis som om han var tryg og glad. Når vi så kom hjem, betalte vi prisen i form af en dybt ulykkelig dreng som overhovedet ikke kunne finde ro. Han var simpelthen blevet overstimuleret og havde mødt for mange mennesker på en gang.

Men sådan er det jo langt fra med alle børn!

Faith skriver:

Selvfølgelig kender du dit barn bedst! Og du kan uden tvivl mærke om hun er tryg eller ej, det betvivler jeg slet ikke

Har bare oplevet det flere gange med den ene af mine drenge da han var mindre. Når vi var nogen steder var han et stort smil, grinede og hyggede sig tilsyneladende. Vi tolkede det naturligvis som om han var tryg og glad. Når vi så kom hjem, betalte vi prisen i form af en dybt ulykkelig dreng som overhovedet ikke kunne finde ro. Han var simpelthen blevet overstimuleret og havde mødt for mange mennesker på en gang.

Men sådan er det jo langt fra med alle børn!

Helt enig!

Vi er også altid ekstra opmærksomme på vores datters reaktion når vi har lavet noget som falder udenfor rutinen.

Netop fordi vi gerne vil kunne reagere hvis det viser sig at hun er sensitiv.

Carina:-) skriver:

Kan du ikke give mig et link hvor eksperter udtaler sig at det er bedst for børn at blive skilt fra forældrene i en tidlig alder?

jeg ved ikke noget om eksperterne, men i "gamle dage" der var der jo også langt flere mennesker samlet, fx var alle mødrene hjemmegående og havde flere børn og mødtes nok med familie (og hinanden) på en anden måde end i dag

Faktum er dog at vi mennesker er sindssygt dygtige til at tilpasse sig omgivelserne og vi er pr definition sociale mennesker, der udvikler os i relation til andre

Derfor tror jeg personligt (uden at være ekspert) at der er styrker og svagheder ved begge muligheder - dertil er, at det kan være godt for en familie at få hverdagen tilbage og fx komme ud på arbejdsmarkedet igen. derudover kan der være økonomiske fordele, der gør instution til det bedste alternativ

Dertil skal også lægges at jo færre penge der bruges på lange barselsorlove, jo flere penge er der til offentlige institutioner, børnepasning, ældrepleje osv + flere ressourcer til samfundet

så bare at sige "det er bedst at blive hjemme" det synes jeg er alt for firkantet og unuanceret - for hvad der umiddelbart (for nogle) er bedst for barnet, er det måske ikke i det store billede eller på lang sigt

Endeligt kan man se, at voksne mennesker, der er vokset op enten hjemme ved moren, i dagpleje, ved au pair, ved familie, i vuggestue osv osv osv ender som vellykkede og glade voksne mennesker - derfor mener jeg det altafhørende må være at barnet er TRYGT og bliver UDVIKLET på en hensigtsmæssig måde - så må rammerne være sekundære... efter min mening hvertfald

Tanja1234 skriver:

Helt enig!

Vi er også altid ekstra opmærksomme på vores datters reaktion når vi har lavet noget som falder udenfor rutinen.

Netop fordi vi gerne vil kunne reagere hvis det viser sig at hun er sensitiv.

Lige præcis! Helt enig.

Giraffen skriver:

jeg ved ikke noget om eksperterne, men i "gamle dage" der var der jo også langt flere mennesker samlet, fx var alle mødrene hjemmegående og havde flere børn og mødtes nok med familie (og hinanden) på en anden måde end i dag

Faktum er dog at vi mennesker er sindssygt dygtige til at tilpasse sig omgivelserne og vi er pr definition sociale mennesker, der udvikler os i relation til andre

Derfor tror jeg personligt (uden at være ekspert) at der er styrker og svagheder ved begge muligheder - dertil er, at det kan være godt for en familie at få hverdagen tilbage og fx komme ud på arbejdsmarkedet igen. derudover kan der være økonomiske fordele, der gør instution til det bedste alternativ

Dertil skal også lægges at jo færre penge der bruges på lange barselsorlove, jo flere penge er der til offentlige institutioner, børnepasning, ældrepleje osv + flere ressourcer til samfundet

så bare at sige "det er bedst at blive hjemme" det synes jeg er alt for firkantet og unuanceret - for hvad der umiddelbart (for nogle) er bedst for barnet, er det måske ikke i det store billede eller på lang sigt

Endeligt kan man se, at voksne mennesker, der er vokset op enten hjemme ved moren, i dagpleje, ved au pair, ved familie, i vuggestue osv osv osv ender som vellykkede og glade voksne mennesker - derfor mener jeg det altafhørende må være at barnet er TRYGT og bliver UDVIKLET på en hensigtsmæssig måde - så må rammerne være sekundære... efter min mening hvertfald

Super godt udtrykt... Kunne ikke være mere enig.

Frøken J. skriver:

Jeg er meget enig - Jeg dømmer ikke nogen for at sende deres børn tidligt ud, når der vitterligt ikke er andre mulighed. Men, uden at ville lyde grov, så synes jeg man lyver for sig selv, hvis man bilder sig selv ind, at det kun er for forældrenes skyld man lader barnet blive hjemme til det fx er et år. Jeg vil slet ikke bevæge mig ud i nogle lange forklaringer her, men jeg kan egentlig ikke forstå, at det ikke giver sig selv, at barnet har brug for sine primære omsorgspersoner - især i en så følsom periode som det første år. Det kan tilvænne sig en anden hverdag, en hverdag i pasning, men det betyder ikke, at barslen egentlig bare er for moderens skyld. Absolut ikke.

Har man ikke andre valg, har jeg ikke noget negativt at sige - Men har man et valg, mener jeg, at man bør vente længere