Har jeg spiseforstyrrelse?

LR85 skriver:

sorry hvis det lyder hårdt, men der er jo INTET ondt ment. 

Synes det er helt fair a skrive, til enhver der har en så stor psykisk lidelse, at de skal kunne tage vare på dem selv før det er forsvarligt at tage vare på et barn. 

Og a hun selv sidder og skriver a hun synes det er ligegyldigt og ikke lan se problemet i a gå og stikke fingre i halsen, veje sig dagligt i håb om a have tabt sig, lade være med a spise, får dårlig samvittighed og alt det -ja så synes jeg man skal se a komme afsted til en læge der kan hjælpe. 

Syntes bare ikke det var særligt pænt skrevet når man kan læse at hun ikke har det godt. Tænk hvis hun havde et barn. Så ville JEG i hvert fald være blevet meget ked af at få sådan noget kastet i hovedet.

Men gir dig ret i at hun skal til lægen hurtigst muligt.

Anonym skriver:

Du har nok ret, men det er virkelig svært for mig..!

Hvad forårsagede din spiseforstyrrelse?

Det er rigtig svært og ved præcis hvordan du har det..

Det var min dansk lærer i Folkeskolen, hun tog fat ude på mine håndtag og spurgte om jeg ikke skulle tabe mig. Og var endda lidt undervægtig på det tidspunkt hun sagde det. Så efter hun havde sagt det til mig begyndte jeg at se mig selv som tyk fed og ulækker og bare skulle tabe mig..
Har det stadig svært med at jeg vejer det jeg skal nu. Og føler mig også stadig tyk agtig. Men tvinger mig selv til ikke og skulle komme tilbage til det igen.. Så nu træner jeg tre gange om ugen og danser. For at holde formen og fast krop. Men mangler nu stadig og lærer og spise lidt mere reglmæssigt end en gang om dagen.

Ved du hvad der forårsaget din?

Anonym skriver:

Jeg ved godt det ikke er godt - det er jeg klar over..

Men har svært ved at erkende at jeg muligvis har en spiseforstyrrelse, for det er jo ikke sådan at jeg ser det som problem

Prøv at vend den om. Hvis det var din mor, søster eller en veninde der fortalte dig sådan noget. Hvad ville dit råd så være til dem?

tatii72 skriver:

Du skal ikke føle dig dum, det vigtigste at du selv kan se at du har brug for hjælp, og jeg synes at du skal snakke med din læge om det, før du skader din krop endnu mere. Din krop har ikke godt af det, de fleste læger har haft patienter med samme problem, og h*n vil ikke se ned på dig eller grine, helt sikker på a din læge vil hjælpe dig, så ring og får bestilt en tid så snart du kan. Jo længere tid det står på, jo værre vil du få  

Ved godt det er det jeg burde..
Men det er også svært at ringe og bestille tid til noget der er så ømt og samtidig noget jeg ikke ser som problem for mig hvis du forstår?

come2 skriver:

Synes ik der er grund til at blande børn ind i det. Det er ikke rart for ts hvis hun rent faktisk har et barn, og så får kastet sådan en bemærkning i hovedet. til ts - den eneste der kan hjælpe er lægen, du er på vej ud på et sidespor der kan være utrolig svært at komme ud af. Har du ikke en du har tillid til der kan tage med dig ??

Har ikke fortalt det til nogen - kun en fyr jeg ser, og han syntes jo også jeg er dum og uansvarlig..

Ville have svært ved at tale med lægen om det, for ser det ikke som problem - så ville jo ikke få fortalt det som det er

MiichellaMalou skriver:

Det er rigtig svært og ved præcis hvordan du har det..

Det var min dansk lærer i Folkeskolen, hun tog fat ude på mine håndtag og spurgte om jeg ikke skulle tabe mig. Og var endda lidt undervægtig på det tidspunkt hun sagde det. Så efter hun havde sagt det til mig begyndte jeg at se mig selv som tyk fed og ulækker og bare skulle tabe mig..
Har det stadig svært med at jeg vejer det jeg skal nu. Og føler mig også stadig tyk agtig. Men tvinger mig selv til ikke og skulle komme tilbage til det igen.. Så nu træner jeg tre gange om ugen og danser. For at holde formen og fast krop. Men mangler nu stadig og lærer og spise lidt mere reglmæssigt end en gang om dagen.

Ved du hvad der forårsaget din?

Det lyder virkelig heller ikke rart - og hvad er da det for noget at gøre som lærer!!

Jeg har i mange år haft lavt selvværd, og tog efter et brud med en kæreste meget på på et år og så er det egentlig bare gået opad og har længe været ked af min krop.. Men lige pludselig ville jeg bare ikke rigtig mad og spiser meget sjældent.. Og igår stak jeg så fingrene i halsen og tvang mig til at kaste op..

o1Mutte skriver:

Prøv at vend den om. Hvis det var din mor, søster eller en veninde der fortalte dig sådan noget. Hvad ville dit råd så være til dem?

Det ville selvfølgelig være at de skulle søge hjælp.. Men det er virkelig svært at erkende..!

Anonym skriver:

Det ville selvfølgelig være at de skulle søge hjælp.. Men det er virkelig svært at erkende..!

Ja nemlig. Og derfor syntes jeg du skal kontakte din læge. Evt. først ringe og få en telefonisk samtale. Så kan lægen hurtigt fortælle dig hvad der er det bedste at gøre.

Anonym skriver:

Det lyder virkelig heller ikke rart - og hvad er da det for noget at gøre som lærer!!

Jeg har i mange år haft lavt selvværd, og tog efter et brud med en kæreste meget på på et år og så er det egentlig bare gået opad og har længe været ked af min krop.. Men lige pludselig ville jeg bare ikke rigtig mad og spiser meget sjældent.. Og igår stak jeg så fingrene i halsen og tvang mig til at kaste op..

Lige præcis og idag er jeg tyve og har det stadog svært. Og hader virkelig min gamle lærer..
Ja men der er heldigvis en anden og sund måde at komme lidt ned i vægt. Som at spise noget sundere og træning men bare heller ikke det tager overhånd så feks det med at man stilker en finger i halsen.

o1Mutte skriver:

Ja nemlig. Og derfor syntes jeg du skal kontakte din læge. Evt. først ringe og få en telefonisk samtale. Så kan lægen hurtigt fortælle dig hvad der er det bedste at gøre.

Det er også bare en lille by jeg bor i - og syntes det er så grænseoverskridende at erkende..