Donorsæd eller forsøge videre...

Putomanen skriver:

Vi har været til den afsluttende samtale på klinikken. Jeg havde regnet med, at lægen ville snakke om hvordan chancen vil være ved at gå videre til det private, men i stedet snakkede hun om inseminatin med donorsæd. Hun mener, at den manglende graviditet kan skyldes sædkvaliteten, og at vi vil have en god chance med insemination med donorsæd.

Det kom som noget af et chok, både for kæresten og jeg, og nu har jeg en masse overvejelser.

Skal vi "droppe" at min kæreste bliver biologisk far til vores barn, og gennemgå en meget nemmere behandling som eventuelt har større chance for at lykkes. Eller skal vi tage i det private, betale en masse penge, gennemgå lange og hårde behandlinger og håbe på, at det lykkes at få et "helt" biologisk barn.

Er der nogen, som har stået i sammen situation, som kan dele deres tanker og beslutninger?

Først en stor . Kan godt se at det er et ordentligt dilemma at stå i for jer

Personligt ville jeg nok give det private en chance og håbe på at din mand kan blive far til jeres barn - jeg har hørt om flere der har haft held med gode resultater i det private!

Når det så er sagt, er der jo også grænser for hvor mange nederlag man kan magte og idag er de virkelig gode til at vælge donorsæd, som matcher mandens træk, så barnet alligevel ligner faderen pga manglende gener! Jeg tænker at din mand selvfølgelig skal have det godt med det, ellers går det jo ikke, men hvis i begge har et inderligt ønske om at blive forældre, så er det måske en mulighed der er værd at udnytte

Held og lykke med den store beslutning!

Gik I også til det private, eller lykkes det i det offentlige?

Vi har ikke snakket så meget om hvorvidt barnet skal vide det eller ej endnu. Men det skal helt sikker diskuteres, hvis vi vælger den løsning.

Vi var så heldige at få 4. forsøg i det offentlige (hvidovre) fordi det første forsøg endte i en mist abortion talte det ikke som et forsøg. De havde egentlig lavet reglen om på det tidspunkt, men en læge hviskede mig i øret om det og så pressede jeg lidt på for at få lov. Gudskelov for det, ellers havde jeg ikke haft mit skønne barn i dag, eller også havde jeg fået et helt andet barn = mærkelig tanke!

Men lidt usmageligt at det skulle være sådan...

 

Om man skal fortælle barnet det eller ej er jo et kæmpe dilemma! Jeg kunne personligt ikke "lyve" for mit barn i alle dets leveår. +hvad hvis det fandt ud af det alligevel, så ville det måske aldrig tilgive forældrene. Men min mands argumentation kunne jeg dog godt følge. Hvad skal barnet bruge den information til? skaber det ikke bare problemer for barnet?

nielsen80 skriver:

Ville ønske der var noget man kunne gøre for at hjælpe jer- eller i det mindste se ind i fremtiden, og fortælle dig om de tre forsøg ville lykkes. Forstår virkelig din modvijle mod nedregulering! Specielt hvis chancen er minimal.

Håber en snak med en klinik kan hjælpe jer lidt, og vil så også sige, vi havde jo aftalt adoption efter vores sidste forsøg, og jeg havde det godt med den beslutning. Det at vi havde en plan b, jeg havde det godt med, hjælp ufattelig meget på det psykiske pres under forsøget. Jeg tog det som noget rent fysisk min krop skulle igennem, lukket ned for alle forhåbninger m.m., og fokuserede på adoption fremfor det pågældene forsøg. Ved ikke om du måske kunne lave et lign. trick, hvis I skal ud i flere forsøg. Ville virkelig ønske jeg kunne skrive noget klogere og bedre, men det er jo bare en lorte situation uanset, hvordan man ser på det.

Jeg sender dig alle de bedste tanker...og håber du holder mig opdateret på hvad I ender med.

Jeg lover at komme med en opdatering, når vi har besluttet os.

Vi venter med at kontakte en privatklinik til efter jul. Jeg kan mærke, at vi begge to har brug for en pause og at fokusere på alle de gode ting i livet. Jeg har ingen anelse om, hvilken beslutning vi kommer frem til, men måske vil santalen og pausen give et bedre overblik for os.

Fidus skriver:

Jeg kan udemærket følge dit dilemma og det lyder som en rigtig god idè at tage samtalen med privatklinikken, så i får nemmere ved at tage jeres endelige beslutning  så er dejligt at vi er i december md som er en rigtig hygge md, det kan måske også få jeres tanker lidt væk fra det hele

Kæmpe og ser frem til en update fra jer og pøj pøj med samtalen ellers rigtig God Jul og Godt Nytår

Vi nyder begge julen utrolig meget, og vi har besluttet at vente til efter jul/nytår med at kontake en klinik for at få en samtale. Det er rart at få lidt afstand til det hele, og jeg tror også at det hjælper os til at træffe den rigtige beslutning for os

Jeg lover at komme med en opdatering, når det hele er diskuteret igennem og vi er kommet frem til en løsning, som vi begge er glade for.

Nessie skriver:

Jeg tror at det vil være rigtig godt for jer med en pause og lidt ro, så I har god tid til at få talt med en klinik, og talt igennem hvad I hælder mest til.

Man skulle tro at det blev nemmere at gå igennem alle de forsøg, som tiden går, men det gør det ikke.

Jeg bliver også træt, får hovedpine og bliver let irritabel, og det gør det bestemt heller ikke lettere at dette er vores sidste forsøg.
Desperationen er ved at indfinde sig, og man spekulerer på, om der er noget man kan gøre anderledes, for at få sin drøm opfyldt.

Jeg ønsker jer en rigtig god jul og håber I får slappet af, og kan få det hele lidt på afstand

Ja, jeg er også sikker på, at en pause er det helt rigtige for os. Så kan vi rigtig nyde julen og hyggen, og så er vi forhåbentlig bedre rustet til at tage en samtale med en klinik efter jul/nytår.

Jeg tror at du har helt ret i, at presset om hvorvidt det lykkes eller ej påvirker meget! Jeg blev også mere og mere fokuseret på, hvad jeg gjorde rigtigt og forkert, jo flere forsøg vi var igennem.

Jeg  alt hvad jeg kan for jer!!!

tarkoflen skriver:

Altså jeg forstår også logisk, at min kæreste vil have børn med mig, og at han ikke går fra mig, og heller ikke ville gøre det, hvis det ikke kunne lade sig gøre... Men jeg kan stadig få ondt i maven over, at vi skal igennem alt det her, og det faktisk slet ikke er nødvendigt for ham! Og her er det mig, der tækker det store læs i forhold til, hvad min krop bliver udsat for! Kunne forestille mig, at det ville være endnu værre, hvis det var ham, der skulle trække læsset, fordi der var noget galt med mig! Så jeg forstår til en hvis grad din kæreste! Og det har INTET med dig at gøre og han tvivler helt sikkert heller ikke på at, det ikke betyder noget for om han stoler på dig og tror på, hvad du siger! Det er bare tankerne, der til tider tager uhensigtsmæssigt over!

Hvordan var det at være på kort protokol? Hvis det var væsentligt nemmere for dig, synes jeg det er værd at overveje, om ikke det kunne være løsningen for jer, hvis l skal give det 3 forsøg mere! Heldigvis kan l lidt bedre selv bestemme i det private i og med at l betaler for det... I det offentlige vil de jo helst de lange behandlinger fordi de er nemmere at lægge skemaer ud fra!

Jeg håber en samtale i det nye år, kan kaste lidt lys på, om l skal give det et forsøg, eller hellere lade være! Og at l i mellemtiden kan få en masse gode snakke om, hvad der er bedst for jer!

Så vidt jeg ved, kan l betale jer fra oplysninger om donorerne! Vist nok, så l kan se babybilleder og ud fra det træffe en beslutning om, hvem l synes ligner din kæreste mest! Hvis du gerne vil vide det, er jeg ret sikker på, at jeg kan få fat i om det er muligt og måske hvad det koster, da jeg har en veninde, der arbejder i en sædbank og jeg spørger meget gerne

Jeg håber l får en rigtig skøn december måned og at. 2013 bliver jeres år på den ene eller den anden måde

Du har nok ret i, at han vil have rigtig svært ved at slippe den skyldfølelse. Måske kommer det først når det engang lykkes for os.

Dte var rigtig fint i kort protokol. Nedreguleringen er den værste for mig, den gør mig deprimeret, og det kan være forfærdeligt at være sammen med mig. Jeg er ikke klar over, om klinikken vil anbefale kort behandling, det kommer nok helt an på hvad de mener er bedst. Men det ville bestemt ændre nogle ting for mig, hvis jeg kunne "nøjes" med kort.

Så vidt jeg forstod på lægen, var insemination med donorsæd gratis for os. Men det kan selvfølgelig godt være, at det koster penge at få yderligere oplysninger. Det kunne da være interessant at få at vide, hvad det koster, men det er heldigvis ikke det, som bekymrer mig så meget. Det må være forholdsvis begrænset, hvad det løber op på.

Lige nu nyder vi begge julemåneden, og vi har faktisk skubbet det meste med behandling og børn væk, så vi kan få en ordentlig pause. Så må vi tage det hårde læs i det nye år

Lunae skriver:

Først en stor . Kan godt se at det er et ordentligt dilemma at stå i for jer

Personligt ville jeg nok give det private en chance og håbe på at din mand kan blive far til jeres barn - jeg har hørt om flere der har haft held med gode resultater i det private!

Når det så er sagt, er der jo også grænser for hvor mange nederlag man kan magte og idag er de virkelig gode til at vælge donorsæd, som matcher mandens træk, så barnet alligevel ligner faderen pga manglende gener! Jeg tænker at din mand selvfølgelig skal have det godt med det, ellers går det jo ikke, men hvis i begge har et inderligt ønske om at blive forældre, så er det måske en mulighed der er værd at udnytte

Held og lykke med den store beslutning!

Jeg tror at vi skal have besluttet os for, hvor meget vi vil gå igennem og hvor stor en chance der er for, at det lykkes. Hvis en pirvatklinik f.eks. kan give mig flere korte behandlinger frem for lange, vil det helt sikkert være en stor hjælp for mig, da det er nedreguleringen, jeg har svært ved. Man når et punkt, hvor man er nødt til at lytte til ens krop, og når jeg har en knude i maven, kvalme og er ked af det det meste af tiden, så er det ikke godt.

Jeg håber, at vi kommer frem til en god beslutning for os begge.

Mange tak for dit input

Roselil skriver:

Vi var så heldige at få 4. forsøg i det offentlige (hvidovre) fordi det første forsøg endte i en mist abortion talte det ikke som et forsøg. De havde egentlig lavet reglen om på det tidspunkt, men en læge hviskede mig i øret om det og så pressede jeg lidt på for at få lov. Gudskelov for det, ellers havde jeg ikke haft mit skønne barn i dag, eller også havde jeg fået et helt andet barn = mærkelig tanke!

Men lidt usmageligt at det skulle være sådan...

 

Om man skal fortælle barnet det eller ej er jo et kæmpe dilemma! Jeg kunne personligt ikke "lyve" for mit barn i alle dets leveår. +hvad hvis det fandt ud af det alligevel, så ville det måske aldrig tilgive forældrene. Men min mands argumentation kunne jeg dog godt følge. Hvad skal barnet bruge den information til? skaber det ikke bare problemer for barnet?

Vi har også været igennem 4. forsøg samt 1. fryseforsøg. Det er forfærdeligt, at det skal være på den måde. Det er ikke alle som ved at de kan presse for det eller er stærke nok til det.

Jeg kan godt se, at det er en svær diskussion, men et eller andet sted vil der altid være en stor chance for, at barnet ville finde ud af det på en eller anden måde, og så synes jeg ikke at det vil være godt at have løjet. Men den diskussion må vi tage, hvis vi vælger en donor.

Putomanen skriver:

Jeg lover at komme med en opdatering, når vi har besluttet os.

Vi venter med at kontakte en privatklinik til efter jul. Jeg kan mærke, at vi begge to har brug for en pause og at fokusere på alle de gode ting i livet. Jeg har ingen anelse om, hvilken beslutning vi kommer frem til, men måske vil santalen og pausen give et bedre overblik for os.

Jeg ønsker dig i hvert fald en rigtig god jul, og håber at 2013 bliver et dejligt år for jer. Du virker simpelthen så sej og stærk - din måde at tage det hele på er meget beundringsværdig.

nielsen80 skriver:

Jeg ønsker dig i hvert fald en rigtig god jul, og håber at 2013 bliver et dejligt år for jer. Du virker simpelthen så sej og stærk - din måde at tage det hele på er meget beundringsværdig.

Mange tak, jeg prøver i hvert fald at se tingene på en lysere måde. Det må næsten gøre det nemmere i sidste ende 

Også en rigtig god jul til dig! Jeg er rigtig glad for alt støtten!