Donorsæd eller forsøge videre...

Åhh hvor får jeg ondt i maven over dit indlæg

Hos os er det mig, der har problemet, og jeg har flere gange haft den tanke, som jeg kan læse, at din søde mand også har! Det er min skyld vi skal igennem alt det her, og min kæreste ville uden problemer kunne gå ud og gøre enhver anden kvinde gravid, og det er sgu bare ikke særlig sjovt! I det mindste var det så mig, der skulle trække det hårde læs her, og det tror jeg faktisk gør en stor forskel!

Jeg tror jeg ville smide alle tanker om penge ud til højre! Jeg ved godt, at det er mange penge, men det er ikke uoverkommeligt at få sparet sammen, og adoption er endnu dyre, så hvis det er muligheden skal I alligevel spare op... I skal forsøge at gøre hvad der føles rigtigt for jer!

Min første tanke var, at give det private de tre forsøg, og hvis det ikke lykkedes, så har i gjort alt hvad I kunne, og kan få ro i sindet, og have endnu længere tid til at overveje hvad I så vil...

Må jeg spørge hvorfor du er i lang protokol og bliver nedreugleret? Hvis det "kun" er din mand der er noget galt med, ville det vel ikke forringe jeres chancer, hvis det blev kort protokol, ville det? Måske det i hvert fald var værd at undersøge, så du kunne slippe for nedreguleringen! Alternativt kunne du prøve at høre Nessie ad, om hun har lige så mange bivirkninger med nedreguleringssprøjten frem for næsesprayen?

Jeg tror også det ville være en stor fordel at have en tredje part med inde over, fordi det er så sindsygt følsomt et emne, og en udefra kommende kunne måske komme med nogle redskaber til, hvordan I kommer frem til den bedste beslutning? Måske Foreningen for barnløse har nogle, der kan hjælpe eller som de kan henvise til?

Hvor har jeg lyst til at give jer begge to et kæmpe kram!

Jeg håber virkelig, at I kommer frem til den helt rigtige løsning for jer begge!

Og du er altid velkommen til at skrive, hvis du skal have luft for dine tanker!

Sikke et dilemma I står i

Jeg forstår bare ikke at lægen først NU siger, at det måske vil være bedre med donorsæd. Tænker at der jo ikke skal ret mange svømmere til, før det kan lade sig gøre med ICSI. Her er der ca. 700.000, og en kollega havde kun 70.000, så der skal ikke så mange til.

Herhjemme var jeg fra starten meget imod adoption, og manden meget imod donorsæd, men som tiden gik, og forsøgene blev brugt rykkede vi os begge to. Vi var faktisk næsten blevet enige om at hvis det ikke lykkedes, så ville vi prøve med en donor. Vi ville begge meget gerne have graviditeten med, og manden blev enog med sig selv om, at det altid ville være hans barn, uanset generne.

Mht. nedregulering, så synes jeg at det er MEGET bedre med indsprøjtninger fremfor næsespray. Jeg har ikke haft ret mange gener af det, men der er faktisk lidt færre ved indspøjtningerne.

Håber I kan se lidt lyst på det hele igen, når det har bundfældet sig, og så vil jeg da også råde jer til at få en samtale med en klinik. Eller 2.

Putomanen skriver:

Vi har været til den afsluttende samtale på klinikken. Jeg havde regnet med, at lægen ville snakke om hvordan chancen vil være ved at gå videre til det private, men i stedet snakkede hun om inseminatin med donorsæd. Hun mener, at den manglende graviditet kan skyldes sædkvaliteten, og at vi vil have en god chance med insemination med donorsæd.

Det kom som noget af et chok, både for kæresten og jeg, og nu har jeg en masse overvejelser.

Skal vi "droppe" at min kæreste bliver biologisk far til vores barn, og gennemgå en meget nemmere behandling som eventuelt har større chance for at lykkes. Eller skal vi tage i det private, betale en masse penge, gennemgå lange og hårde behandlinger og håbe på, at det lykkes at få et "helt" biologisk barn.

Er der nogen, som har stået i sammen situation, som kan dele deres tanker og beslutninger?

Jeg er rigtig meget ked af at det på jeres vegne at det ikke lykkedes for jer igen, har ikke lige vidst hvad jeg skulle skrive til dig, derfor skriver jeg først nu.

Hvis jeg var jer, ville jeg give det en chance i det private tror at i vil fortryde, hvis i ikke gør det så kan i ånde lettet op og sige til jer selv bagefter at i har gjort alt hvad der har stået i jeres magt for at din mand er biologisk far til jeres barn Derefter kan i beslutte jer for om i vil gå vidre med en donor, hvis behandlingen i det private mislykkedes.

Min mand og jeg havde fra start af, besluttet os for at gå den vej, hvis ikke det lykkedes os at blive gravide i det offentlige...donor for os ville have været sidste instans for os, for jeg ville have fortrudt inderligt ikke at have gået hele linen ud

Jeg håber at i træffer den rigtige beslutning for jer og lytter til jeres mavefornemmelser og jeg  for jer i hele 2013 i håb om en snarlig graviditet er meget spændt på en update fra dig og skriv også meget gerne en pb hvis du lyster

Stort  fra mig

 

Miss BananaHammock skriver:

Jeg spurgte lige manden og vil lige dele hans svar:

Han ville umiddelbart hælde mest til at forsøge i det private og hvis det ikke lykkes ville han ikke være med til donorsæd, men vælge adoption. Han ville at "projektet" skal være fælles og det ville det ikke være med donorsæd - så hellere en adoption hvis vi var fælles om det.

Jeg ved ikke om jeg 100% kan følge ham - men jeg kan godt se hvad han mener. Om det ville være vores beslutning hvis vi stod i jeres situation ved jeg ikke.

Tak for at du ville dele hans tanker med mig! Jeg tror at din mand minder meget om min kæreste. Men vi fik kort taget lidt hul på det i går, og der sagde han, at han hellere vil donorsæd end adoption. Men jeg kan mærke på ham, at det er rigtig svært for ham at acceptere.

Jeg tror at vi nu står mellem om vi kan affinde os med en donor og om vi kan overkomme yderligere behandlinger med det hårde psykiske pres. Forhåbentlig kan en samtale med en privatklinik hjælpe os lidt på vej...

CHD skriver:

Jeg forstår altså ikke at lægen begynder at tale om donorsæd. Så længe din kæreste har bare lidt gang i sædcellerne, så vil jeg da personligt mene at ICSI kunne være en mulighed. Jeg ville hvis jeg var jer tage kontakt til en privat klinik og høre hvad de foreslår. Jeg har selv en dreng gennem ICSI, da min mands sædkvalitet var temmelig dårlig. Ved ICSI sidder der jo en mikrobiolog og "parrer" et æg med en sædcelle. De vælger det bedste æg og den bedste sædcelle. Jeg kan godt forstå det økonomiske aspekt i det. Vi står selv med 3 mislykkedes insemineringsforsøg bag os, og skal igang i det private med IVF nu her. Tanken om at benytte donorsæd strejfede mig også da inseminering ikke lige lykkedes, men jeg vil allerhelst at min mand og jeg får et barn sammen, også rent biologisk. Det private får lige en chance, og så må vi se. Hvis ikke det lykkedes må vi være taknemmelige for den ene skønne dreng vi har fået. Lige nu holder vi "ferie" fra det hele til efter nytår. Det trænger vi til efter sammenlagt 6½ med PB, hvor alt står på stand by! Held og lykke med det hele.

Hun havde kigget på laboratorieprøverne, og der er ikke særlig mange sædceller samtidig med, at de er meget lidt mobile. Hun mente derfor, at kvaliteten af sæden kunne gøre, at de befrugtede æg ikke blev til mere eller satte sig fast i livmoderen. Vi har været igennem 4 ICSI forsøg, og de er ud fra disse forsøg, at hun vurderer det.

Lige nu står vi mellem om vi kan affinde os med en donor og om vi kan overkomme yderligere behandlinger med det hårde psykiske pres. Forhåbentlig kan en samtale med en privatklinik hjælpe os lidt på vej...

Jeg håber I får en god pause fra PB

 

Putomanen skriver:

Tak for at du ville dele hans tanker med mig! Jeg tror at din mand minder meget om min kæreste. Men vi fik kort taget lidt hul på det i går, og der sagde han, at han hellere vil donorsæd end adoption. Men jeg kan mærke på ham, at det er rigtig svært for ham at acceptere.

Jeg tror at vi nu står mellem om vi kan affinde os med en donor og om vi kan overkomme yderligere behandlinger med det hårde psykiske pres. Forhåbentlig kan en samtale med en privatklinik hjælpe os lidt på vej...

Selv tak da.

Har i mellemtiden også mødt en kvinde der har 2 børn med donorsæd fordi at manden var steril pga. sygdom.
De har fået begge børn med samme donor og har stadig strå til at lave et barn mere hvis de ønsker. De har altså købt en hel pakke fra denne person, som så gjorde at børnene kunne bliver biologiske søskende. Jeg ved godt at ikke hjælper på det med din kæreste - men ville lige dele hvis det kunne hjælpe som info. Plus da de skulle vælge en donor, blev manden screenet sådan at man har valgt en donor der passer med hans træk. De folk der ikke ved at børnene ikke er biologisk hans, siger hvor meget de ligner ham!

Endnu engang et stort stort kram. Dejligt at I har fået taget lidt hul på det!

tarkoflen skriver:

Åhh hvor får jeg ondt i maven over dit indlæg

Hos os er det mig, der har problemet, og jeg har flere gange haft den tanke, som jeg kan læse, at din søde mand også har! Det er min skyld vi skal igennem alt det her, og min kæreste ville uden problemer kunne gå ud og gøre enhver anden kvinde gravid, og det er sgu bare ikke særlig sjovt! I det mindste var det så mig, der skulle trække det hårde læs her, og det tror jeg faktisk gør en stor forskel!

Jeg tror jeg ville smide alle tanker om penge ud til højre! Jeg ved godt, at det er mange penge, men det er ikke uoverkommeligt at få sparet sammen, og adoption er endnu dyre, så hvis det er muligheden skal I alligevel spare op... I skal forsøge at gøre hvad der føles rigtigt for jer!

Min første tanke var, at give det private de tre forsøg, og hvis det ikke lykkedes, så har i gjort alt hvad I kunne, og kan få ro i sindet, og have endnu længere tid til at overveje hvad I så vil...

Må jeg spørge hvorfor du er i lang protokol og bliver nedreugleret? Hvis det "kun" er din mand der er noget galt med, ville det vel ikke forringe jeres chancer, hvis det blev kort protokol, ville det? Måske det i hvert fald var værd at undersøge, så du kunne slippe for nedreguleringen! Alternativt kunne du prøve at høre Nessie ad, om hun har lige så mange bivirkninger med nedreguleringssprøjten frem for næsesprayen?

Jeg tror også det ville være en stor fordel at have en tredje part med inde over, fordi det er så sindsygt følsomt et emne, og en udefra kommende kunne måske komme med nogle redskaber til, hvordan I kommer frem til den bedste beslutning? Måske Foreningen for barnløse har nogle, der kan hjælpe eller som de kan henvise til?

Hvor har jeg lyst til at give jer begge to et kæmpe kram!

Jeg håber virkelig, at I kommer frem til den helt rigtige løsning for jer begge!

Og du er altid velkommen til at skrive, hvis du skal have luft for dine tanker!

Jeg ville ønske, at min kæreste kunne forstå, at jeg på ingen måde føler, at det er hans skyld. Mne jeg forstår godt, hvorfor han tænker som han gør. Jeg prøver ofte at fortælle ham, at det ingen betydning har for mig, og at det er ham, jeg vil starte en familie med, lige meget hvad. Jeg tror, at frygten for, at jeg går ud og finder en anden, ligger og lurer i hans baghoved.

Pengene fylder ikke så meget for mig mere, det er mest om hvorvidt vi kan acceptere en donor og hvorvidt jeg kan overkomme eventuelt 3 ekstra behandlinger, hvis chancen for at det lykkes, er minimalt. Men vi skal helt sikkert snakke med en privatklinik om det, og få deres syn på det. Forhåbentlig kan det give os et bedre grundlag at træffe beslutningen på.

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg har været gennem så mange lange behandlinger, det var kun 1 enkelt, som var kort. Jeg har prøvet både næsespray og sprøjte ved nedregulering, og næsesprayen var forfærdelig. Jeg tror desværre, at det psykisk bliver hårdere og hårdere for hvert forsøg, og det gør, at nedreguleringen føles endnu værre.

Vi har fået taget en smule hul på diskussionen, men det bliver en længere diskussion som skal gentages mange gange. Det har jeg det faktisk også helt fint med nu, jeg har overhovedet ikke travlt med at komme igang igen.

Mange tak for det, det varmer rigtig meget

 

Æv en situation! Vi gjorde os nogle af de samme overvejelser, men for os lykkedes graviditeten i 4. mikroinsiminationsforsøg.

Vi kunne ikke blive enige på et meget vigitgt punk. Skulle vi fortælle barnet, at far ikke var bio eller ej? Jeg ville fortælle det, min mand ville ikke.

Held og lykke

Nessie skriver:

Sikke et dilemma I står i

Jeg forstår bare ikke at lægen først NU siger, at det måske vil være bedre med donorsæd. Tænker at der jo ikke skal ret mange svømmere til, før det kan lade sig gøre med ICSI. Her er der ca. 700.000, og en kollega havde kun 70.000, så der skal ikke så mange til.

Herhjemme var jeg fra starten meget imod adoption, og manden meget imod donorsæd, men som tiden gik, og forsøgene blev brugt rykkede vi os begge to. Vi var faktisk næsten blevet enige om at hvis det ikke lykkedes, så ville vi prøve med en donor. Vi ville begge meget gerne have graviditeten med, og manden blev enog med sig selv om, at det altid ville være hans barn, uanset generne.

Mht. nedregulering, så synes jeg at det er MEGET bedre med indsprøjtninger fremfor næsespray. Jeg har ikke haft ret mange gener af det, men der er faktisk lidt færre ved indspøjtningerne.

Håber I kan se lidt lyst på det hele igen, når det har bundfældet sig, og så vil jeg da også råde jer til at få en samtale med en klinik. Eller 2.

Det undrer mig også lidt, at de først kommer med det forslag nu. Men min kæreste fik fjernet den ene testikel i under vores udredning, og det kan være at de ikke har undersøgt hans sædkvalitet ordentligt efterfølgende. Men lægen sagde, at hun ud fra laboratorieprøverne kunne se, at kvaliteten var dårlig, og at det kunne være derfor, at jeg ikke er blevet gravid og at de befrugtede æg ikke udviklede sig videre.

Jeg mener han har omkring et par mio. sædceller, men mobiliteten er ret dårlig.

Vi fik snakket lidt om det hele i går, og min kæreste sagde, at han havde nemmere ved tanken om donorsæd end adoption. Så lige nu handler det om at opveje ulempen ved donorsæg mod eventuelt 3 psykisk hårde forsøg, hvor chancen for en graviditet kan være meget lille. Jeg har også fået nedregulering via sprøjter i de sidste 3 forsøg, og de er desværre begyndt at ødelægge mig meget psykisk. Jeg bliver deprimeret, sur, hidsig mm. Jeg tror det er en kombi af medicinen og at det er begyndt at tærre på mig.

Vi vælger at bestille tid ved en klinik, og får en ekstra vurdering, som vi kan tage med i beslutningen. Og så tager vi julen og får slappet af, jeg har heldigvis ikke travlt med at komme igang med noget som helst lige nu...

Fidus skriver:

Jeg er rigtig meget ked af at det på jeres vegne at det ikke lykkedes for jer igen, har ikke lige vidst hvad jeg skulle skrive til dig, derfor skriver jeg først nu.

Hvis jeg var jer, ville jeg give det en chance i det private tror at i vil fortryde, hvis i ikke gør det så kan i ånde lettet op og sige til jer selv bagefter at i har gjort alt hvad der har stået i jeres magt for at din mand er biologisk far til jeres barn Derefter kan i beslutte jer for om i vil gå vidre med en donor, hvis behandlingen i det private mislykkedes.

Min mand og jeg havde fra start af, besluttet os for at gå den vej, hvis ikke det lykkedes os at blive gravide i det offentlige...donor for os ville have været sidste instans for os, for jeg ville have fortrudt inderligt ikke at have gået hele linen ud

Jeg håber at i træffer den rigtige beslutning for jer og lytter til jeres mavefornemmelser og jeg  for jer i hele 2013 i håb om en snarlig graviditet er meget spændt på en update fra dig og skriv også meget gerne en pb hvis du lyster

Stort  fra mig

 

Min overvejelse som tæller mod det private er at udsætte mig selv for yderligere 3 behandlinger, hvis chancen for en graviditet er meget lille. Så er det meget at gå igennem, hvis chancen er meget lille. På den anden side vil jeg rigtig gerne have et biologisk barn med min kæreste. Jeg ønsker heller ikke at gå og tænke på, om det mon kunne lykkes i det private. Derfor tror jeg også at vi tager en samtale med en privatklinik og får deres vurdering. Forhåbentlig kan det give os et lidt bedre grundlag at tage en beslutning på.

Lige nu tager vi den stille og roligt, tingene må tage den tid, de tager. Så skal julen og hinanden nydes fuldt ud, og det har jeg det rigtig godt med.

Mange