Donorsæd eller forsøge videre...

Putomanen skriver:

Du har nok ret i, at han vil have rigtig svært ved at slippe den skyldfølelse. Måske kommer det først når det engang lykkes for os.

Dte var rigtig fint i kort protokol. Nedreguleringen er den værste for mig, den gør mig deprimeret, og det kan være forfærdeligt at være sammen med mig. Jeg er ikke klar over, om klinikken vil anbefale kort behandling, det kommer nok helt an på hvad de mener er bedst. Men det ville bestemt ændre nogle ting for mig, hvis jeg kunne "nøjes" med kort.

Så vidt jeg forstod på lægen, var insemination med donorsæd gratis for os. Men det kan selvfølgelig godt være, at det koster penge at få yderligere oplysninger. Det kunne da være interessant at få at vide, hvad det koster, men det er heldigvis ikke det, som bekymrer mig så meget. Det må være forholdsvis begrænset, hvad det løber op på.

Lige nu nyder vi begge julemåneden, og vi har faktisk skubbet det meste med behandling og børn væk, så vi kan få en ordentlig pause. Så må vi tage det hårde læs i det nye år

Jeg slap det i hvert fald ikke, før det lykkeds for os, og vi skulle slet ikke så meget igennem, som l har været!

Når det ikke er dig, der er noget galt med, så kan jeg ikke tro, at det gør en forskel om det er kort eller lang protokol, jeg har hørt om flere, der har fået kort, fordi det kun var mandens sæd den var gal med, så jeg for at det kan lade sig gøre, hvis det er det l beslutter jer for!

Det er så vidt jeg ved også gratis, men hvis du vil have oplysninger på donor mener jeg, at du skal betale et eller andet for dem... Tror det er til administration og sådan noget, fordi klinikken skal jo have hjemmeside mm opdateret, men vil gerne undersøge det og ja det er helt sikkert begrænset hvad det kan løbe op i!

Dejligt at l kan få en ordentlig pause! Og så håber jeg 2013 bliver jeres år, ligegyldigt hvad l vælger!

Putomanen skriver:

Vi nyder begge julen utrolig meget, og vi har besluttet at vente til efter jul/nytår med at kontake en klinik for at få en samtale. Det er rart at få lidt afstand til det hele, og jeg tror også at det hjælper os til at træffe den rigtige beslutning for os

Jeg lover at komme med en opdatering, når det hele er diskuteret igennem og vi er kommet frem til en løsning, som vi begge er glade for.

Det er jeg glad for at høre glæder mig til updaten stort herfra

tarkoflen skriver:

Jeg slap det i hvert fald ikke, før det lykkeds for os, og vi skulle slet ikke så meget igennem, som l har været!

Når det ikke er dig, der er noget galt med, så kan jeg ikke tro, at det gør en forskel om det er kort eller lang protokol, jeg har hørt om flere, der har fået kort, fordi det kun var mandens sæd den var gal med, så jeg for at det kan lade sig gøre, hvis det er det l beslutter jer for!

Det er så vidt jeg ved også gratis, men hvis du vil have oplysninger på donor mener jeg, at du skal betale et eller andet for dem... Tror det er til administration og sådan noget, fordi klinikken skal jo have hjemmeside mm opdateret, men vil gerne undersøge det og ja det er helt sikkert begrænset hvad det kan løbe op i!

Dejligt at l kan få en ordentlig pause! Og så håber jeg 2013 bliver jeres år, ligegyldigt hvad l vælger!

Jeg må i hvert fald notere mig det til samtalen, så vi kan få snakket med lægen om hvad der kan lade sig gøre. Men det vigtigste for os er nok, hvorvidt de mener der er en chance eller ej.

Hvis det blot er adm. osv. som skal dækkes, kan jeg ikke forestille mig, at det er så slemt

Jeg håber I får en god jul

Putomanen skriver:

Vi har været til den afsluttende samtale på klinikken. Jeg havde regnet med, at lægen ville snakke om hvordan chancen vil være ved at gå videre til det private, men i stedet snakkede hun om inseminatin med donorsæd. Hun mener, at den manglende graviditet kan skyldes sædkvaliteten, og at vi vil have en god chance med insemination med donorsæd.

Det kom som noget af et chok, både for kæresten og jeg, og nu har jeg en masse overvejelser.

Skal vi "droppe" at min kæreste bliver biologisk far til vores barn, og gennemgå en meget nemmere behandling som eventuelt har større chance for at lykkes. Eller skal vi tage i det private, betale en masse penge, gennemgå lange og hårde behandlinger og håbe på, at det lykkes at få et "helt" biologisk barn.

Er der nogen, som har stået i sammen situation, som kan dele deres tanker og beslutninger?

Den lange vej. Den anden løsning for mig er et no go. Men hvis du har det fint med at du skal bære en fremmeds barn i maven og din mand har det på samme måde så er det jo fint ^^

Putomanen skriver:

Jeg må i hvert fald notere mig det til samtalen, så vi kan få snakket med lægen om hvad der kan lade sig gøre. Men det vigtigste for os er nok, hvorvidt de mener der er en chance eller ej.

Hvis det blot er adm. osv. som skal dækkes, kan jeg ikke forestille mig, at det er så slemt

Jeg håber I får en god jul

Ja det skader jo ikke at spørge dem

Jeg tror ikke det er det vilde, men det koster vist et eller andet hvis l skal have en åben donor, men jeg tror ikke det er det samme!

Jeg håber også l får en rigtig skøn jul og et godt nytår

KTP86 skriver:

Den lange vej. Den anden løsning for mig er et no go. Men hvis du har det fint med at du skal bære en fremmeds barn i maven og din mand har det på samme måde så er det jo fint ^^

Jeg tror desværre ikke, at jeg kan bruge dit inlæg til så meget. Det føles som en dom af mig/os, hvis vi vælger den såkaldte anden løsning.

Vi har været meget igennem, og det er ikke bare at sige, at vi går i det private, da det er enormt hårdt og følelsmæssigt noget af det værste, jeg har prøvet.

Jeg ved, at dit indlæg er skrevet af god mening, og at du ud fra din situation ville vælge som du skriver. Men jeg står et helt andet sted i mit liv.

tarkoflen skriver:

Ja det skader jo ikke at spørge dem

Jeg tror ikke det er det vilde, men det koster vist et eller andet hvis l skal have en åben donor, men jeg tror ikke det er det samme!

Jeg håber også l får en rigtig skøn jul og et godt nytår

Hvis vi vælger en donor, skal vi helt sikkert høre om alle muligheder og begrænsningerne, før vi går igang. Så må man da håbe, at lægen forklarer alt om hvilke "kriterier", vi kan vælge ud fra samt konsekvenser ved en åben og en lukket donor.

Jeg håber, at du har det godt, og at graviditeten går rigtig godt

 

Putomanen skriver:

Vi har været til den afsluttende samtale på klinikken. Jeg havde regnet med, at lægen ville snakke om hvordan chancen vil være ved at gå videre til det private, men i stedet snakkede hun om inseminatin med donorsæd. Hun mener, at den manglende graviditet kan skyldes sædkvaliteten, og at vi vil have en god chance med insemination med donorsæd.

Det kom som noget af et chok, både for kæresten og jeg, og nu har jeg en masse overvejelser.

Skal vi "droppe" at min kæreste bliver biologisk far til vores barn, og gennemgå en meget nemmere behandling som eventuelt har større chance for at lykkes. Eller skal vi tage i det private, betale en masse penge, gennemgå lange og hårde behandlinger og håbe på, at det lykkes at få et "helt" biologisk barn.

Er der nogen, som har stået i sammen situation, som kan dele deres tanker og beslutninger?

Hej, har ikke lige tid til at læse alle 6 siden igennen, så undskyld hvis du allerede har svaret.

Men du skriver at de fra klinikken siger at de mener at det kan skylde kærestens sæd. Hvor meget har sæd har der været opremset? Hvilke behandlinger har I gået igennem? Har I været igennem IUI og IVF? Hvis I har prøvet alt hvad det offentlige kan tilbyde, så går jeg ud fra at det er ca 3 forsøg med inseminering og 3 med IVF/ISCI?

Jeg tror ikke du behøver været alt for nervøs omkring det offenlige ikke vil være helt ærlige omkring jeres situtation blot for at tjene penge. Det skal meldes til sunhedsstyrelsen når en af deres behandlinger har resulteret i et barn og de ønsker at have så stor sucesrate som muligt, derfor vil de ikke tage en "håbløs" sag. Det som det private dog ofte kan tilbyde er forskellige tillægsbehandlinge som det offentlige ikke bruger. F.eks Blast eller andre ting, som kan forøge chancen ved kunstig behandling i forhold til det offentlige.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres beslutning.

 

Måske er det ikke det alle ville vælge, men jeg ville vælge donorsæd.. Men jeg tror også på at dna er fuldstændig ligemeget, for din mand og dig vil elske det her barn som var det skabt af jer begge. Og din mand har været med dig hele vejen igennem, og er den der snakker til din mave og er der for dig igennem hele graviditeten, så det VIL være hans barn, for han er den retmæssige far der har kæmpet for at dette lille vidunder kom til verden.. 

 

foto på lærred skriver:

Hej, har ikke lige tid til at læse alle 6 siden igennen, så undskyld hvis du allerede har svaret.

Men du skriver at de fra klinikken siger at de mener at det kan skylde kærestens sæd. Hvor meget har sæd har der været opremset? Hvilke behandlinger har I gået igennem? Har I været igennem IUI og IVF? Hvis I har prøvet alt hvad det offentlige kan tilbyde, så går jeg ud fra at det er ca 3 forsøg med inseminering og 3 med IVF/ISCI?

Jeg tror ikke du behøver været alt for nervøs omkring det offenlige ikke vil være helt ærlige omkring jeres situtation blot for at tjene penge. Det skal meldes til sunhedsstyrelsen når en af deres behandlinger har resulteret i et barn og de ønsker at have så stor sucesrate som muligt, derfor vil de ikke tage en "håbløs" sag. Det som det private dog ofte kan tilbyde er forskellige tillægsbehandlinge som det offentlige ikke bruger. F.eks Blast eller andre ting, som kan forøge chancen ved kunstig behandling i forhold til det offentlige.

Jeg ønsker jer held og lykke med jeres beslutning.

 

Jeg har nok taget lidt for givet, at de personer i denne gruppe kender min baggrund, derfor har jeg ikke skrevet mere

Min mand har meget dårlig sædkvalitet, hvilket vil sige ca. et par mio. sædceller og en meget lav mobilitet. Vi var derfor ikke egnede til IUI, men gik direkte til ICSI. Vi har været igennem 4. ICSI forsøg, 3 lange og 1 kort samt 1. fryseforsøg. Da vi ikke selv har været gennem insemination, vil insemination med en donor være gratis, og vi vil få 3-6 forsøg.

Jeg er lidt usikker på det du skriver om nervøsitet omkring det offentlige? Mener du det private? Vi er nemlig lidt nervøse for hvilken rådgivning en privatklinik vil give os, da de kan have penge for øje.

Angående det offentlige, så er vi nervøse for, om lægens vurdering "passer", da de ikke har direkte beviser på, at det er min mands sædkvalitet vi har været igennem. Vi havde i et af forsøgene æg nok til at forsøge blastocyst dyrkning, hvilket desværre ikke lykkes.