Jeg synes det er forfærdeligt at systemet ikke er gearet til at håndtere, når børnene er så gamle! De skal jo have støtte og hjælp fra start disse familier! Jeg så lige i tvavisen at gennemsnitsalderen på adopterede børn i dag er 2 år! Og det er i min verden alt for sent! I 1985 var den 0,9 år og de børn har endnu ikke sprog eller kan huske hvad de kommer fra! De kan sagtens nå at tage voldsom skade, men at komme herop som to årig og have prøvet, at mennekser har kunne forstå hvad man sagde og så skal man starte forfra igen, det må være forfærdelig frustrerende!
Jeg synes forældrene i denne udsendelse har fejlet, men når man tænker på den rådgivning de fik af psykologen, så er jeg rystet over, de råd han giver dem!
Men jeg er også rystet over, at masho ikke må have det godt i aflastningsfamilien, det er vel et eller andet sted en aflastning for begge parter! Men det var psykologen jo enig i, at hun ikke måtte! Og det synes jeg er helt sort!
Jeg er fuldstændig enig i, at vi ikke ser alt! Men det ændre ikke på, at forældrene også har fejlet og ikke kunnet rumme masho og det hun havde med i bagagen! Men de har jo som sagt heller ikke fået hjælp til at tackle det... Det undre mig dog lidt, at de ikke er mere forberedte, da de er uddannet psykoterapeuter begge to og jeg læste lige, at moren arbejder med psykisk sorbare og udsatte børn...
Men det er virkelig en hård situation for alle parter!
Jeg tror ikke det ville være godt for masho at blive sendt retur til Etiopien, der hører hun jo heller ikke længere til og kan sikkert ikke sproget, og kan slet ikke få den hjælp hun har brug for! Det kan hun trods alt herhjemme!
Øv en ulykkelig situation
Anmeld
