Gardenia skriver:
Så må du være nem at provokere?
For sandheden er jo at vi har nogen der står til at falde ud af dagpengesystemet og ikke kan få kontanthjælp? Hvad med dem?
Det er som om den underliggende tone er noget i retning af "Det er kun de mest dovne og ugidelige der falder ud". Hvad hvis sandheden er at de ikke kan finde et job?
For vi har områder i Jylland der står stille. Ikke som vi kendte det fra 80'erne hvor vi tog på sommerhustur til det rolige nordjylland, men i stille som 0 udvikling, 0 hussalg, massiv lukning af dagligvarebutikker, lukning af arbejdspladser - en flytning af et sygehus der i værste fald betyder døden for nogen og mangel på arbejde for andre. Hvorfor er det okay vi taler om dem der rammes af det her, som - krævermentallitet, nassere, ugidelige "Sådan er det jo"?
Personligt kender jeg en kvinde, til januar er det slut. Hun er enlig mor til 2, far er væk og bliver væk. Det er hende en umulighed at søge job mere end 1 times tid væk - fordi hun jo har 2 børn hun har ansvar for. Skal hun rykke sine børn op med rode, for at kunne flytte tværs over landet for at kunne få et af de underbetalte stillinger man er heldig at kunne støve op i hovedstadsområdet? Hvad med os der ganske simpelt ikke vil bo derovre?
Ja, jeg undrer mig bare over din holdning. Pæmissen i dit argument må jo være at "vil du, finder du job"? Men hvor meget kan vi kræve af hinanden før det er direkte mishandlling? 3 timers transport? Mindre i løn? Mindre rettigheder?
Og kunne vi så ikke ligeså godt give alt magt til erhverslivet? Så kunne de få det som de vil have det og mennesker kunne i sandhed blive et instrument for vores finansielle verden? Er det der du vil hen? 
Jeg mener i den grad IKKE at det er ok at tale ned om mennesker.
Jeg er selv meget utilfreds med den måde, hvorpå borgere med brug for hjælp italesættes...
Men det må heller ikke blive tabu at mene, at individet har ansvar for sig selv og sin økonomi.
Jeg har fuld forståelse for, at man ikke har lyst til at rykke sin familie op ved roden, fordi økonomien skranter. Men HVIS vi ikke havde KH-systemet var det ikke desto mindre virkeligheden for rigtig mange familier. Hver dag.
Jeg synes, det er problematisk, at det opleves som om, systemet svigter, når systemet kommunikerer: Kun hjælp til de ringest stillede.
Mht. "udkantsdanmark", så er det noget L O R T big time med den udvikling, og jeg håber sådan , at vi alle kan gøre et stor indsats for, at ændre tilstandene... Der begynder at dukke historier op om "by-foreninger" rundt omkring, der beslutter at gøre op med forfaldet og trøstesløsheden. - Jeg så gerne, at der blev afsæt en stor pose penge til støtte af den type initiativer!
