De pranker barn med ægte æg i kinderægspapir

Dustmuz skriver:

Hvis offeret i en practical joke var indforstået med joken, ville de jo med meget stor sandsynlighed slet ikke være med i den..
det er ligesom pointen i en practical joke at offeret skal være uvidende om forestående event..

Man skal heller ikke gøre børns psyke "dårligere" end den er..
rigtigt mange børn idag, kan faktisk kapere utroligt meget, og mange gange mere end voksne..
Weirdly enough..

jo barnet vil da sikkert kunne huske noget af det..
men prøv og spørg barnet om 10 år om han kan huske hvad der rent faktisk skete.. ??

de jokes jeg har lavet både med voksne og børn, er INGEN blevet traumatiserede eller taget skade af..
og de har omendt været værre end at bide i et æg..

det kræver bare man ved hvad man laver når man laver en joke..

men alt i alt.. Så får vi ikke hele historien i vidioen, og kan derfor sige a og b samt C hele aftenen, og aldrig vide hvordan barnet har taget det efterfølgende, da vi ikke ved hvordan de har håndteret det efterfølgende..

Det er lige som om at du prøver at gøre dig klog på et område du ikke rigtig har forstand på. Du skriver sort på hvidt hvordan det fungerer. Men sådan er det jo bare ikke altid.

Børn KAN ikke kapere mere end vokse, det er ren logik men det ved man også, har man sat sig bare en smule ind i børnepsykologi.

Og det du skriver med at pointen med en practical joke er at den udsatte ikke er indforstået med det - netop! Og derfor er det skide synd for et lille barn, der ikke ser verden som vi gør. Var der en der gjorde det der ved mig, så ville jeg først blive sur, dernæst grine helt vildt. Fordi jeg kan se det sjove i det, set udefra. Men den evne besidder et lille barn   ikke. Her har vi jo ikke med en 10-årig at gøre. Vi har med et lille barn at gøre.

Og igen skriver jeg, at jeg ikke siger det er mishandling eller at det udleder PTSD. Men det er af den grund ikke mindre synd for barnet. Hvis alt, der ikke udleder psykiske traumer for resten af livet, var "ok" at gøre, så ville vi leve i en syg verden.

Igen - den der med hvordan man håndterer det køber jeg ikke. Og jeg har lige forklaret dig i detaljer hvorfor 

Vial skriver:

Det eneste han husker er, at de voksne grinede. Og uanset hvor meget det burde blive sjovere med årene, så er det ydmygelsen der fylder mest.

Børn elsker at man griner af dem, når de klovner - ikke når man laver jokes på dem med mere glæde mindre ubehageligheder.

Hvordan tænker du, at joken skulle gøres sjov bagefter? Det var jo ikke sjovt for ham, da det skete. Så bliver det det jo heller ikke bagefter - ikke når man er barn.

Det kommer meget an på hvordan Joken er sat op..

som jeg selv skriver i et 2 andre indlæg..
så ville jeg, stikke knægten en bakke æg, smutte i haven sammen med kammeraten og så blev vi "offeret" (kan man gøre andre til offer, må man også selv kunne tåle at være offer)
og så måtte kammerat og jeg så bare aggere modtager for en omgang æg
og så kunne man slutte af med at knægten ville få en kasse kinderæg til sidst..
så kan man jo smide sig ind og hygger når alle har været omkring en bruser..

hvordan man håndtere det efterfølgende har meget stor betydning for hvordan en joke bliver opfattet af den oprindelige modtager..
man skal ikke bare lave en joke, for at lave en joke..
man skal som sagt også selv kunne stå i modtager enden..
når man har med børn og gøre, så er modtager enden gerne lige efter en joke..
har man med voksne og gøre, så kan der godt gå lidt tid, og så for man altså selv turen..

Skal ikke kunne sige hvordan det blev håndteret ved din mand, ved kun hvordan jeg selv ville håndtere sådanne et tilfælde..

Dinna88 skriver:

Det er lige som om at du prøver at gøre dig klog på et område du ikke rigtig har forstand på. Du skriver sort på hvidt hvordan det fungerer. Men sådan er det jo bare ikke altid.

Børn KAN ikke kapere mere end vokse, det er ren logik men det ved man også, har man sat sig bare en smule ind i børnepsykologi.

Og det du skriver med at pointen med en practical joke er at den udsatte ikke er indforstået med det - netop! Og derfor er det skide synd for et lille barn, der ikke ser verden som vi gør. Var der en der gjorde det der ved mig, så ville jeg først blive sur, dernæst grine helt vildt. Fordi jeg kan se det sjove i det, set udefra. Men den evne besidder et lille barn   ikke. Her har vi jo ikke med en 10-årig at gøre. Vi har med et lille barn at gøre.

Og igen skriver jeg, at jeg ikke siger det er mishandling eller at det udleder PTSD. Men det er af den grund ikke mindre synd for barnet. Hvis alt, der ikke udleder psykiske traumer for resten af livet, var "ok" at gøre, så ville vi leve i en syg verden.

Igen - den der med hvordan man håndterer det køber jeg ikke. Og jeg har lige forklaret dig i detaljer hvorfor 

grunden til at børn oftest kan kapere mere end voksne er det faktum at deres hukommelse ikke er udviklet lige så godt som en voksens..
dette kommer også meget an på barnets alder. jo yngre, jo mindre husker de..
det kan du ikke modsige mig på..

Det kommer også an på hvad de skal kapere..
jokes, vil børn faktisk kunne kapere bedre en mange voksne, vil joken er gennemtænkt fra A til Å..
Har trodsalt selv udført en del af dem, og modtaget en del..

Så snakker her af egen erfaring..

Det er da også synd for den voksne som ikke er indforstået med det så..
Du skal altså selv prøve og gennemtænke et par practical jokes, og udføre dem på en gruppe fra måske 5 år og til 50 år..
og så selv tage imod nogen også.. så vil du måske kunne forstå hvad jeg mener..
at lave jokes med en voksen kræver en helt anden tankegang end med børn, fordi en voksen (som dig) vil blive sur..
ja gu pokker, vil voksne da blive sure, fordi de er jo absolut ikke indforstået med den joke..
men man skal stadig håndtere joken, selvom (i dette tilfælde bruger jeg lige dig) er pisse sur..
Den voksne kan klares på 2 måder..
enten så tager man en skideballe med det samme, ellers så må man forvente revance før eller siden..

et barn har man kun 1 mulighed.. Løs "problemet" her og nu.. og ikke om 2 timer..
dvs.. du skal kunne klare et grædene barn, surt barn, stik hamrende tosset barn på krigsstien..
uanset hvad, så er du nødt til at tage hånd om din joke med det samme når du har med børn og gøre, for netop at få dem i bedre humør igen..

og igen.. jeg taler sq af egen erfaring..

Til det med at vi ville leve i en syg verden..
Wake up call.. Vi lever sq i en syg verden.. Det er et fact..
 

Dustmuz skriver:

Ja i Nu'et vil det være traumatiserende..
men det vil ikke være noget som sætter varige mén..

hvis dette blev gjort 2-3 gange i træk, så ville det sagtens kunne påvirke hans opfattelse, af en gave, hvis man da ikke "giver" en rigtig gave også..

eks.. du giver 2 gaver om året..
Fødselsdag og jul..
til Fødselsdag får han en PS3.
til jul gør du så som de gør i filmen du linker til..

jo han vil da absolut blive skuffet, netop fordi han jo nu tror han får en x-box..

hvis man så gentager det igen, året efter, hvor man giver en "falsk" gave til fødseldag og jul..
Så vil det jo sikkert godt kunne påvirke hans opfattelse af gaver (alt efter hvad han derudover også får)

Men de færreste børn får kun 1 gave til jul..

alle børn vil da blive skuffede over en falsk gave..
men det er jo heller ikke noget forældre gør hvert eneste år..
derfor jeg ikke tror at det kan traumatisere et barn.

een gang kan være ganske sjovt.. 2 gange kan også sagtens være sjovt, bare det ikke er året efter.

Jeg kan godt lide når folk skriver ærligt og uden at pakke ting ind. Men...

Man bør så også vide lidt om det man hårdnakket påstår så. Og det gør du ikke, når du udtaler: "det vil ikke være noget der sætter varige men." Det har du tydeligvis ikke belæg for at vide noget som helst om. For det ved de fleste der har med børn at gøre, at jo, det kan sagtens give varige men. Der er forskel på børn og deres psyke. Og jeg tror faktisk at den med julegaven ville give selv den hårdeste nød varige men. 

Desuden forstår jeg slet ikke det sjove i at snyde og ydmyge børn på den måde. De er ikke voksne der kan pakke følelserne væk, trække på skuldrene og grine med over joken. De er helt alene i situationen hvor alle griner af dem. Helt ærligt, så er voksne der ser det sjove i det, lidt forskruede. 

BellaT skriver:

Jeg kan godt lide når folk skriver ærligt og uden at pakke ting ind. Men...

Man bør så også vide lidt om det man hårdnakket påstår så. Og det gør du ikke, når du udtaler: "det vil ikke være noget der sætter varige men." Det har du tydeligvis ikke belæg for at vide noget som helst om. For det ved de fleste der har med børn at gøre, at jo, det kan sagtens give varige men. Der er forskel på børn og deres psyke. Og jeg tror faktisk at den med julegaven ville give selv den hårdeste nød varige men. 

Desuden forstår jeg slet ikke det sjove i at snyde og ydmyge børn på den måde. De er ikke voksne der kan pakke følelserne væk, trække på skuldrene og grine med over joken. De er helt alene i situationen hvor alle griner af dem. Helt ærligt, så er voksne der ser det sjove i det, lidt forskruede. 

 

 

BellaT skriver:

Jeg kan godt lide når folk skriver ærligt og uden at pakke ting ind. Men...

Man bør så også vide lidt om det man hårdnakket påstår så. Og det gør du ikke, når du udtaler: "det vil ikke være noget der sætter varige men." Det har du tydeligvis ikke belæg for at vide noget som helst om. For det ved de fleste der har med børn at gøre, at jo, det kan sagtens give varige men. Der er forskel på børn og deres psyke. Og jeg tror faktisk at den med julegaven ville give selv den hårdeste nød varige men. 

Desuden forstår jeg slet ikke det sjove i at snyde og ydmyge børn på den måde. De er ikke voksne der kan pakke følelserne væk, trække på skuldrene og grine med over joken. De er helt alene i situationen hvor alle griner af dem. Helt ærligt, så er voksne der ser det sjove i det, lidt forskruede. 

 

 

som jeg skriver i senere indlæg end det du citere, så snakker jeg af Egen erfaring..
har udført og modtaget en del af slagsen..
både på børn og voksne..

og jeg tror ikke at den med gaven, ville give varige men, medmindre man gør det 2-3 år i træk uden at give rigtige gaver også..

Forskruede??
i så fald, så vil du finde ud af at største delen af verdenen (tror jeg) er forskruede

Dustmuz skriver:

som jeg skriver i senere indlæg end det du citere, så snakker jeg af Egen erfaring..
har udført og modtaget en del af slagsen..
både på børn og voksne..

og jeg tror ikke at den med gaven, ville give varige men, medmindre man gør det 2-3 år i træk uden at give rigtige gaver også..

Forskruede??
i så fald, så vil du finde ud af at største delen af verdenen (tror jeg) er forskruede

Nu har jeg ikke tid til at svare dit lange svar til mig, men jeg vil bare lige kommentere på dit

- Tror jeg

Og dit

- Jeg taler af erfaring

Begge dele er uholdbare i et godt argument

Dinna88 skriver:

Nu har jeg ikke tid til at svare dit lange svar til mig, men jeg vil bare lige kommentere på dit

- Tror jeg

Og dit

- Jeg taler af erfaring

Begge dele er uholdbare i et godt argument

jamen jeg kan jo ikke trække på andre folks erfaringer, da jeg ikke ved hvordan de har gjort tingene, da jeg ikke selv har været med til det..

ang det med verdenens folk og forskruet..
tja.. vi kan ikke lave en spørge undersøgelse, så derfor må man lave en antagelse..
antagelser vil altid variere fra person til person..
så vi bliver nok aldrig enige på det punkt hehe

Men til alle De damer/kvinder og andet godtfolk

Jeg vil smutte for i aften..

men håber da vi kan forsætte debatten på andet tidspunkt.. for på trods af uenigheder, så har det da været hyggeligt og sjovt

jeg vil nemlig se en film inden sengetid..

pas på jer selv

nu er jeg kun 26, og ikke psykolog..
Det er man jo først i nærheden af de 40 eller sådan noget.

min viden kommer fra Selv at havet været der, og så også at have gjort det

 

har skam selv stået på begge sider af "joken"
som du selv skriver, så er grænsen forskellig for alle..

men hvis et barn bliver traumatiseret for livet pga 1 hændelse med 1 gave..
Så vil jeg nødigt se hvordan det barn ellers klare sig rent psykisk.. For som jeg vil se sådan et barn, så vil det være et barn der i forvejen bliver mobbet på den ene eller anden måde, i en rimelig grov dur (set i forhold til barnet)

Som jeg skriver til Laulund, så skal man også kunne "rette" skaden op igen, når man laver jokes med folk..
man ser jo desværre ikke alt hvad der sker..
så derfor er det svært og vide hvordan hans aften bliver generelt..

f.eks jeg, vil have ekstremt svært ved at få et psykisk traume, da jeg er ekstremt psykisk stærk.
jeg aflæser forholdsvis hurtigt andre folk når jeg er sammen med dem, og tilpasser mig efter det..
og skal jeg lave Jokes med børn, så sørger jeg dælme også for at være dækket ind på den ene eller anden måde, så man får noget sjovt ud af det for alle parter, dette gælder også barnet

Det pudsige er, og jeg vil faktisk nødigt blive personlig, men du bliver ved med at dreje samtalen over på dig selv:

Efter at have observeret flere af dine udtalelser i dette forum, har min tanke flere gange været, at du faktisk virker enormt skrøbelig. Min egen erfaring (ja den slags får jeg også med tiden) er, at jo mere folk har brug for at fortælle, lige præcis hvad de er (eksempelvis, "jeg er bare så klog", "jeg er virkelig god til at lytte", "jeg er bare så mentalt stærk" osv.) jo oftere er tilfældet faktisk det skrupmodsatte. Og hele to gange i denne tråd, har du redegjort for, hvor utroligt stærk du er mentalt, samt hvor god du er til at aflæse andre mennesker. Du virker som en meget traumatiseret lille dreng, der fik en hel masse mentale tæsk, da du var yngre, og som nu er blevet voksen og nok skal vise hele verden, at den ikke skal kue dig.

Dette er slet ikke ment som en personlig hetch eller noget som helst, og jeg fordømmer absolut ikke, så tag mig det ikke ilde op, det er blot en iagttagelse, fordi du selv konsekvent bringer dig selv op. Fortæl mig endelig, hvis jeg tager fejl, så skal jeg nok stoppe med at spille smart. Jeg har også selv masser af ar på sjælen. It takes one to know one.

Nå, men summa summarum er, at vi i hvert fald ikke bliver enige om emnet, så lad os stoppe her. Hav en god aften!