Tråden om julehjælp gør mig ked af det. Godt nok på egne..

michelledam skriver:

lige en krammer herfra.
jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig men kan jeg desværre ikke. da jeg har piskesmæld og det er manden herhjemme der gør rent og rydder op.

men jeg ville lige sige til dig at du kan søge julehjælp div. steder ved ikke hvor. og det er der ikke noget i. det er der mange der gør. og dem der gør de får virkelig meget. både mad nogen steder for de penge. og gaver til børnene.
så jeg synes virkelig du skal udnytte at der er den slags. og så vil der også komme så du kan få julemad og den slags.

og kan godt forstå din frygt mht kommunen. Men det vigtigste er at du søger hjælp og de kan de ikke tage dit barn fra dig for.
håber virkelig du får hjælp med din depression. ved selv hvordan det er. da mit liv siden jeg var 17 (25 nu) nærmest har været en stor depression er flere grader.

endnu en krammer herfra og ønsker dig og dit barn alt godt

Tak skal du have.
Jeg er jo ikke fattig fattig. Pengene er bare små men vi klarer os og mangler ikke noget hvad angår mad og diverse, bare mit hjem jeg ikke kan styre.

Du er ikke alene!

Jeg vil fortælle dig, at lige pt har jeg alt for meget i mit liv, og mit hjem ligner noget, der er løgn, og det er nemt at sige, man skal skrive lister, tage et rum ad gangen mm, men det er ikke så ligetil, når det først er vokset over hovedet på en.

Jeg er også alene med to små børn, og det er ikke nemt at få ordnet alt.

Jeg har to fantastiske veninder, der kommer på lørdag og hjælper mig med at komme i bund i huset.
Det var svært for mig at modtage deres hjælp og acceptere deres tilbud, men de gav mig ingen valg, og nu sidder jeg og glæder mig til, de kommer

Jeg ved, de ikke dømmer mig for, hvordan mit hus ser ud, og jeg er sikker på, at dem, der har skrevet her i tråden, heller ikke vil dømme dig for noget.

Mit råd til dig er at tage imod hjælpen, selvom det er en kamel at sluge, og du skal smide facaden - det kommer kun til at gøre dig godt, er jeg sikker på

PT skriver:

Du er ikke alene!

Jeg vil fortælle dig, at lige pt har jeg alt for meget i mit liv, og mit hjem ligner noget, der er løgn, og det er nemt at sige, man skal skrive lister, tage et rum ad gangen mm, men det er ikke så ligetil, når det først er vokset over hovedet på en.

Jeg er også alene med to små børn, og det er ikke nemt at få ordnet alt.

Jeg har to fantastiske veninder, der kommer på lørdag og hjælper mig med at komme i bund i huset.
Det var svært for mig at modtage deres hjælp og acceptere deres tilbud, men de gav mig ingen valg, og nu sidder jeg og glæder mig til, de kommer

Jeg ved, de ikke dømmer mig for, hvordan mit hus ser ud, og jeg er sikker på, at dem, der har skrevet her i tråden, heller ikke vil dømme dig for noget.

Mit råd til dig er at tage imod hjælpen, selvom det er en kamel at sluge, og du skal smide facaden - det kommer kun til at gøre dig godt, er jeg sikker på

MortilElias2010 skriver:

Tak

Nu bor jeg i Sønderjylland, men ellers var jeg også hoppet på vognen og kom og hjalp......

Men når det er sagt, så syntes jeg du skal tage i mod hjælpen. Jeg er en af dem som er vokset op i sådan et hjem. Det har aldrig været rigtig sådan ligefrem ulækker slemt, men min mor var en af dem som ikke havde overskud til de daglige gøremål. Opvasken stod i flere dage indtil min søster og jeg selv tog den, vi levede af pasta, ris og færdigretter. På de gode dage kunne hun lave aftensmad til os. Ellers fik vi penge til at købe mad i skolen. Rengøring var ikke det der blev gjort mest i. "Heldigvis" var jeg 14 da min mor gik ned med flaget, og måtte være "mor" for min søster, og lave en del huslige ting... 

Jeg flyttede hjemmefra som 18 årig, og ja, helt seriøst, og selv både min mor og søster siger det, så faldt det hele sammen da jeg flyttede, og min søster burde være fjernet. Selvom kommunen kom på besøg, og min søster var tilknyttet kommunen på alle måder blev der intet gjort.

Da jeg flytter sådan helt for mig selv som 22 årig (flyttede i et bofællesskab som 18 årig for unge med problemer) kom der en periode hvor jeg selv havnede i det hul, og da var min mor heldigvis oppe, og hun hjalp mig op. Så hende og jeg har hjulpet hinanden, for ja, jeg er den type at den jeg stoler aller mest på er altså min mor. 

Der jeg vil hen er at selvom det er R*V hårdt at anerkende, så er du på vej, du får hjælp til din depression, og det sorte hul du er i. Men du mangler den kærlige hånd som lige rækker den sidste hjælp, og tro mig overskuddet er så meget større med et overskueligt hjem (jeg hår altså ikke ind for RENT hjem, her må gerne ligge lidt nullermænd i hjørnerne) men det skal være sådan at når dit barn er puttet, så skal det max tage dig 30 min lige at rydde op. Og skal det være aller bedst, 5 - 15 min...... Så tag imod det hjælp Du bliver tilbudt, og pris dig lykkelig for at der stadig er engle til....... Det er ikke en skam men anerkendelse af at det er blevet for uoverskueligt....

undskyld den lange smørre.....

Ta imod folks hjælp, dine børn fortjener et overskueligt og hyggeligt hjem og en mindre stresset mor. Jeg har selv stået der med dep- og det ønsker jeg ikke for nogen! Og alle i der tilbyder jeres hjælp i er sku for seje, baby når det er bedst! :-D jeg ville også gerne hjælpe, men for at være ærlig kan jeg ikke overskue det. Og mindre detalje så bor jeg også på sjælland :-P

Hvor går det mig ondt at læse at du har det så svært. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men bor også på Sjælland
Håber du finder modet til at tage i mod hjælpen fra alle de skønne kvinder her inde på baby

Anonym skriver:

Bor længere nede end det men fantastisk du vil.

øv også... så går der nok for meget tid med transporten.

Hvis du har mod på det, så tag imod den hjælp du bliver tilbudt. Jeg bor desværre på sydfyn, ellers ville jeg hellere end gerne. Jeg har for et par år siden hjulpet en kvinde, i en situation lignende din.

Her er hvordan vi gjorde: Vi aftalte at tage et rum ad gangen, og undgå at se og tænke over, hvor meget der var og hvor lang tid det ville komme til at tage. Vi startede i stuen, som var det sted, hun mest "savnede" at kunne bruge. Vi lavede fire sorteringer. 1. Det der skulle blive i stuen. 2. Det der skulle smides ud. 3. Det der skulle til genbrug. 4 .Det der skulle på loftet. Efter nogle timer var hun træt, og jeg kørte sækkende med affald og genbrug afsted. Men allerede der, var stuen fin og hyggelig. Dagen efter tog vi køkkenet, og dagen efter igen soveværelset. Det system fungerede så fint for hende, og jeg ved hun stadig bruger det, når tingene begynder at vokse derhjemme. Og så det med, at tage en ting ad gangen, for ellers kan det virke så uoverskueligt, at man opgiver på forhånd.

Håber du kan bruge det til noget

Og til alle jer, der tilbyder jeres hjælp 

Hvor bliver jeg glad og varm, DET er næste kærlighed og gode points på karmakontoen.