Vegne og den erkendelse at jeg har brug for hjælp. Ikke i den forstand mht. julekurve eller legetøj til mit barn.Vi klarer os da lige og julegaverne bliver små.
Jeg er alenemor til den lækreste unge i verden men jeg har en svær depression og kan ikke overskue vores hjemlige residens der faktisk har vokset mig over hovedet og det rent ud sagt er et bombet lokum. Det jeg lige pt kan klare er at vaske tøj, sørge for mad og vi er rene og være på når mit barn er hjemme fra børnehaven og i weekenden men ellers er gassen gået af ballonen.
Siger til mig selv hver morgen at nu skal jeg i gang men når jeg så kommer hjem er det bare så uoverskueligt og jeg aner ikke hvor jeg skal starte.
Overvejer at kontakte kommunen men holder mig tilbage af frygt for at de på sigt vil tage mit barn også selvom jeg ved at h*n trods alt trives og jeg giver alt den kærlighed h*n fortjener og mere til.
Min familie tør jeg ikke fortælle det til, fordi de har så meget om ørerne selv og jeg skammer mig over at jeg ikke kan holde det.
Har også tænkt at hyre et rengøringsfirma men har ikke pengene til det, så piger hvad gør jeg og hvordan gør jeg det?? Er bare på bar bund men noget skal der gøres.
Anmeld