Er jeg den eneste der ikke skal have nr.2 asap???

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

Nej vil også vente til vores lille pige er 3 år eller deromkring.

Så får vi tid til at nyde hende og alle de første gangs ting hun nu skal til og igennem, uden at der er en anden lille som tager meget af tiden og opmærksomhed.

Månsson skriver:

Det er bare heller ikke fair at forlange af et barn, uanset alder i min optik.. Når jeg ser på Laura tænker jeg os at hun er en lille bitte mus men ja det vil hun jo nok altid være i mine øjne så jeg håber hun er storesøster når hun bliver 2

ja det kan du have ret i, men et barn på 1-1½ år er jo stadig så lille at det skal have hjælp til ALT stort set, og hvis man så allerede er blevet den store der, så tror jeg måske man i ren refleks vil komme til at presse barnet mere, fordi tiden ikke er den samme, hvorimod et barn på 2-3 år, er noget mere selvhjulpen og forstår lidt mere af hvad det vil sige at være den store

men, vi bliver nok ikke enige, og det skal vi heller ikke

det lyder spændende med jeres planer, og vil da lige  for at jeres ønske går i opfyldelse  det er jo altid dejligt, når der kommer ønskebørn til verden - lige meget hvornår de så kommer

Månsson skriver:

Ha ha så må vi jo se hvor længe du kan dy dig

hehe ja  jeg tror vi går igang om 1 år, og så håber vi også at det vil lykkedes ret hurtigt  vil nemlig gerne selv have omkring 3 år imellem, men dog over 2 år.. hehe, det bliver svært at få det til at gå op, men vi vil gøre forsøget hehe

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

Jeg ville gerne have haft nr. 2 relativt hurtigt (højst 2 år imellem), men eftersom Michael og jeg gik fra hinanden efter vi fik Mila, så er der ikke lige udsigt til nr. 2 foreløbig.

Men i stedet nyder jeg tiden med Mila og nyder at jeg kan give hende al min opmærksomhed - for det fortjener hun

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

Jo du kan tro vi er to, om ikke andet.

Jeg har både ved naturens hjælp om man så må sige og eget valg fået mine med stor afstand, så stor at jeg har 3 enebørn.

De to første er der 9 år imellem og de to næste er der 6 år imellem.
Og jeg har nydt dem fuldt og helt. De har netop fået masser af tid og kærlighed uden at skulle konkurrere med nogen på stort set deres egen alder om mors kærlighed.

Jeg har ikke fået mine for at de skulle have glæde af hianden som børn...ikke som legekammerater, eller for at de skulle slide hinanden op inden de blev store, men fordi de NETOP skulle få glæde af hinanden som voksne, som trods alt dækker det meste af livet.
Og det har de også...glæde af hinanden som voksne.
De to ældste er nu knapt 31 og 22, og de hjælper hinanden utroligt meget med alt mellem himmel og jord..de har netop det sammenhold, som jeg har ønsket de skulle have, og jeg kan se, at deres lillebror, som nu er 15, er på vej ind i flokken også.
Han elsker sine søstre over alt på jorden, og de elsker deres lillebror.

Jeg har altid sørget for, at deres store aldersforskelle er blevet respekteret, at de store har fået fred for de små, så godt som jeg nu kunne, samtidigt med, at de store har lært at drage omsorg for de små inden for rimelighedens grænser.
Og det har så gjort, at jeg ved, at uanset hvad der sker med mig, så vil de altid være der for hinanden, elske hinanden og passe på hinanden no matter what...og som forældre kan man i grunden ikke ønske sig mere.

Kærligst
Sussie

TrineMine86 skriver:

ja det kan du have ret i, men et barn på 1-1½ år er jo stadig så lille at det skal have hjælp til ALT stort set, og hvis man så allerede er blevet den store der, så tror jeg måske man i ren refleks vil komme til at presse barnet mere, fordi tiden ikke er den samme, hvorimod et barn på 2-3 år, er noget mere selvhjulpen og forstår lidt mere af hvad det vil sige at være den store

men, vi bliver nok ikke enige, og det skal vi heller ikke

det lyder spændende med jeres planer, og vil da lige  for at jeres ønske går i opfyldelse  det er jo altid dejligt, når der kommer ønskebørn til verden - lige meget hvornår de så kommer

Loa skriver:

Lyder som vores pige Bortset fra det med at sove godt om natten



Og så lige for at Lærke overhovedet slet ikke skal undværes, nu eller i fremtiden.

Jeg ville gerne have haft 2 relativt hurtigt efter hinandenDet skyldes de glæder jeg selv har haft ved meget tætte søskende.

Men da jeg gik fra min søns far, da han var knap 1½ år og fandt min nuværende kæreste lidt efter, ja, så var der jo lange udsigter.. og fair nok.

Der er jo fordele og ulemper ved begge måder at gøre tingene på. Men jeg kan da godt mærke at min søn viiirkelig trænger til en kammerat at lege med i hjemmet ofte. Og det er jo langt fra ltid man kan have børnehave-venner på besøg  

Nu er nr 2 så på vej næsten 5 år efter nr 1  

SussieThyssen skriver:

Jo du kan tro vi er to, om ikke andet.

Jeg har både ved naturens hjælp om man så må sige og eget valg fået mine med stor afstand, så stor at jeg har 3 enebørn.

De to første er der 9 år imellem og de to næste er der 6 år imellem.
Og jeg har nydt dem fuldt og helt. De har netop fået masser af tid og kærlighed uden at skulle konkurrere med nogen på stort set deres egen alder om mors kærlighed.

Jeg har ikke fået mine for at de skulle have glæde af hianden som børn...ikke som legekammerater, eller for at de skulle slide hinanden op inden de blev store, men fordi de NETOP skulle få glæde af hinanden som voksne, som trods alt dækker det meste af livet.
Og det har de også...glæde af hinanden som voksne.
De to ældste er nu knapt 31 og 22, og de hjælper hinanden utroligt meget med alt mellem himmel og jord..de har netop det sammenhold, som jeg har ønsket de skulle have, og jeg kan se, at deres lillebror, som nu er 15, er på vej ind i flokken også.
Han elsker sine søstre over alt på jorden, og de elsker deres lillebror.

Jeg har altid sørget for, at deres store aldersforskelle er blevet respekteret, at de store har fået fred for de små, så godt som jeg nu kunne, samtidigt med, at de store har lært at drage omsorg for de små inden for rimelighedens grænser.
Og det har så gjort, at jeg ved, at uanset hvad der sker med mig, så vil de altid være der for hinanden, elske hinanden og passe på hinanden no matter what...og som forældre kan man i grunden ikke ønske sig mere.

Kærligst
Sussie