Er jeg den eneste der ikke skal have nr.2 asap???

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

Nej det er du bestemt ikke ene om - heller ikke selvom vores søn er og har været 'nem'. Han fylder 3 til januar og vi er kun ved snakken om nummer to, når han bliver ældre endnu 

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

altså nu er min søn kun 1 år (på søndag), og JEG er faktisk til tider ret skruk efter en nr 2, jeg savner sku lidt følelsen af liv inde i mig og en nyfødt i armene, også selvom jeg havde en rigtig svær start med nr 1.

dog synes jeg simpelthen at vores søn er aaaaalt for lille, til allerede at skal være den store  og derfor venter vi min 1 år endnu, før vi går igang med at prøve igen.

der bliver skrevet meget om herinde at der går meget opmæksomhed fra nr 1 når nr 2 kommer osv, og det er jeg også enig i at der gør, men jeg synes at det er mere "synd" at et barn på 1-1½ år allerede skal være det "store barn, som når er storesøster/bror", jeg synes jo stadig er de er små børn i mit hoved hehe  jeg synes de er for små til at ane hvad det vil sige at være den store, men det er jo bare min holdning (og jeg tager hatten af for dem, der alligevel vælger at få børn der er tætte - sikke en arbejde, og er da også sikker på at de får meget ud af hinanden når de bliver ældre)

Næe, du er ikke alene! (Jeg mangler så os lige manden til projektet)
Men da jeg havde manden var det heller ikke noget der hastede, jeg syns jeg er rimeligt godt opfyldt med Xander, og har egentligt ikke lyst til at dele min opmærksomhed med endnu et barn, endnu.

Al den snak om hvornår det passer bedst med det første barn er ret ligegyldig for mig, jeg fik selv min første mindre søskende da jeg var 7, og jeg var super glad og engageret, så jeg går mere efter hvornår det kommer til at føles rigtigt (igen, manden mangler dog stadig )

Kh Ida.

Loa skriver:

Ja syntes virkelig alle omkring mig får barn nr.2 super hurtigt. Er det virkelig kun mig som ikke har drøn travlt med at få en lille mere så hurtigt som muligt???

Ja jeg tænker at deres børn virkelig må være ultra nemme

Jeg ved godt at folk sikkert tænker at deres børn får meget glæde af hinanden når de bliver større og måske savner de en lille baby igen, men er der slet ingen (som mig) som gerne vil give deres ene og første barn en masse unik opmærksomhed og alene tid inden der skal komme en lillebror/søster?

Måske er det kun mig der ikke kan overskue tanken om at dele opmærksomheden til to små størrelser, og måske tænker jeg bare alt for meget over det, men derfor er jeg alligevel nysgerrig, er jeg virkelig den eneste som bare venter lidt inden nr.2 kommer?

Overhovedet ikke, min er 2 et halvt og jeg skal ingen have, hverfald ikke forløbelig.......Slet ikke...

Nyder min bandit, og hun skal også have hendes tid....

TrineMine86 skriver:

altså nu er min søn kun 1 år (på søndag), og JEG er faktisk til tider ret skruk efter en nr 2, jeg savner sku lidt følelsen af liv inde i mig og en nyfødt i armene, også selvom jeg havde en rigtig svær start med nr 1.

dog synes jeg simpelthen at vores søn er aaaaalt for lille, til allerede at skal være den store  og derfor venter vi min 1 år endnu, før vi går igang med at prøve igen.

der bliver skrevet meget om herinde at der går meget opmæksomhed fra nr 1 når nr 2 kommer osv, og det er jeg også enig i at der gør, men jeg synes at det er mere "synd" at et barn på 1-1½ år allerede skal være det "store barn, som når er storesøster/bror", jeg synes jo stadig er de er små børn i mit hoved hehe  jeg synes de er for små til at ane hvad det vil sige at være den store, men det er jo bare min holdning (og jeg tager hatten af for dem, der alligevel vælger at få børn der er tætte - sikke en arbejde, og er da også sikker på at de får meget ud af hinanden når de bliver ældre)

Lidt sjovt du skriver det med at det er "synd" når de er mellem 1 og 1 1/2år. Jeg tænker nemlig at det er synd og svært for et barn mellem 3-5år da det er blevet van til ene opmærksomhed osv.. bare en tænke intet andet

Mille83 skriver:

Overhovedet ikke, min er 2 et halvt og jeg skal ingen have, hverfald ikke forløbelig.......Slet ikke...

Nyder min bandit, og hun skal også have hendes tid....

Månsson skriver:

Lidt sjovt du skriver det med at det er "synd" når de er mellem 1 og 1 1/2år. Jeg tænker nemlig at det er synd og svært for et barn mellem 3-5år da det er blevet van til ene opmærksomhed osv.. bare en tænke intet andet

synd for, er heller ikke det rigtige ord, derfor er det sat i ""...

i bund og grund synes jeg bare at min søn er for lille, til allerede at skal være storebror, han skal have lov at være "den lille" lidt længere tid, ligesom at nr 2 også skal have lov at være "den lille" i et par år, før der evt skal komme en nr 3..

vi har heldigvis alle forskellige holdninger og gudskelov for det

Bebsen skriver:

Næe, du er ikke alene! (Jeg mangler så os lige manden til projektet)
Men da jeg havde manden var det heller ikke noget der hastede, jeg syns jeg er rimeligt godt opfyldt med Xander, og har egentligt ikke lyst til at dele min opmærksomhed med endnu et barn, endnu.

Al den snak om hvornår det passer bedst med det første barn er ret ligegyldig for mig, jeg fik selv min første mindre søskende da jeg var 7, og jeg var super glad og engageret, så jeg går mere efter hvornår det kommer til at føles rigtigt (igen, manden mangler dog stadig )

Kh Ida.

(Er en mand nu nødvendig)

MortilElias2010 skriver:

Nej det er du bestemt ikke ene om - heller ikke selvom vores søn er og har været 'nem'. Han fylder 3 til januar og vi er kun ved snakken om nummer to, når han bliver ældre endnu 

Frøken J. skriver:

Men er det så ikke synd for og svært for det første barn, at mor sidder med baby på armen, når det første barn er 3 år? Eller er det kun synd når den mindste er 1,5? Det vil jo være en omvæltning uanset alderen på det første barn.

Min forestilling er bare at det måske er nemmere for en 5 årig at forstå at mor ikke har tid lige nu, men kommer når baby sover, end en på 1 1/2.
Ja jeg er da næsten ikke i tvivl om at Isabella slet ikke ville kunne forstå det, og endda acceptere det?