Er jeg den eneste der ikke skal have nr.2 asap???

Mette. skriver:

Det er virkelig et godt indlæg og jeg er så enig.

Jeg har selv to søskende og har i den grad fået bekræfter at alder ikke behøver være afgørende.

Tak 

Jeg studser bare altid over den der "Vi får børn tæt for at de kan få glæde af hinanden" 

Øh ok, jamen hvad hvis de to børn har vidt forskellige personligheder og ikke kan sammen? Så kan det være lige meget om der er 2 eller 5 år i mellem

132319 skriver:

Og så kan man vende den om og sige at børn med 7 års mellemrum kan have lige så meget glæde af hinanden som børn med 1 års mellemrum -Og omvendt.

Jeg kender to søstre hvor der var 1 år i mellem og de var som hund og kat da de var små da de konstant konkurrede om deres mors opmærksomhed. Omvendt har jeg to stedbrødre med 7 års mellemrum som altid har haft det fantastisk sammen og brugt hinanden meget, også som børn.

 

Der ér bare ingen facitliste når det gælder søskende og det handler i højere grad om kemi end om alder i mellem.

Hvordan vende den om? Jeg skriver jo ikke at det er bedre at få børn tæt - tværtimod hvis du læser mit tidligere indlæg. Jeg skriver LIGESÅ meget jalousi - ikke MERE. Jeg argumenterer netop for at det ene ikke er bedre end det andet.

Laulund87 skriver:

Der er 5 år imellem min søster og jeg og mange herinde kan vist ikke være i tvivl om at vi er tætte Så jeg kan blive stødt når nogen siger at søskende med stor aldersforskel ikke kan være tætte eller har et dårligt forhold til hinanden

Præcis, sådan er det som sagt også med mine brødre. Jeg har aldrig set så tæt et bånd som de har

Så ja, det er noget vås

 

 

Som nævnt tidligere, ville jeg gerne have haft at min søn havde været 1-1½ år ældre som minimum. Han har altid knuselsket sin lillesøster men det første år var hårdt for ham, det er der slet ingen tvivl om.

modesty skriver:

Hvordan vende den om? Jeg skriver jo ikke at det er bedre at få børn tæt - tværtimod hvis du læser mit tidligere indlæg. Jeg skriver LIGESÅ meget jalousi - ikke MERE. Jeg argumenterer netop for at det ene ikke er bedre end det andet.

Sådan læste jeg det ikke

Frøken J. skriver:

Med det fører jo tilbage til det jeg skrev: barn nummer to har aldrig prøvet andet end at dele opmærksomheden. Er det så altid mega synd for dem der er det andet barn? For sådan vil det jo være for andet barn, uanset hvornår det fødes. Hvis man følger den tese skulle man jo aldrig få mere end et enkelt barn

Jeg mener der er fordele og ulemper ved begge valg. Men jeg synes ikke det er fair at stille det op som at man ikke vil nyde sit barn tilstrækkeligt eller give det nok opmærksomhed. Jeg ved ikke med dig, men jeg haR da afgjort tænkt mig at nyde min datter, selvom der er et barn mere.

I sidste ende handler det om, hvor man er som forældre, hvor man er i sit liv mm. Jeg haR mere at sige, men er på fra mobil, og dem er dårlig at skrive fra. Så det må blive i morgen

Var bestemt heller ikke for at sige at man ikke nyder barn nr.1, men jeg kan da kun forestille mig (og ja forestille mig, eftersom jeg ikke har prøvet det) at det da bliver noget anderledes for det første barn når mor pludselig skal sidde med en lille bebs på armen rigtig meget, og ikke bare lige kan være på lige så meget som før.

Men i bund og grund, ville jeg bare høre om jeg var den eneste, ikke debattere eller sige at om det ene var bedre end det andet.

For børnene skal da nok være glade og tilfredse børn (formodentligt) uanset om de har en søskende med 1 eller 5 år imellem sig.

Jeg ville bare høre om jeg var den eneste der valgte som jeg gjorde...

Skouboe skriver:

Vi har 18 måneder mellem pigerne og det var ikke tilsigtet. Jeg har (blandt andet) PCO og vi var 2½ år om at lave storesøster, så da hun var 8-9 måneder stoppede jeg med prævention og så regnede vi sådan set med at der ville blive 3-3½ år mellem dem. 2 måneder senere stod jeg med en positiv test, så nu har vi børn med kort mellemrum.

Det er jo også nogle ting der ind i mellem skal tages med i betragtning, og så kan jeg da godt forstå man måske ikke vælger 4 år før end man overhovedet prøver at starte på den næste.

Men som sagt før (som åbenbart bliver misforstået) så er jeg da sikker på børnene nok skal have det godt uanset hvad deres forældre vælger mht barn nr.2, men jeg var bare nysgerrig for folks valg og evt. hvorfor de har valgt som de har gjort.

132319 skriver:

Tak 

Jeg studser bare altid over den der "Vi får børn tæt for at de kan få glæde af hinanden" 

Øh ok, jamen hvad hvis de to børn har vidt forskellige personligheder og ikke kan sammen? Så kan det være lige meget om der er 2 eller 5 år i mellem

jeg undre mig også tit over det. Min bror som er 6 år yngre har jeg meget mere til fælles med end ham som kun er 3 år yngre.

måske ændre det sig når vi alle bliver ældre, men sådan er det hvertfald pt.

Loa skriver:

Tanken har godt nok strejfet mig.

Må da være lidt luksus at have sin mor helt for sig selv.

ja hehe

Jeg har aldrig haft lyst til at få mange børn...ville måske godt have haft to, men jeg har ventet for længe så nu synes jeg, at jeg er blevet for gammel

Men så er det godt at jeg har fået sådan et pragteksemplar

Loa skriver:

Var bestemt heller ikke for at sige at man ikke nyder barn nr.1, men jeg kan da kun forestille mig (og ja forestille mig, eftersom jeg ikke har prøvet det) at det da bliver noget anderledes for det første barn når mor pludselig skal sidde med en lille bebs på armen rigtig meget, og ikke bare lige kan være på lige så meget som før.

Men i bund og grund, ville jeg bare høre om jeg var den eneste, ikke debattere eller sige at om det ene var bedre end det andet.

For børnene skal da nok være glade og tilfredse børn (formodentligt) uanset om de har en søskende med 1 eller 5 år imellem sig.

Jeg ville bare høre om jeg var den eneste der valgte som jeg gjorde...

Men er det så ikke synd for og svært for det første barn, at mor sidder med baby på armen, når det første barn er 3 år? Eller er det kun synd når den mindste er 1,5? Det vil jo være en omvæltning uanset alderen på det første barn.

Loa skriver:

Var bestemt heller ikke for at sige at man ikke nyder barn nr.1, men jeg kan da kun forestille mig (og ja forestille mig, eftersom jeg ikke har prøvet det) at det da bliver noget anderledes for det første barn når mor pludselig skal sidde med en lille bebs på armen rigtig meget, og ikke bare lige kan være på lige så meget som før.

Men i bund og grund, ville jeg bare høre om jeg var den eneste, ikke debattere eller sige at om det ene var bedre end det andet.

For børnene skal da nok være glade og tilfredse børn (formodentligt) uanset om de har en søskende med 1 eller 5 år imellem sig.

Jeg ville bare høre om jeg var den eneste der valgte som jeg gjorde...

Der er jo ikke noget der er rigtigt eller forkert. Der er kun noget der er rigtigt eller forkert i sin egen familie.