Giver i plads i bussen?

Muhmi skriver:

Jeg spørger simpelthen fordi jeg de sidste mange gange jeg har kørt i bus er blevet mødt med himmelvendte øjne, suk og vrisne unge mennesker i bussen, når jeg har bedt om at komme til at sidde ned...

Jeg synes det er for dårligt at mange af de unge mennesker jeg møder i bussen sidder med deres ben og tasker oppe sædet, ikke vil flytte sig medmindre man siger at man også har ret til at sidde ned i bussen... De sidste to dage jeg er taget hjem kl. 15 er bussen næsten helt fyldt, bortset fra ca. to-tre sæder bagerst i bussen (For der sidder de unge "farlige" mennesker) og når jeg spørger om jeg må sidde, så bliver jeg mødt af et STORT suk og himmelvendte øjne.. For ja, det er da helt uacceptabelt at jeg vil sidde ned de 35 minutter det tager os at komme hjem.

I dag blev jeg faktisk ret "gal" for jeg er begyndt at få mere og mere ondt af min begyndende bækkenløsning, så derfor kan jeg altså ikke holde til at stå så længe, men jeg havde udset mig en plads bagerst (Der var tre pladser, selvom mange allerede stod op) ser så en fyr der sidder med hans taske ved hans ene ben, som han så fint havde smækket op på sædet ved siden af ham og han stirrer på mig med et blik der siger jeg IKKE skal sætte mig ved siden af ham... Og der bliver jeg jo bare trodsig og spørger ham om jeg må sidde, istedet for ham der ellers sad pænt på hans plads og GAV plads til andre (men der kunne min mand sidde), men jeg får så det der store suk, himmelvendte øjne og han rykker sig meget modvilligt.. Siger så til ham: Ja det er ærgeligt at dine ben ikke skal have deres egen plads, men jeg har altså bækkenløsning. Jeg får så et stort grynt som modsvar...

Har også oplevet op til flere gange at de unge bliver siddende, mens vi andre står op og der også står gamle, skrøblige damer som virkelig burde sidde ned... Jeg spørger ofte en yngre person om de ikke har lyst til at rejse sig for den ældre og så gør de det selvfølgelig, men jeg forstår ikke de ikke gør det af sig selv??

Grunden til at jeg er begyndt at blive så harm er at jeg ALTID har flyttet mig for ældre mennesker, det har jeg lært hjemmefra og af min skole, når vi har været på bustur...

Lærer man ikke det mere? Er folk begyndt at være så ligeglade med andre mennesker at de ikke viser hensyn mere? Er det fordi man er bange for at komme hinanden lidt ved?

Altså jeg har jo den tanke at de ældre har skabt vores samfund og derfor skal vi vise dem vores respekt og passe godt på dem så længe de er her?

Frygter efterhånden, den dag jeg selv bliver gammel, hvordan skal det så ikke gå med alt den ligegyldighed, bliver vi så bare smidt på møddingen når vi ikke kan gå mere??

Ja det blev nok lidt langt, men er sgu lidt forstyrret over det efterhånden og har hormoner i kroppen

hvis der er plads til en mere ved siden af mig så sætter jeg mig altid inderst. men da jeg har store problemer med min ryg og derfor ikke kan stå op særligt længe af gangen er jeg ikke en af dem som rejser mig for andre end ældre mennesker som er gangbesværet.

jeg har oplevet både ældre og unge som er meget uforskammet, men ja det er desværre nærmest på mode blandt helt unge idag at man ikke behøver rejse sig for svagere mennesker, eller hjælpe dem hvis de falder. eller at man ikke skal fylde hele bussen.

derudover kan det så yderligere godt undre mig en del, hvorfor man vælger at tage bussen når man VED man er stang beruset ( sidst jeg var med bussen var der en der havde overbrækket sig i denne, og der stank af øl) buschaufføren fortalte at dette var tredje gang på hans vagt den pågældende dag. Jeg synes det er noget forbandet svineri

Muhmi skriver:

Jeg spørger simpelthen fordi jeg de sidste mange gange jeg har kørt i bus er blevet mødt med himmelvendte øjne, suk og vrisne unge mennesker i bussen, når jeg har bedt om at komme til at sidde ned...

Jeg synes det er for dårligt at mange af de unge mennesker jeg møder i bussen sidder med deres ben og tasker oppe sædet, ikke vil flytte sig medmindre man siger at man også har ret til at sidde ned i bussen... De sidste to dage jeg er taget hjem kl. 15 er bussen næsten helt fyldt, bortset fra ca. to-tre sæder bagerst i bussen (For der sidder de unge "farlige" mennesker) og når jeg spørger om jeg må sidde, så bliver jeg mødt af et STORT suk og himmelvendte øjne.. For ja, det er da helt uacceptabelt at jeg vil sidde ned de 35 minutter det tager os at komme hjem.

I dag blev jeg faktisk ret "gal" for jeg er begyndt at få mere og mere ondt af min begyndende bækkenløsning, så derfor kan jeg altså ikke holde til at stå så længe, men jeg havde udset mig en plads bagerst (Der var tre pladser, selvom mange allerede stod op) ser så en fyr der sidder med hans taske ved hans ene ben, som han så fint havde smækket op på sædet ved siden af ham og han stirrer på mig med et blik der siger jeg IKKE skal sætte mig ved siden af ham... Og der bliver jeg jo bare trodsig og spørger ham om jeg må sidde, istedet for ham der ellers sad pænt på hans plads og GAV plads til andre (men der kunne min mand sidde), men jeg får så det der store suk, himmelvendte øjne og han rykker sig meget modvilligt.. Siger så til ham: Ja det er ærgeligt at dine ben ikke skal have deres egen plads, men jeg har altså bækkenløsning. Jeg får så et stort grynt som modsvar...

Har også oplevet op til flere gange at de unge bliver siddende, mens vi andre står op og der også står gamle, skrøblige damer som virkelig burde sidde ned... Jeg spørger ofte en yngre person om de ikke har lyst til at rejse sig for den ældre og så gør de det selvfølgelig, men jeg forstår ikke de ikke gør det af sig selv??

Grunden til at jeg er begyndt at blive så harm er at jeg ALTID har flyttet mig for ældre mennesker, det har jeg lært hjemmefra og af min skole, når vi har været på bustur...

Lærer man ikke det mere? Er folk begyndt at være så ligeglade med andre mennesker at de ikke viser hensyn mere? Er det fordi man er bange for at komme hinanden lidt ved?

Altså jeg har jo den tanke at de ældre har skabt vores samfund og derfor skal vi vise dem vores respekt og passe godt på dem så længe de er her?

Frygter efterhånden, den dag jeg selv bliver gammel, hvordan skal det så ikke gå med alt den ligegyldighed, bliver vi så bare smidt på møddingen når vi ikke kan gå mere??

Ja det blev nok lidt langt, men er sgu lidt forstyrret over det efterhånden og har hormoner i kroppen

Rejser mig altid, med mindre jeg er forhindret (brækket ben what ever!)

Fordi jeg selv har oplevet at folk, unge som ældre, har rejst sig for mig, da jeg var højgravid og så forpint ud

Jeg synes ikke jeg så tit oplever dette i bussen, men jeg har lagt mærke til at der nu er kommet skilte i nogen busser i København, hvor der står at tasker og dyr ikke skal have et sæde for dem selv, men at man skal tage dem på skødet.

Derimod oplever jeg det dagligt i toget. Det er tilsyneladende mere reglen end undtagelsen, at folk skal fylde to sæder i toget. Også selvom det strømmer ind med folk som gerne vil sidde. Men jeg oplever så ikke himmelvendte øjne eller andet i den dur, tværtimod får jeg uden problemer altid en plads når jeg spørger.

Jeg har svaret det kommer an på situationen jeg har selv rygproblemmer og nogen dage gør det altså nas at stå op og især i en bus hvor buschauførren kører som en brækket arm med hurtige stop osv, men hvis der kommer en ældre gangbesværet ja så rejser jeg mig, jeg fjerner altid hvad jeg har på sædet når bussen fyldes!

Med hensyn til at bede folk om at flytte sine ting på sædet, ja der må jeg være ærlig og sige det gør jeg IKKE, som regel har jeg mine ihvertfald min yngste søn med (4 år) og når jeg siger jeg ikke spørger er det fordi jeg bare sætter ham op på sædet! selvfølgelig siger jeg lige til min søn sæt dig der så du ikke falder, for så har personen en chance for at fjerne sin taske men hvis de ikke gør det ja så bliver den sgu siddet på, det har jeg dog ikke oplevet endnu

Jeg oplevede så til gengæld mange ældre der brokkede sig hvis de sad der hvor barnevognen skal stå, og mange gange at de ikke rykkede sig så man måtte parkere ved siden af så barnevognen hver gang bussen stoppede braste ind i den ældre til stor utilfreshed og av for satan ord osv, en gang var der en mand som fanme puffede barnevognen tilbage igen så den da lige trillede hen mod midten (bremsen gik fra da den blev skubbet hurtigt) i en fart, øj jeg blev sur og snakkede med meget store bogstaver!

Jeg rejser mig ikke, nej. Selvom jeg ikke ikke ser syg ud, har jeg altså stadig leddegigt i fodled, knæled, håndled og fingerled. 

Jeg tager bussen hver dag, og det taher 30 minutter hver vej, og jeg kan simpelthen ikke holde til at stå op i bussen, eller jo. Det kan jeg godt, men så skal jeg bare ikke forvente ret meget af mig selv bagefter. Sådan en bustur kan virkelig ødelægge en god dag!

Og jeg er rigtig mange gange blevet skældt ud af gamle damer, der mener at lige præcis min plads tilhører dem. Derfor flytter jeg mig stadigvæk ikke!

Hmm ... spørger ikke gamle om de vil sidde ned ... det må de selv finde ud af .. flytter tasken (hvis ikke jeg har så meget bagage at jeg ikk kan sidde med det) når bussen er ved at blive fyldt (alternativt når jeg bliver spurgt, hvis jeg fx læser og ikke har opdaget det) ... gør plads når jeg bliver spurgt men ikke altid pr automatik ...

Har faktisk oplevet flere ældre der blev sure hvis de blev spurgt om de ikke ville sidde ned til fordel for en anden ...

Har i øvrigt stået af bussen med barnevognen (det var dengang ) til fordel for en kørestolsbruger ... det er nemlig alt for sjældent folk gør plads til kørestolsbrugere men der er sjovt nok næsten altid plads til en barnevogn

Nej det gør jeg ikke, men kun hvis jeg kan undgå det..

Sætter tasken ved siden af mig og kigger ned - hader at sidde så tæt med fremmede mennesker, som oftes lugter af prutter og sved

KittyCatta skriver:

Jeg rejser mig ikke, nej. Selvom jeg ikke ikke ser syg ud, har jeg altså stadig leddegigt i fodled, knæled, håndled og fingerled. 

Jeg tager bussen hver dag, og det taher 30 minutter hver vej, og jeg kan simpelthen ikke holde til at stå op i bussen, eller jo. Det kan jeg godt, men så skal jeg bare ikke forvente ret meget af mig selv bagefter. Sådan en bustur kan virkelig ødelægge en god dag!

Og jeg er rigtig mange gange blevet skældt ud af gamle damer, der mener at lige præcis min plads tilhører dem. Derfor flytter jeg mig stadigvæk ikke!

Skjulte handicaps kan godt være svære i hverdagen ... har en veninde der bliver kigget skævt til når hun parkerer (lovligt og med skilt) på handicap p-pladser .... det var endnu værre da vi var yngre med høj musik i bilen trillende ind på handicap p-plads ... forestil dig folks reaktion ... hun har på en dårlig dag en gå afstand på max 500 meter ... men det kan man jo ikke se på de gode dage ( som kun.kan blir flere hvis man passer på sig selv)

Pas på dig selv

Ja jeg gør plads for andre og jeg ville ønske at alle folk gjor det.

I dag da manden min og mig være kommet med busse efter vi havde været nede og hente mig søn, sætter jeg mig ned da jeg har bækkenløsning og ikke kan holde ud at stå for meget op, men jeg kommer hurtig op og stå igen da jeg ser en høj gravid kvinde komme ind med til lille pige på ca 2-3 år. jeg tænkte det kan godt være at jeg har pisse ondt men jeg villeikke kunne bære at hvis der skete dem noget hvis bussen bremset hårdt op, hun kiggede på mig og sagde det skal du da ikke gør og det var rigtig sødt jeg kiggede på hende og smilte og sagde så jo det var da det midste jeg kan gøre..

 

God aften til jeg alle

Muhmi skriver:

Jeg spørger simpelthen fordi jeg de sidste mange gange jeg har kørt i bus er blevet mødt med himmelvendte øjne, suk og vrisne unge mennesker i bussen, når jeg har bedt om at komme til at sidde ned...

Jeg synes det er for dårligt at mange af de unge mennesker jeg møder i bussen sidder med deres ben og tasker oppe sædet, ikke vil flytte sig medmindre man siger at man også har ret til at sidde ned i bussen... De sidste to dage jeg er taget hjem kl. 15 er bussen næsten helt fyldt, bortset fra ca. to-tre sæder bagerst i bussen (For der sidder de unge "farlige" mennesker) og når jeg spørger om jeg må sidde, så bliver jeg mødt af et STORT suk og himmelvendte øjne.. For ja, det er da helt uacceptabelt at jeg vil sidde ned de 35 minutter det tager os at komme hjem.

I dag blev jeg faktisk ret "gal" for jeg er begyndt at få mere og mere ondt af min begyndende bækkenløsning, så derfor kan jeg altså ikke holde til at stå så længe, men jeg havde udset mig en plads bagerst (Der var tre pladser, selvom mange allerede stod op) ser så en fyr der sidder med hans taske ved hans ene ben, som han så fint havde smækket op på sædet ved siden af ham og han stirrer på mig med et blik der siger jeg IKKE skal sætte mig ved siden af ham... Og der bliver jeg jo bare trodsig og spørger ham om jeg må sidde, istedet for ham der ellers sad pænt på hans plads og GAV plads til andre (men der kunne min mand sidde), men jeg får så det der store suk, himmelvendte øjne og han rykker sig meget modvilligt.. Siger så til ham: Ja det er ærgeligt at dine ben ikke skal have deres egen plads, men jeg har altså bækkenløsning. Jeg får så et stort grynt som modsvar...

Har også oplevet op til flere gange at de unge bliver siddende, mens vi andre står op og der også står gamle, skrøblige damer som virkelig burde sidde ned... Jeg spørger ofte en yngre person om de ikke har lyst til at rejse sig for den ældre og så gør de det selvfølgelig, men jeg forstår ikke de ikke gør det af sig selv??

Grunden til at jeg er begyndt at blive så harm er at jeg ALTID har flyttet mig for ældre mennesker, det har jeg lært hjemmefra og af min skole, når vi har været på bustur...

Lærer man ikke det mere? Er folk begyndt at være så ligeglade med andre mennesker at de ikke viser hensyn mere? Er det fordi man er bange for at komme hinanden lidt ved?

Altså jeg har jo den tanke at de ældre har skabt vores samfund og derfor skal vi vise dem vores respekt og passe godt på dem så længe de er her?

Frygter efterhånden, den dag jeg selv bliver gammel, hvordan skal det så ikke gå med alt den ligegyldighed, bliver vi så bare smidt på møddingen når vi ikke kan gå mere??

Ja det blev nok lidt langt, men er sgu lidt forstyrret over det efterhånden og har hormoner i kroppen

Jeg har stemt , at det kommer an på situationen .. Og det er fordi jeg stortset altid sætter min taske på sædet, men lige så snart jeg kan se, at der er ved at være mangel på pladsen, så fjerner jeg min taske, eller flytter mig helt fra sædet, hvis der er nogen, jeg vurderer har mere brug for det end mig ..
Det kan selvfølgelig hænde, at jeg er i min egen verden og ikke lige får fjernet tasken, men når folk så spørger, om de må sidde, svarer jeg dem altid pænt ..