Muhmi skriver:
Jeg spørger simpelthen fordi jeg de sidste mange gange jeg har kørt i bus er blevet mødt med himmelvendte øjne, suk og vrisne unge mennesker i bussen, når jeg har bedt om at komme til at sidde ned...
Jeg synes det er for dårligt at mange af de unge mennesker jeg møder i bussen sidder med deres ben og tasker oppe sædet, ikke vil flytte sig medmindre man siger at man også har ret til at sidde ned i bussen... De sidste to dage jeg er taget hjem kl. 15 er bussen næsten helt fyldt, bortset fra ca. to-tre sæder bagerst i bussen (For der sidder de unge "farlige" mennesker) og når jeg spørger om jeg må sidde, så bliver jeg mødt af et STORT suk og himmelvendte øjne..
For ja, det er da helt uacceptabelt at jeg vil sidde ned de 35 minutter det tager os at komme hjem.
I dag blev jeg faktisk ret "gal" for jeg er begyndt at få mere og mere ondt af min begyndende bækkenløsning, så derfor kan jeg altså ikke holde til at stå så længe, men jeg havde udset mig en plads bagerst (Der var tre pladser, selvom mange allerede stod op) ser så en fyr der sidder med hans taske ved hans ene ben, som han så fint havde smækket op på sædet ved siden af ham og han stirrer på mig med et blik der siger jeg IKKE skal sætte mig ved siden af ham... Og der bliver jeg jo bare trodsig og spørger ham om jeg må sidde, istedet for ham der ellers sad pænt på hans plads og GAV plads til andre (men der kunne min mand sidde), men jeg får så det der store suk, himmelvendte øjne og han rykker sig meget modvilligt.. Siger så til ham: Ja det er ærgeligt at dine ben ikke skal have deres egen plads, men jeg har altså bækkenløsning. Jeg får så et stort grynt som modsvar...
Har også oplevet op til flere gange at de unge bliver siddende, mens vi andre står op og der også står gamle, skrøblige damer som virkelig burde sidde ned... Jeg spørger ofte en yngre person om de ikke har lyst til at rejse sig for den ældre og så gør de det selvfølgelig, men jeg forstår ikke de ikke gør det af sig selv??
Grunden til at jeg er begyndt at blive så harm er at jeg ALTID har flyttet mig for ældre mennesker, det har jeg lært hjemmefra og af min skole, når vi har været på bustur...
Lærer man ikke det mere? Er folk begyndt at være så ligeglade med andre mennesker at de ikke viser hensyn mere? Er det fordi man er bange for at komme hinanden lidt ved?
Altså jeg har jo den tanke at de ældre har skabt vores samfund og derfor skal vi vise dem vores respekt og passe godt på dem så længe de er her?
Frygter efterhånden, den dag jeg selv bliver gammel, hvordan skal det så ikke gå med alt den ligegyldighed, bliver vi så bare smidt på møddingen når vi ikke kan gå mere??
Ja det blev nok lidt langt, men er sgu lidt forstyrret over det efterhånden og har hormoner i kroppen 
Jeg kører ikke så tit i bus, men jeg vil da helt klart rejse mig, hvis der er andre, der har mere brug for pladsen. Andet er uforskammet.
Sidst jeg var gravid, var vi i Italuen, og det var en fornøjelse at køre med bus der. Folk rejste dig bare op og gav mig deres plads uden så meget som at blinke.
