Vil helst have kejsersnit, men frygter andres mening

Meget muligt det var pænt og sobert - det er stadig en løftet pegefinger som ingen har brug for når de går og overvejer at få et kejsersnit.

Har du fået 2 børn burde du vide bedre, ganske simpelt.

Nej - jeg var den eneste der reagerede, der er en stor forskel. Vi er mange, mange  kejsersnitmødre der er uendeligt trætte af den selvretfærdige måde vi mødes.

 

Jeg har fundet lidt til dig her, det er bare hvad jeg lige kunne finde på nettet af internationale tekster. Jeg understreger, at det selvfølgelig ikke er givet det altid ender galt, og kejsersnit er nødvendigt i tilfælde, og der er andre tilfælde hvor valget er forståeligt. Men da det lader til du blankt afviser alle påstande og studier, synes jeg nu alligevel det er relevant. I nr. 2 link er der referencer nederst i teksten. Jeg synes det er ærgerligt blankt at afvise noget veldokumenteret.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365- 2702.1992.tb00053.x/abstract
http://www.midwiferytoday.com/articles/physical_im pact_csec.asp
http://www.stroeckenverdult.be/site/upload/docs/Is ppm%20tijdschrift%20CAESAREAN%20BIRTH%20babies.pdf


Attachment can be a touchy subject for moms. Because moms who’ve had a cesarean have to focus on their own recovery, they may have difficulty focusing on the baby. Babies who were born through a non-labor cesarean don’t receive the helpful hormone rush that helps them to be alert, feed and bond. They also aren’t likely to be placed on mother right away, negatively contributing to the problem. Research has shown that mammals whose babies are born by cesarean sometimes reject them.

Because we human mothers have the ability to think, we usually don’t totally reject our babies. We do, however, have to work harder at bonding. Michel Odent explains, “In the hour following birth, in physiological conditions, the high peak of oxytocin is associated with a high level of prolactin, which is also known as the ‘motherhood hormone.’ The maternal release of morphine-like hormones during labor and delivery is now well documented. We have also learned that the baby releases its own endorphins in the birth process. The primary purpose of these hormones is to induce states of ‘dependency’—or attachment—to develop.”(7) He continues, “It is clear that all the different hormones have a specific role to play in the later interactions between mother and baby.”

HeXeri skriver:

Meget muligt det var pænt og sobert - det er stadig en løftet pegefinger som ingen har brug for når de går og overvejer at få et kejsersnit.

Har du fået 2 børn burde du vide bedre, ganske simpelt.

Nej - jeg var den eneste der reagerede, der er en stor forskel. Vi er mange, mange  kejsersnitmødre der er uendeligt trætte af den selvretfærdige måde vi mødes.

 

Du læste godt mit indlæg ikke? Jeg har fået kejsersnit 2 gange, så kom ikke her med "vi kejsersnitmødre...."

Tabula Rasa skriver:

Jeg synes tvært i mod, at det er dig der er grov i dine svar. Hun skriver det på en pæn og sober samt faglig måde, og har endda selv oplevet KS. Som jeg ser det, reagerer du så voldsomt, fordi du føler dig truffet i egenskab af selv at have fået kejsersnit. Hvis du prøvede at tage lige netop dé briller af, ville verden nok se anderledes ud for dig. Og så vil jeg i øvrigt understrege, at jeg i forbindelse med mit studie har læst om emnet - Og her taler vi internationale studier - som understreger flere af de ting, som du blankt afviser.

Og så tror jeg også, at du skal se det med de briller, at der er stor forskel på hvorfor man vælger kejsersnit. Jeg er, som udgangspunkt, ikke modstander af kejsersnit overhovedet, men mener, at er det et valg man træffer fordi man ikke tør føde, så bør man i det mindste være oplyst om eventuelle konsekvenser, da mange tror at kejsersnit er den nemme vej ud, på trods af det langt fra er tilfældet.

Lige præcist hvad jeg prøver at kommunikere. En vaginal fødsel er ikke smertefri og der kan sagtens være komplikationer, men et KS er på ingen måde smertefrit. Jeg har ikke noget problem med KS, heller ikke selvom der ikke er en direkte medicinsk grund, jeg mener bare at folk skal træffe deres valg på et informeret grundlag, hvilket jeg også synes at jeg opfordrede TS til.

Tabula Rasa skriver:

Jeg har fundet lidt til dig her, det er bare hvad jeg lige kunne finde på nettet af internationale tekster. Jeg understreger, at det selvfølgelig ikke er givet det altid ender galt, og kejsersnit er nødvendigt i tilfælde, og der er andre tilfælde hvor valget er forståeligt. Men da det lader til du blankt afviser alle påstande og studier, synes jeg nu alligevel det er relevant. I nr. 2 link er der referencer nederst i teksten. Jeg synes det er ærgerligt blankt at afvise noget veldokumenteret.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365- 2702.1992.tb00053.x/abstract
http://www.midwiferytoday.com/articles/physical_im pact_csec.asp
http://www.stroeckenverdult.be/site/upload/docs/Is ppm%20tijdschrift%20CAESAREAN%20BIRTH%20babies.pdf


Attachment can be a touchy subject for moms. Because moms who’ve had a cesarean have to focus on their own recovery, they may have difficulty focusing on the baby. Babies who were born through a non-labor cesarean don’t receive the helpful hormone rush that helps them to be alert, feed and bond. They also aren’t likely to be placed on mother right away, negatively contributing to the problem. Research has shown that mammals whose babies are born by cesarean sometimes reject them.

Because we human mothers have the ability to think, we usually don’t totally reject our babies. We do, however, have to work harder at bonding. Michel Odent explains, “In the hour following birth, in physiological conditions, the high peak of oxytocin is associated with a high level of prolactin, which is also known as the ‘motherhood hormone.’ The maternal release of morphine-like hormones during labor and delivery is now well documented. We have also learned that the baby releases its own endorphins in the birth process. The primary purpose of these hormones is to induce states of ‘dependency’—or attachment—to develop.”(7) He continues, “It is clear that all the different hormones have a specific role to play in the later interactions between mother and baby.”

Det er lige præcist det jeg prøvede at sige til TS, selvom det tilsyneladende ikke lykkedes mig at få det udtrykt tydeligt nok til at alle fangede den

Jeg har i dag ingen problemer med tilknytning til mine børn, men jeg synes at de første 2-3 uger var rigtigt svære fordi jeg ikke følte en rigtig tilknytning. Den kom efter nogle uger, og jeg følte mig rigtig unormal indtil jeg begyndte at læse om det og det gik op for mig at det var helt normalt ved folk der har fået KS og det er ren kemi og hormoner, ikke mig der var en elendig mor. Jeg snakkede med min JM og lægen der havde foretaget det første KS om det til efterfødselssamtalen (som jeg fik fordi min første fødsel havde været så lang og hård om var endt i AKS midt om natten), og de bekræftede hvad jeg havde læst mig til, nemlig at det var helt normalt og var primært kemisk betinget - det spillede selvfølgeligt også ind at jeg stort set ikke så hende i de første 1 1/2 timer, fordi jeg skulle lappes sammen.

Jeg troede at det ville være anderledes 2. Gang, fordi jeg ikke havde det lange udmattende forløb først, men det samme gentog sig med nummer 2 - samme problemer med tilknytning, mælk osv.

Faktisk er begge mine børn også flaskebørn.. 1 gang gik amningen i vasken, bl.a. Fordi min mælk var så længe om at løbe til og med en kampvægt på 4170 var min ældste sulten da hun kom ud. Samtidigt orkede jeg ikke at kæmpe for det, så det blev aldrig til så meget.

2. Gang kæmpede jeg virkeligt for det fordi jeg gerne ville amme (ikke fordi jeg synes det er fedt at amme, men fordi jeg gerne ville give hende den gave), men hun havde desværre svær refluks og startede på medicin og special MME da hun var 1 1/2 måned.

Skouboe skriver:

Det er lige præcist det jeg prøvede at sige til TS, selvom det tilsyneladende ikke lykkedes mig at få det udtrykt tydeligt nok til at alle fangede den

Jeg har i dag ingen problemer med tilknytning til mine børn, men jeg synes at de første 2-3 uger var rigtigt svære fordi jeg ikke følte en rigtig tilknytning. Den kom efter nogle uger, og jeg følte mig rigtig unormal indtil jeg begyndte at læse om det og det gik op for mig at det var helt normalt ved folk der har fået KS og det er ren kemi og hormoner, ikke mig der var en elendig mor. Jeg snakkede med min JM og lægen der havde foretaget det første KS om det til efterfødselssamtalen (som jeg fik fordi min første fødsel havde været så lang og hård om var endt i AKS midt om natten), og de bekræftede hvad jeg havde læst mig til, nemlig at det var helt normalt og var primært kemisk betinget - det spillede selvfølgeligt også ind at jeg stort set ikke så hende i de første 1 1/2 timer, fordi jeg skulle lappes sammen.

Jeg troede at det ville være anderledes 2. Gang, fordi jeg ikke havde det lange udmattende forløb først, men det samme gentog sig med nummer 2 - samme problemer med tilknytning, mælk osv.

Faktisk er begge mine børn også flaskebørn.. 1 gang gik amningen i vasken, bl.a. Fordi min mælk var så længe om at løbe til og med en kampvægt på 4170 var min ældste sulten da hun kom ud. Samtidigt orkede jeg ikke at kæmpe for det, så det blev aldrig til så meget.

2. Gang kæmpede jeg virkeligt for det fordi jeg gerne ville amme (ikke fordi jeg synes det er fedt at amme, men fordi jeg gerne ville give hende den gave), men hun havde desværre svær refluks og startede på medicin og special MME da hun var 1 1/2 måned.

Tror kun der var en der ik forstod hva du skrev først  Vh stine

Søde du 

Du skal LYTTE til dig selv og hvad du har lyst til, også skal du være ligeglad med hvad andre folk siger..

Din fødsel - dit valg..

Krams Rikke

StineW79 skriver:

Tror kun der var en der ik forstod hva du skrev først  Vh stine

StineW79 skriver:

Tror kun der var en der ik forstod hva du skrev først  Vh stine

Tabula Rasa skriver:

Jeg har fundet lidt til dig her, det er bare hvad jeg lige kunne finde på nettet af internationale tekster. Jeg understreger, at det selvfølgelig ikke er givet det altid ender galt, og kejsersnit er nødvendigt i tilfælde, og der er andre tilfælde hvor valget er forståeligt. Men da det lader til du blankt afviser alle påstande og studier, synes jeg nu alligevel det er relevant. I nr. 2 link er der referencer nederst i teksten. Jeg synes det er ærgerligt blankt at afvise noget veldokumenteret.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365- 2702.1992.tb00053.x/abstract
http://www.midwiferytoday.com/articles/physical_im pact_csec.asp
http://www.stroeckenverdult.be/site/upload/docs/Is ppm%20tijdschrift%20CAESAREAN%20BIRTH%20babies.pdf


Attachment can be a touchy subject for moms. Because moms who’ve had a cesarean have to focus on their own recovery, they may have difficulty focusing on the baby. Babies who were born through a non-labor cesarean don’t receive the helpful hormone rush that helps them to be alert, feed and bond. They also aren’t likely to be placed on mother right away, negatively contributing to the problem. Research has shown that mammals whose babies are born by cesarean sometimes reject them.

Because we human mothers have the ability to think, we usually don’t totally reject our babies. We do, however, have to work harder at bonding. Michel Odent explains, “In the hour following birth, in physiological conditions, the high peak of oxytocin is associated with a high level of prolactin, which is also known as the ‘motherhood hormone.’ The maternal release of morphine-like hormones during labor and delivery is now well documented. We have also learned that the baby releases its own endorphins in the birth process. The primary purpose of these hormones is to induce states of ‘dependency’—or attachment—to develop.”(7) He continues, “It is clear that all the different hormones have a specific role to play in the later interactions between mother and baby.”

Jeg er klar over den forskning du henviser til. Det jeg siger er, som du også burde vide, er at den information vi modtager af de danske jordemødre er meget ensporet og ekstremt præget af sundhedsstyrelsens holdning til hvordan vi skal planlægge og udføre vores fødsler.

Du burde samtidigt vide at der er intet lægeligt bevis for en vaginal fødsel forløber med mindre komplikationer end et kejsersnit. Bare fordi du føder naturligt under tvang er det ikke ensbetydende med du bliver lykkelig bagefter.

Det nytter ikke vi fortsætter hjernevasken - et kejsersnit er et eget valg. Uanset hvad du, Skoubo eller veninderne synes om valget.

HeXeri skriver:

Jeg er klar over den forskning du henviser til. Det jeg siger er, som du også burde vide, er at den information vi modtager af de danske jordemødre er meget ensporet og ekstremt præget af sundhedsstyrelsens holdning til hvordan vi skal planlægge og udføre vores fødsler.

Du burde samtidigt vide at der er intet lægeligt bevis for en vaginal fødsel forløber med mindre komplikationer end et kejsersnit. Bare fordi du føder naturligt under tvang er det ikke ensbetydende med du bliver lykkelig bagefter.

Det nytter ikke vi fortsætter hjernevasken - et kejsersnit er et eget valg. Uanset hvad du, Skoubo eller veninderne synes om valget.

Det lader ikke rigtig til, at du læser hvad der bliver skrevet. Og så læser du mellem linjerne og lægger ord i munden på folk, derfor ser jeg for så vidt ikke nogen grund til yderligere debat.

1. Jeg har ikke sagt noget om, at en vaginal fødsel = lykke.
2. Jeg har rent faktisk skrevet, at jeg godt kan forstå, at nogen vælger at gå kejsersnitvejen.

Det vi skriver, og som du tydeligvis nægter at se, er blot, at det er enormt vigtigt man er opmærksom på de risikofaktorer der er ved kejsersnit samt ulemperne, fordi at mange, som ikke har erfaring eller viden udi fødselsverdenen har en tendens til at tro, at kejsersnit er den nemme vej ud i forhold til en vaginal fødsel, og sådan hænger det bare ikke nødvendigvis sammen. Derfor er det vigtigt at træffe sin beslutning på et oplyst grundlag, og derfor oplyses der om de negative faktorer i en fødsel ved kejsersnit.